Hvad enten du er vaccineret mod COVID-19, er testet negativ for COVID-19, eller tidligere har været testet positiv for COVID-19 (og dermed har opnået immunitet), kan du dokumentere det via sundhed.dk og MinSundhed-appen.
Hvis du er blevet vaccineret
For at bruge vaccination som dokumentation i coronapasset skal du være færdigvaccineret.
Din vaccination vil være gyldig som dokumentation fra 2 uger efter, du har fået den afsluttende vaccinedosis.
Du kan finde dit vaccinationspas på MinSundhed og på sundhed.dk.
Andre muligheder er at:
- downloade og printe dit vaccinationspas fra sundhed.dk, hvis du er færdigvaccineret
- se og vise dit vaccinationspas på sundhed.dk via browseren på din smartphone
- bruge andre apps, der viser din vaccination, fx MinLæge.
Hvis du er testet negativ for COVID-19
Du kan bruge en negativ test som dokumentation, hvis testen er foretaget inden for de seneste 72 timer. Den negative test kan enten være en PCR-test eller en hurtigtest (antigentest).
Du kan finde din negative test i MinSundhed og på sundhed.dk.
Andre muligheder er at:
- downloade og printe et testpas fra sundhed.dk, hvis du er testet negativ med en PCR-test
- se dit negative svar (både PCR- og antigentest) på sundhed.dk under ”Se dit COVID-19 prøvesvar” (også via browseren på din smartphone)
- bruge det testsvar, du modtager fra de private testudbydere, som dokumentation for en negativ antigentest
- bruge andre apps, der viser dine testresultater, fx MinLæge.
Hvis du tidligere har været smittet med COVID-19
Du kan bruge tidligere smitte med COVID-19 som dokumentation ved at vise testsvaret fra din positive test.
Hvis du er testet positiv med en antigentest, opfordres du til at få foretaget en PCR-test for at få bekræftet resultatet. Din positive test skal være foretaget inden for de seneste 2-12 uger for at være gyldig som dokumentation.
Du kan finde din positive test i MinSundhed og på sundhed.dk.
Andre muligheder er:
- se dit positive testresultat på sundhed.dk under ”Se dit COVID-19 prøvesvar” (også via browseren på din smartphone)
- bruge andre apps, der viser dine testresultater, fx MinLæge.