Guide: Når du bliver forælder

Få et overblik over, hvad der er vigtigt at vide i forbindelse med, at du bliver forælder.
Information
Vær opmærksom på, at vi ikke gemmer eller sender dine svar videre.

Jeg vil gerne vide mere om...

Vælg gerne flere

Planlæg barsel

Planlæg din barsel

Barsel er et samarbejde mellem flere parter

  • Dig og en eventuel anden forælder
  • Eventuel arbejdsgiver eller a-kasse
  • Udbetaling Danmark, kommunen eller Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (SU)

Styr på dine rettigheder

  • Alle forældre har ret til fravær i forbindelse med fødslen. Moren har også ret til fravær i forbindelse med graviditeten.
  • Dine rettigheder til at modtage løn, barselsdagpenge og andre økonomiske tilskud afhænger blandt andet af din beskæftigelse.

Du skal huske at…

  1. Fortælle din arbejdsgiver, dit studiested eller lignende, at du skal være forælder.
  2. Undersøge, om du får løn under barslen fra din arbejdsgiver.
  3. Undersøge, om du kan få barselsdagpenge, SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
  4. Undersøge reglerne for, hvordan du og en eventuel partner kan fordele orloven mellem jer.
  5. Beslutte, hvordan du og en eventuel partner ønsker at fordele orloven.
  6. Undersøge, om du optjener ret til ferie under barslen.
  7. Tænke over, hvordan du/I ønsker at spare op til pension under barslen.  

Din ret til barselsdagpenge afhænger af din situation

For at få barselsdagpenge skal du opfylde særlige betingelser. Du skal blandt andet være fysisk sammen med dit barn dagligt, og der er krav til din beskæftigelse og det antal timer, du arbejder.

  • Er du i arbejde, har du sandsynligvis ret til barselsdagpenge.
  • Hvis du er ledig og får dagpenge, kan du få barselsdagpenge, når du går på barsel.
  • Du kan få barselsdagpenge som selvstændig, hvis du opfylder reglerne for arbejde før din barsel.
  • Er du nyuddannet eller studerende med fast arbejde, kan du muligvis få barselsdagpenge.

Undersøg dine muligheder ved at vælge det link, der passer på din situation.

Hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig, kan du kontakte Udbetaling Danmark. 

Få styr på de fire typer barselsorlov

Forældre med ret til barselsdagpenge har sammenlagt ret til 52 ugers barselsorlov. Dele af orloven kan blive fordelt mellem to forældre.

  1. Graviditetsorlov - 4 uger - Mors orlov før fødslen
  2. Barselsorlov - 14 uger - Mors orlov efter fødslen
  3. Fædreorlov - 2 uger - Fars/medmors orlov efter fødslen
  4. Forældreorlov - 32 uger - Den fælles orlov, der kan deles mellem mor og far/medmor efter fødslen

Ekstra SU, forsørgertillæg og supplerende SU-lån

  • Er du under uddannelse og skal være forælder, kan du få ekstra SU og supplerende SU-lån.
  • Skal du være mor, kan du få 12 måneders ekstra SU.
  • Skal du være far eller medmor, kan du få 6 måneders ekstra SU.

Få hjælp af en SU-medarbejder på din uddannelse

  • Det kan være en god ide at tale med en SU-medarbejder på dit uddannelsessted for at få hjælp og vejledning.

Studerende med fast arbejde kan muligvis få barselsdagpenge

  • Er du studerende og har fast arbejde, kan du muligvis få barselsdagpenge ved siden af din SU. Spørg eventuelt en SU-medarbejder på dit uddannelsessted.      

Ved sygdom under graviditeten eller efter fødslen

  • Hvis du bliver syg under graviditeten, eller du eller barnet bliver syg efter fødslen, mens du er under uddannelse og modtager SU, skal du kontakte dit uddannelsessted. Du har i nogle tilfælde mulighed for at søge om tillæg af SU-klip, hvis du læser på videregående uddannelse, og sygdommen forsinker dig i din uddannelse.

Få hjælp i den første tid

Overgang fra hospital til hjem

Den første tid som forælder kan være overvældende. Hvis du/I oplever utryghed eller har spørgsmål, og endnu ikke er blevet kontaktet af sundhedsplejersken, kan du/I kontakte fødestedet de første 7 dage. Det kan handle om fysiske og psykiske problemstillinger - for både mor og barn.

Hvis dit barn er født hjemme

  • Dagen efter fødslen bliver man oftest ringet op af en jordemoder, der spørger til, hvordan I har det.
  • Nogle fødesteder tilbyder hjemmebesøg af en jordemoder dagen efter fødslen.
  • Mellem 48 og 72 timer efter fødslen får du/I tilbud om samtale med en jordemoder og undersøgelser af barnet – fx hælblodprøve og høretest. De tjekker også om barnet er ved at udvikle gulsot.
  • Hvis der opstår spørgsmål eller problemer efter fødslen, kan du/I inden for den første uge ringe til den fødeafdeling, hvor fødslen fandt sted eller jordemoderen kom fra. 

Sundhedsplejersken tilbyder alle nye familier hjemmebesøg

  • Sundhedsplejersken besøger jer allerede på 4.-5. dagen, hvis I er udskrevet inden for de første 72 timer efter fødslen.
  • Hvis I har været indlagt længere, aftaler I typisk besøget over en telefonsamtale.
  • Kontakt sundhedsplejersken ved behov i den første tid efter fødslen. Det kan både handle om amning eller anden ernæring, trivsel og forældreskab.
  • Hver kommune har sit eget besøgstilbud. Tjek det på kommunens hjemmeside.

Find kontaktoplysninger hos kommunen

  • Find sundhedsplejerskens kontaktoplysninger på kommunens hjemmeside eller på sundhed.dk.
  • Der er forskellige åbningstider fra kommune til kommune.

Vejledning om forældreskab

  • Hvis du/I har behov for støtte fra andre end sundhedsplejersken, har kommunen forskellige tilbud. Tal med din læge eller sundhedsplejerske om, hvad der er brug for.
  • Hvis du/I har behov for andre at tale med, er det også muligt at finde hjælp ved fx Mødrehjælpen eller forældretelefonen hos Børns Vilkår.

112

  • Ved akuthjælp i livstruende situationer eller alvorlige ulykker, skal du altid ringe 112.

Kontakt egen læge

  • Ved spørgsmål om fx blødning efter fødslen, medicin, brystbetændelse eller blærebetændelse skal du/I kontakte egen læge.  

Kontakt lægevagt/akuttelefonen i din region 

Hvis lægen og sundhedsplejen har lukket, kan du/I ved akut opstået sygdom, som ikke kan vente til lægen åbner, kontakte akuttelefonen eller lægevagten i regionen.

  • Lægevagten i region Nordjylland, ring 70 15 03 00
  • Lægevagten region Midtjylland, ring 70 11 31 31
  • Lægevagten region Syddanmark, ring 70 11 07 07
  • Akuttelefon region Sjælland, ring 70 15 07 08
  • Akuttelefon region Hovedstaden, ring 1813

Download appen Akuthjælp

  • Du kan downloade appen Akuthjælp, der giver et overblik over, hvor man kan søge hjælp. Appen er gratis. 

Styr på registrering

Hvad sker automatisk?

  • Når barnet bliver født på et hospital, er det jordemoderen, der står for fødselsanmeldelsen.
  • Når fødslen er anmeldt, bliver barnet automatisk registreret i Det Centrale Personregister (CPR) og får dermed et CPR-nummer.

Hvornår skal man selv gøre noget?

  • Hvis mor bor uden for Sønderjylland og der ikke er en jordemoder til stede ved fødslen, skal du/I selv sørge for fødselsanmeldelsen. 
  • Print blanketten ’Fødselsanmeldelse’, udfyld den og aflever den i det sogn, som barnets mor bor i.

Specielle regler, hvis mor bor i Sønderjylland, og fødslen ikke er sket på et hospital

  • Hvis mor bor i Sønderjylland, og fødslen ikke sker på et hospital, skal du/I selv anmelde fødslen.
  • Print blanketten ’Fødselsanmeldelse’, udfyld den og aflever den til den kommune, som barnets mor bor i.
Forældremyndighed, hvis I er gift

Fælles forældremyndighed, hvis I er gift

  • Er du barnets mor og gift med en mand, bliver han automatisk registreret som far til barnet, og I får fælles forældremyndighed.
  • Er du barnets mor og gift med en mand, der ikke er barnets far, bliver han alligevel registreret som far, medmindre I begge retter henvendelse til sognet eller kommunen, hvor fødslen bliver registreret. 

Det sker ikke automatisk, hvis I er separeret

  • Er du barnets mor, og er separeret eller har været gift med en anden mand inden for de sidste 10 måneder, bliver din nuværende mand ikke automatisk registreret som far.
  • Familieretshuset bliver orienteret.

Hvis I er to kvinder, der er gift

  • Hvis I er to kvinder, der er gift og får barn sammen, skal medmoren give samtykke til at være medmor, inden graviditetsbehandlingen begynder.
  • Det skal du som medmor gøre via en blanket på Familieretshusets hjemmeside.
  • Udfyld den blanket, der passer til din situation og tag den med på behandlingsstedet.
  • Man kan både være medmor med og uden forældremyndighed.
Forældremyndighed, hvis I ikke er gift

Registrér faderskab og forældremyndighed

  • Hvis I ikke er gift, og ønsker I sammen at varetage omsorgen og ansvaret for barnet, skal I begge udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring for faderskab, så barnets far bliver registreret.
  • Hvis I ikke ønsker fælles forældremyndighed, skal I udfylde blanketten ”Morens oplysninger til sagen” på Familieretshusets hjemmeside. I vil dog altid få fælles forældremyndighed, hvis I har haft fælles adresse i CPR inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.

Begge forældre skal bruge selvbetjeningen

  • Brug selvbetjeningen ’Udfyld omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab’.
  • Når erklæringen er godkendt, modtager I en bekræftelse i Digital Post.
  • I kan både udfylde omsorgs- og ansvarserklæringen før og efter fødslen. Det er en god idé at gøre det før fødslen i tilfælde af, at der sker moren noget under fødslen.
  • Den ene forælder starter med at udfylde omsorgs- og ansvarserklæringen. Bagefter skal den anden forælder også underskrive erklæringen i selvbetjeningen ’Udfyld omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab’.
  • Det er ligegyldigt, hvilken forælder, der starter.

I udfylder inden fødslen

  • Hvis I udfylder omsorgs- og ansvarserklæringen, inden barnet er født, modtager I et svar i Digital Post.
  • Svaret skal sende til sognet, hvor mor bor, når barnet har fået sit CPR-nummer. 
  • Send svaret til sognet lige efter fødslen.
  • Hvis mor bor i Sønderjylland, skal svaret sendes til kommunen.

I udfylder efter fødslen

  • Tidsfristen for at udfylde omsorgs- og ansvarserklæringen er 28 dage efter fødslen.
  • Hvis I ikke når det inden fristen, bliver sagen sendt til Familieretshuset, som sender et brev i Digital Post til moren og starter en faderskabssag.

Registrér medmoderskab før graviditeten og efter fødslen

  • Er I to kvinder, der ønsker at få et barn sammen, skal medmoren huske at give samtykke til at være medmor, inden graviditetsbehandlingen begynder.
  • Hvis I ikke ønsker fælles forældremyndighed, skal I udfylde blanketten ”Morens oplysninger til sagen” på Familieretshusets hjemmeside. I vil dog altid få fælles forældremyndighed, hvis I har haft fælles adresse i CPR inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.

Udfyld blanket og tag den med på behandlingsstedet

  • Udfyld den blanket, der passer til din situation.
  • Husk at printe og tage blanketten ’Samtykke om medmoderskab’ med på behandlingsstedet. De underskriver blanketten, og I skal derefter sende den ind til Familieretshuset på e-mailen faderskab@familieretshuset.dk.
  • Hvis I ikke er gift skal I herefter bruge selvbetjeningen ’Udfyld omsorgs- og ansvarserklæring for medmoderskab’ for at få fælles forældremyndighed.Det er også muligt at udfylde omsorgs- og ansvarserklæringen under graviditeten.
  • I skal registrere medmoderskabet umiddelbart efter fødslen ved at henvende jer til det sogn, som barnets mor bor i. Omsorgs- og ansvarserklæringen skal inden da være godkendt af Familieretshuset. 

Jeg er ikke længere sammen med barnets anden forælder

  • Hvis I går fra hinanden under graviditeten, skal I udfylde ’Omsorgs- og ansvarserklæring for faderskab/medmoderskab’ for at få fælles forældremyndighed. Det gælder ikke, hvis I har boet sammen inden for de seneste 10 måneder før barnets fødsel.
  • Få styr på reglerne, før I laver aftaler om børn. Se guiden ’Når I går fra hinanden’.
Start Ansøg om navngivning

Barnet kan navngives ved dåb eller på borger.dk

  • Barnet kan navngives i selvbetjeningen ’Ansøg om navngivning’ eller ved dåb i folkekirken eller andet anerkendt trossamfund.
  • Hvis barnet bliver døbt i folkekirken, bliver det automatisk medlem efter dåben. Du/I skal aftale dåben med sognepræsten eller kirkekontoret i bopælssognet.
  • Hvis barnet er født i Sønderjylland, kan du/I ikke navngive det ved dåb. Så skal barnet navngives i den kommune, som fødslen er registreret i. 

Navngiv barnet inden 6 måneder

  • Barnet skal senest have et fornavn og efternavn, når det er 6 måneder. Har I fælles forældremyndighed, skal I begge underskrive ansøgningen.
  • Er barnet ikke navngivet inden 6 måneder, vil det automatisk få morens efternavn, og Familieretshuset vil blive informeret om den manglende navngivning. 

Hvad må barnet hedde?

  • Når du/I skal finde et navn til barnet, er det vigtigt at være opmærksom på, at navnet er godkendt. 
  • Navnet må ikke være til ulempe for barnet.
Start Samtykkeerklæring til ansøgning om pas til børn

Sundhedskort kommer med posten

  • Barnet får automatisk et sundhedskort med posten, når det er blevet navngivet.  

Bestil pas til børn

  • Barnet skal have sit eget pas, hvis det skal med til et land, der kræver pas. Det gælder også for helt små børn.
  • For at bestille et pas til barnet, skal den/dem, der har forældremyndigheden give samtykke. Det gør man ved at underskrive i selvbetjeningen.
  • For at bestille passet, skal man også møde op personligt på borgerservice med barnet.
  • Vær opmærksom på at kravene til pasfoto er de samme for børn og voksne.

Dit barns sundhed

Husk selv at booke tid hos lægen

  • 5 uger efter fødsel: Undersøgelse af barn
  • 8 uger: Tjek af mor
  • 3 måneder: Vaccination af barn
  • 5 måneder: Undersøgelse og vaccination af barn
  • 1 år: Undersøgelse og vaccination af barn
  • 1 år og 3 måneder: Vaccination af barn
  • 2 år: Undersøgelse af barn
  • 3 år: Undersøgelse af barn
  • 4 år: Undersøgelse af barn og vaccination af barn
  • 5 år: Undersøgelse af barn og vaccination af barn
  • 12 år: Vaccination af barn

Hælblodprøve og høretest senest 3 dage efter fødslen

  • Få dage efter fødslen bliver du/I tilbudt screeningsundersøgelser af barnet. Barnet undersøges for en række medfødte stofskiftesygdomme og cystisk fibrose gennem hælblodprøven.
  • Du/I får også tilbudt, at barnet kan blive undersøgt for medfødt nedsat hørelse.
  • Hælblodprøven bliver taget på fødestedet 48-72 timer efter fødslen.
  • Høretesten bliver foretaget inden for de første 10 dage efter fødslen. Det sker ofte samtidig med hælblodprøven.

Sundhedsplejersken tilbyder hjemmebesøg til alle nye børnefamilier

  • Sundhedsplejersken tilbyder jævnlige besøg i hjemmet, fra barnet bliver født, og til det er ca. et år gammelt. Her er familiens trivsel i fokus og barnets sundhed, trivsel og udvikling bliver undersøgt.
  • Det første besøg aftales med sundhedsplejersken. Tidspunktet afhænger af, hvornår I er blevet udskrevet efter fødslen.
  • Hvis I giver tilladelse, får sundhedsplejersken besked om fødslen fra fødestedet. Sundhedsplejersken kontakter dig/jer og aftaler en tid.
  • Du/I kan også selv kontakte sundhedsplejersken.
  • Nogle familier har behov for flere besøg i en periode, og der er særlige tilbud til familier, som har specielle behov. Det kan for eksempel være forældregrupper for præmature, unge forældre og grupper for forældre med fødselsdepression. Tal med sundhedsplejersken om tilbuddene i kommunen.

Find kontaktoplysninger hos kommunen

  • Find sundhedsplejerskens kontaktoplysninger på kommunens hjemmeside eller på sundhed.dk.
  • Der er forskellige åbningstider fra kommune til kommune.

Lægeundersøgelser af dit barn

  • Alle børn i Danmark får tilbudt gratis helbredsundersøgelser.
  • I barnets første leveår skal det til undersøgelse hos egen læge, når det er 5 uger gammel, 5 måneder gammel, 12 måneder gammel og derefter årligt til barnet er 5 år. Husk selv at booke tid.
  • Lægen undersøger barnets trivsel og den forventede udvikling i forhold til alderen.

Dit barn får tilbudt gratis vacciner

  • Det danske børnevaccinationsprogram tilbyder gratis vaccination mod en række alvorlige sygdomme fx stivkrampe, røde hunde, meningitis, kighoste og mæslinger.
  • Det er dit barns egen læge, der giver vaccinationerne. Husk selv at bestille tid. Der kommer besked i Digital Post, når det er tid til at bestille. 
  • Du kan se en oversigt over, hvornår dit barn skal have de forskellige vaccinationer på sundhed.dk.

Valg af læge

  • Alle børn under 15 år har som udgangspunkt samme læge/klinik som deres forælder eller værge.
  • Hvis to forældre har fælles forældremyndighed og fælles bopæl, men hver deres læge, kan de selv beslutte, hvilken læge barnet skal have.
  • Hvis to forældre har hver deres bopæl, har barnet som hovedregel samme læge som den forælder, hvor barnet er bopælsregistreret.
  • Hvis du/I som forælder skifter læge, vil barnet automatisk få den samme læge.

Barnets tandlæge

  • De første mælketænder kommer ofte, når barnet er 6-8 måneder gammel. De kan komme senere, uden det har betydning. 
  • Barnet bliver automatisk optaget i den kommunale børne- og ungdomspleje.
  • Når barnet er ca. 1 år, indkalder børne- og ungdomstandplejen barn og forældre til et første besøg på klinikken.
  • Behandlingen bliver betalt af kommunen.

Kompensation og støtte

  • Hvis dit barn har et handicap, kan det være relevant med kompensation og støtte.
  • Målet er, at både I som familie og barnet kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets handicap.
  • Du/I kan få kompensation efter flere forskellige regler i kommunen. Det afhænger af, om barnet fx har brug for et specialdagtilbud, specialundervisning, særlige hjælpemidler eller støtte i hjemmet.

Ret til rådgivning af kommunen

  • Når man bliver forælder til et barn med handicap, har man mulighed for at få rådgivning om barnets nuværende situation eller om fremtiden.
  • Kommunen har ansvar for at rådgive om støttemuligheder. 

Sundhed som ny forælder

Perioden efter fødslen

  • Tiden efter fødslen kan være forbundet med forskellige fysiske og psykiske forandringer.
  • Nogle kan opleve efterveer, blødning eller smerter. Både mor og partner kan opleve mindre såvel som store følelsesmæssige reaktioner i forbindelse med den nye rolle.
  • Kontakt fødeafdelingen, hvis du oplever komplikationer eller store smerter efter fødslen.
  • Kontakt fødeafdelingen, sundhedsplejersken eller din egen læge, hvis du oplever nedtrykthed eller lignende. 

Samtale med jordemoderen

  • Du/I har mulighed for en efterfødselssamtale med jordemoderen, hvis der er behov for det. Som udgangspunkt er det den jordemoder, der tog imod barnet, som tilbyder samtalen.
  • Samtalen kan foregå, inden I forlader fødestedet eller i løbet af den første uge efter fødslen. Oftest mødes I på fødestedet. Nogle fødesteder tilbyder den i forbindelse med hæl- og høreprøve.
  • Behovet for en efterfødselssamtale kan også opstå længe efter fødslen, og så har du/I som regel mulighed for at kontakte fødestedet og aftale en tid til efterfødselssamtale.

Helbredsundersøgelse og samtale med din læge

  • 8 uger efter din fødsel bør du blive undersøgt hos din egen læge. Du skal selv bestille tid.
  • Ved besøget får du en helbredsundersøgelse og en samtale med din læge.
  • Formålet med besøget er, at afrunde graviditeten og fødselsforløbet. Din læge vurderer, hvordan du har det både fysisk og mentalt efter fødslen. Lægen taler med dig om prævention og undersøger eventuelle syninger, og om din livmoder har trukket sig helt sammen, som den skal. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler amning

  • Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning, til barnet er omkring 6 måneder, da modermælk er den sundeste ernæring for barnet.
  • Der anbefales delvis amning, indtil barnet er 12 måneder eller længere, hvis mor og barn trives med det.

Det er helt normalt, at amning giver problemer

  • Det er en god idé for begge forældre at bruge lidt tid på at lære om amning
  • For nogle er det relativt enkelt at få amningen i gang, for andre kan det være udfordrende. Det er noget, som både mor og barn skal lære, og barnets anden forælder kan give støtte.
  • Amning kan give gener som fx smerter, sår på brystvorterne, utilstrækkeligt med mælk eller brystbetændelse.
  • Du/I kan få hjælp og støtte til amning hos jordemoderen, barselssygeplejersken og sundhedsplejersken.

Ammeteknikker kan hjælpe

Man kan ofte afhjælpe problemer ved hjælp af forskellige ammeteknikker. Det kan fx handle om, at du finder den rette ammestilling, barnet ligger i en god stilling eller at barnet finder den rette sutteteknik.

Tal med din sundhedsplejerske

  • Tal med din sundhedsplejerske, hvis du overvejer at fravælge eller stoppe amning.
  • Sundhedsstyrelsen anbefaler modermælk frem for modermælkserstatning, hvis det er muligt.
  • Du kan måske malke ud og give det på flaske, hvis amningen ikke fungerer for dig og barnet.
  • Der kan være gode grunde til, at du ikke er i stand til eller ønsker at amme.
  • En god mor er en, der træffer de rigtige beslutninger for sig og sin familie. Hvis du ikke trives med at amme, kan det være den rigtige beslutning for dig og din familie at stoppe.

Hvad er en fødselsdepression?

  • Det er en stor omvæltning at få et barn, som man skal tage sig af, og for nogle kan det føles uoverskueligt. Den situation kan udvikle sig til en fødselsdepression.
  • Symptomerne på en fødselsdepression er fx nedtrykthed, gråd eller tanker om selvmord.
  • Begge forældre kan få en fødselsdepression.
  • Fødselsdepression kan afhjælpes. Tal med din læge eller sundhedsplejerske, hvis du har symptomer.
  • Sundhedsplejen tilbyder i de fleste kommuner en undersøgelse for tegn på fødselsdepression 8 uger efter fødslen, så du/I kan få hjælp hurtigst muligt. 

Hvornår skal du søge hjælp?

  • Kontakt din læge eller sundhedsplejerske ved symptomer på fødselsdepression.
  • Ved akut behov for hjælp kan du/I ringe 112 eller til lægevagten/akutmodtagelsen. Det kan fx være ved selvmordstanker eller tanker om at skade barnet.
  • Sundhedsplejersken vil som led i sine besøg hos dig/jer tale om mental trivsel og tegn på fødselsdepression.
  • Det er vigtigt at søge hjælp, hvis du eller din partner har symptomer på fødselsdepression. Det gælder også, hvis det opstår efter undersøgelsen, eller hvis du/I ikke er blevet tilbudt en undersøgelse.

Telefonnummer på lægevagten/akutmodtagelsen i regionerne

  • Lægevagten i region Nordjylland, ring 70 15 03 00
  • Lægevagten region Midtjylland, ring 70 11 31 31
  • Lægevagten region Syddanmark, ring 70 11 07 07
  • Akuttelefon region Sjælland, ring 70 15 07 08
  • Akuttelefon region Hovedstaden, ring 1813 

Pasning af dit barn

Start Digital Pladsanvisning

Husk at skrive barnet op til vuggestue og dagpleje

  • Hvis dit barn skal i vuggestue eller dagpleje, skal du/I skrive det op til en plads. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvornår barnet kan blive skrevet op.
  • I nogle kommuner skal du/I skrive barnet op, så snart det er født. Tjek kommunens hjemmeside for, hvad der gælder i kommunen.
  • Skriv barnet op til en plads gennem selvbetjeningen ’Digital pladsanvisning’ eller gennem kommunens hjemmeside.
  • Kontakt en vuggestue eller dagpleje direkte, hvis du/I ønsker at besøge den, før du/I skriver barnet op.

Bestem selv, hvor du/I vil på venteliste

  • Du/I har ret til at komme på venteliste til en specifik daginstitution eller dagpleje, som du/I selv bestemmer.
  • Det er dog ikke sikkert, at barnet kan få plads i den ønskede daginstitution eller dagpleje, da det fx kommer an på hvor lang ventelisten er.
  • Pladserne på ventelisten kan blive påvirket af børn med særlige behov og søskende. Du/I kan derfor opleve at rykke op og ned på ventelisten.

Pasning samme sted som søskende

  • Hvis du/I allerede har et barn i fx en vuggestue eller dagpleje, bliver søskende rykket frem på ventelisten for samme sted.
  • Kommunen giver søskendetilskud sådan, at du/I får en lavere forældrebetaling.
  • Tjek kommunens hjemmeside for, hvad der gælder i kommunen. 

Kontakt den private pasningsordning for at blive skrevet op

  • En privat pasningsordning er baseret på en privat pasningsaftale mellem dig/jer og den private børnepasser.
  • Kommunen skal godkende pasningsaftalen, hvis du/I skal kunne få økonomisk tilskud.
  • Der er ikke mulighed for at få økonomisk fripladstilskud til en privat pasningsordning.
  • Henvend dig/jer direkte til den private pasningsordning for at blive skrevet op.

Du/I kan passe barnet derhjemme

  • Hvis du/I ønsker at passe barnet derhjemme selv, er der i nogle kommuner mulighed for at få et økonomisk tilskud.
  • Hvis kommunen giver mulighed for tilskud til pasning af egne børn, er der en række kriterier, som du/I skal opfylde.
  • Det er den enkelte kommune, der fastsætter tilskuddets størrelse samt hvilken aldersgruppe, der kan modtage tilskud.
  • Tjek kommunens hjemmeside for at læse om mulighederne i kommunen.

Pasningsgarantien gælder fra dit barn er 30 uger gammel

  • Pasningsgarantien betyder, at dit barn er garanteret en plads i et dagtilbud, der passer til dit barns alder, fra det er 30 uger gammel og indtil skolestart.
  • Pasningsgarantien giver ikke en garanti for en plads i et specifikt dagtilbud. Du/I har dog altid ret til at ønske optagelse i et specifikt dagtilbud i kommunen.
  • Hvis du/I benytter pasningsgarantien, har du/I stadig ret til at blive på ventelisten til det oprindeligt ønskede dagtilbud. 

Forbered ændringer i økonomien

Forskellige navne, men samme ydelse

Børne- og ungeydelsen udbetales automatisk til børnefamilier og er i folkemunde kendt under forskellige navne fx:

  • Børnepenge
  • Børnecheck 

Børne- og ungeydelsen bliver udbetalt automatisk

  • Børne- og ungeydelsen bliver automatisk udbetalt første gang, kvartalet efter barnet er født. Hvis dit barn fx bliver født den 15. marts, bliver pengene udbetalt den 20. april.
  • Børneydelsen bliver udbetalt hvert kvartal, indtil barnet er 15 år: Den 20. januar, 20. april, 20. juli og 20. oktober. Herefter bliver ungeydelsen udbetalt den 20. i hver måned, indtil barnet er 18 år.
  • Børne- og ungeydelsen bliver som udgangspunkt udbetalt til barnets mor. Reglerne bliver ændret fra den 1. januar 2022, hvor begge forældre får udbetalt en halvdel hver af børne- og ungeydelsen.

Hvis du har ret til dagpenge

Forældre med ret til barselsdagpenge har sammenlagt ret til 52 ugers barselsorlov. Dele af orloven kan blive fordelt mellem to forældre.

For at få barselsdagpenge, skal du opfylde særlige betingelser. Du skal blandt andet være fysisk sammen med dit barn dagligt, og der er krav til din beskæftigelse og det antal timer, du arbejder.

Eksempler på situationer, hvor du kan få barselsdagpenge:

  • Er du i arbejde, har du sandsynligvis ret til barselsdagpenge.
  • Hvis du er ledig og får dagpenge, kan du få barselsdagpenge, når du går på barsel.
  • Du kan få barselsdagpenge som selvstændig, hvis du opfylder reglerne for arbejde før din barsel.
  • Er du nyuddannet eller studerende med fast arbejde, kan du muligvis få barselsdagpenge.

Hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig i forhold til barselsdagpenge, kan du kontakte Udbetaling Danmark.

Hvis du ikke kan få barselsdagpenge

  • Hvis du ikke har ret til barselsdagpenge, har du formentlig ret til kontanthjælp, uddannelseshjælp eller SU.
  • Kontakt SU-vejlederen på dit uddannelsessted eller orienter dig på SU.dk for at få vejledning om SU til forældre.
  • Kontakt din kommune for at få vejledning om kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

Tjek din ansættelseskontrakt

  • Det kan være en god idé at tjekke dine rettigheder som gravid og forælder i din ansættelseskontrakt.
  • Måske har du ret til løn under barsel eller barnets første sygedag.
  • Tal med din a-kasse, fagforening eller arbejdsplads, hvis du har brug for hjælp.

Undersøg dine muligheder for økonomisk støtte

  • Er du under uddannelse og skal være forælder, er der forskellige muligheder for økonomisk støtte. Din situation bestemmer, hvad du kan få.

Undersøg, om du kan få:

  • Ekstra SU til forældre under uddannelse
  • Forsørgertillæg og ekstra SU-lån
  • Barselsdagpenge til studerende med fast arbejde
  • Børnetilskud til forældre under uddannelse

Ekstra SU, forsørgertillæg og supplerende SU-lån

  • Er du under uddannelse, og skal være forælder, kan du få ekstra SU og du kan få supplerende SU-lån.
  • Skal du være mor, kan du få 12 måneders ekstra SU.
  • Skal du være far eller medmor, kan du få 6 måneders ekstra SU.
  • Får du SU og bor sammen med en anden, der får SU eller uddannelseshjælp, kan du få et forsørgertillæg. 
  • Hvis du er enlig forsørger, kan du få et forsørgertillæg.

Få hjælp af en SU-medarbejder på din uddannelse

  • Det kan være en god ide at tale med en SU-medarbejder på dit uddannelsessted for at få vejledning.

Studerende med fast arbejde kan muligvis få barselsdagpenge

  • Er du studerende og har fast arbejde, kan du muligvis få barselsdagpenge ved siden af din SU. Spørg eventuelt en SU-medarbejder på dit uddannelsessted eller Udbetaling Danmark.      

Børnetilskud til forældre under uddannelse

  • Hvis du er studerende, og skal være forælder, har du mulighed for at søge om et børnetilskud.
  • Børnetilskud er ikke det samme som Børne- og ungeydelse, og gives til forælder, der har behov for ekstra økonomisk støtte.
  • Din situation afgør, om du kan få tilskuddet. Fx om du i forvejen modtager forsørgertillæg og størrelsen af din husstands indkomst.
Start Ansøg om friplads i dagtilbud

Økonomisk fripladstilskud

  • Du/I kan få et ekstra tilskud fra kommunen, så det bliver billigere eller helt gratis at have barnet i dagtilbud. Det kræver, at husstandens indkomst er under en vis grænse og det kaldes økonomisk fripladstilskud.
  • Du/I skal selv søge om økonomisk fripladstilskud hos kommunen.
  • Søg med selvbetjeningen 'Ansøg om friplads i dagtilbud'.

Søskendetilskud bliver udbetalt automatisk

  • Du/I kan få søskendetilskud, hvis du/I har mere end ét barn i husstanden, der går i dagtilbud, fritidshjem, SFO eller privat pasning.
  • Søskendetilskuddet gives på de pladser, der er billigst for kommunen.
  • Du får automatisk søskendetilskud, så du behøver ikke at søge om det.

Behandlingsmæssigt fripladstilskud

  • Hvis du har et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som er optaget i et dagtilbud af behandlingsmæssige årsager, kan der være mulighed for at få et ekstra tilskud, så din betaling for dagtilbudspladsen bliver nedsat. Det kaldes et behandlingsmæssigt fripladstilskud.
  • Det er kommunen, der vurderer, om du/I kan få tilskuddet.

Socialpædagogisk fripladstilskud

  • Kommunen kan give et økonomisk tilskud, når et dagtilbud er særligt påkrævet af sociale eller pædagogiske årsager, og jeres økonomi står i vejen for barnets optagelse eller forbliven i et dagtilbud. Det kaldes et socialpædagogisk fripladstilskud.
  • Det er kommunen, der vurderer, om der er grundlag for at give et socialpædagogiske fripladstilskud.

Tilskud til privat pasning

  • Hvis du/I vælger at få passet barnet af en privat børnepasser, giver kommunen et økonomisk tilskud til det.

Børnetilskud 

Man kan få forskellige børnetilskud afhængig af situationen:

  • Børnetilskud til enlige
  • Børnetilskud, hvis du har flerlinger
  • Børnetilskud, hvis du er pensioneret
  • Børnetilskud til forældre under uddannelse
  • Børnetilskud ved faderskabssag eller ukendt far
  • Børnetilskud, hvis en eller begge forældre er døde

Du/I kan måske få boligstøtte

Hvis du/I bor til leje i en bolig med eget køkken, og bor fast i boligen, kan du/I måske få boligstøtte. Hvor meget du/I kan få i boligstøtte, kommer an på:

  • Hvor mange børn og voksne, der bor i boligen
  • Huslejen efter el, vand og varme er trukket fra
  • Størrelsen på boligen
  • Husstandens indkomst og formue
  • Om du/I er folkepensionist eller førtidspensionist

Andre praktiske ting

Ret din indkomst, hvis den ændrer sig under barsel

  • Du kan ændre din forskudsopgørelse på skat.dk/tastselv.
  • Hvis din indkomst ændrer sig under barslen, er det en god idé at ændre din forskudsopgørelse.
  • På den måde undgår du at skulle betale penge tilbage, når året er gået.

Hvis du har fået kørselsfradrag inden barslen

  • Du kan ændre din forskudsopgørelse på skat.dk/tastselv.
  • Hvis du før barslen har fået kørselsfradrag, skal du i forbindelse med din barselsorlov huske at ændre antal dage med kørsel til dit arbejde i din forskudsopgørelse.
  • Når du får din årsopgørelse i marts, skal du også ind og registrere antal dage, du har kørt mellem hjem og arbejde i året, der er gået.

Indbetaler du til din pension, mens du er på barsel eller orlov?

  • Det kan være en god idé at undersøge, om du indbetaler til din pension, mens du er på barsel. Barsel kan betyde et indhug i pensionen.
  • Hvis du modtager barselsdagpenge, bliver der automatisk indbetalt bidrag til Obligatorisk Pensionsordning. Bidragene bliver en del af din ATP Livslang Pension.

Sikring af familien, når der kommer børn

Det er en god ide at undersøge, om dit/jeres behov for sikring har ændret sig, fordi du/I har fået et barn. Fx:

  • Har du/I sikret jeres barn tilstrækkeligt økonomisk, hvis du/I kommer ud for en ulykke eller der sker et dødsfald?
  • Har I som forældre sikret hinanden tilstrækkeligt gennem forsikringerne i pensionen? Måske ønsker du, at pengene i tilfælde af din død udbetales til din ægtefælle, registrerede partner eller samlever.
  • Husk at tjekke, om barnet er sikret af dine/jeres forsikringer i tilfælde af sygdom eller ulykke. Kontakt dit/jeres forsikringsselskab. 

Børnetestamente

  • Du/I kan overveje at skrive et børnetestamente. Et børnetestamente er et dokument, hvor man kan skrive, hvem man ønsker skal have forældremyndigheden over barnet, hvis du/I dør, inden barnet fylder 18 år.
  • Tal forinden med den person eller de personer, du/I skriver i børnetestamentet. Det kan være en fordel, at de har en kopi af børnetestamentet.  

Ingen krav til, hvordan testamentet ser ud

  • Der er ikke nogen juridiske krav til, hvordan et børnetestamente skal se ud. Det er muligt at skrive et børnetestamente selv, men man kan også bruge en advokat og få børnetestamentet underskrevet af en notar.
  • For myndighederne er et børnetestamente vejledende, men ikke bindende.

Tilbud til nye forældre

  • Sundhedsplejersken vil tilbyde moren til barnet at deltage i en mødregruppe fra barnet er omkring en måned gammel.
  • Nogle kommuner tilbyder også fædregrupper og familiegrupper.
  • Når barnet er lidt ældre, kan du/I tage det med til aktiviteter som babysalmesang, babysvømning, legestuer og meget andet.

Kommunen kan hjælpe

  • Tjek kommunens hjemmeside eller kontakt sundhedsplejersken for at høre om mulighederne i kommunen. 

Hjælp med at forbedre guiden