Leveattest til Tjenestemandspension - MitID
Som pensionist i udlandet skal du hvert år bekræfte, at du er i live. Det gør du ved at udfylde en leveattest, når Udbetaling Danmark, Tjenestemandspension beder dig om det.
Udbetaling Danmark, Tjenestemandspension udsender leveattester igen i 2024.
Du skal orientere os hvis du har ændret adresse
Du kan sende os en skriftlig henvendelse via Digital Post til Tjenestemandspension. Du kan også vælge i stedet at opdatere din adresse i det danske CPR-register, så får vi automatisk besked om din adresseændring.
Du skal orientere os hvis du er blevet gift eller skilt i udlandet
Din ægteskabelige status kan have betydning for de pensionsrettigheder der kan være afledt af din tjenestemandspension. Det er derfor vigtigt, at vi løbende orienteres om eventuelle ændringer i din ægteskabelige status. Du kan sende os en skriftlig henvendelse via Digital Post til Tjenestemandspension. Du kan også vælge i stedet at opdatere din ægteskabelige status i det danske CPR-register, så får vi automatisk besked om din ægteskabelige status.
MitID er personligt
MitID, herunder din MitID-app og pinkode må alene anvendes af den person, MitID'et er udstedt til. Du må ikke give andre adgang til at bruge dit MitID.
Sådan gør du
- Klik på ’Videre’
- Udfyld blanketten
- Send blanketten til Udbetaling Danmark, Tjenestemandspension.