Du kan tage kørekort til bil, kategori B, når du er 17 år. Med et kørekort til kategori B må du køre personbil og varebil. Tager du kørekort til bil som 17-årig, gælder der særlige regler, som du skal kende til.
Hvornår kan du starte din køreuddannelse?
- Du kan starte hos en kørelærer, før du fylder 17 år.
- Du må dog først øve dig i kørsel i bil – herunder på manøvrebane – tidligst tre måneder før, du fylder 17 år.
Køreskoler planlægger undervisningen forskelligt – så spørg altid din køreskole, hvornår du kan starte.
Når du tager kørekort til bil som 17-årig:
- Skal du køre med en ledsager i bilen mellem kl. 20.00-05.00, indtil du fylder 18 år. Din ledsager skal opfylde nogle bestemte krav og underskrive en blanket, før I kører.
- Må du kun køre bil i Danmark.
- Har du også automatisk ret til at køre lille knallert og traktor, selvom, du ikke har taget kørekort til de 2 kategorier. Det kalder man afledt ret. Du må dog først køre stor knallert på baggrund af kørekortet, når du fylder 18 år.
- Vil dit kørekort få påført kode 141 – også kaldet en påtegning. Påtegningen betyder, at du kun må køre bil på særlige vilkår, og at dit kørekort til bil bliver først et fuldt gyldigt EU-kørekort til kategori B, når du fylder 18 år.