Når du har taget en graviditetstest, som er positiv, skal du bestille tid til den første graviditetskonsultation hos din praktiserende læge.
Du må gerne tage en eventuel partner med.
Du bliver registreret som gravid i lægens system, og dit forløb bliver sat i gang. Du vil blandt andet blive indkaldt til jordemodersamtaler.
Du får taget blodprøver og I taler om, hvilke tilbud der findes under graviditeten fx scanninger. Du taler også med lægen om, hvor fødslen kan foregå.
Du får en vandrejournal, som er et ”arbejdspapir”, der følger dig gennem graviditeten.
Det kan være en hjælp for (jer som) forældre at bruge apps til at følge graviditeten og den første tid efter fødslen. Apps kan give råd om sundhed og trivsel.
Sundhedsvæsenet har lavet en gratis app, Min Graviditet, som giver information om graviditet, fødsel og de første 8 uger efter fødsel.
Når baby er født, kan du bruge Komiteen for Sundhedsoplysnings app, Min Baby. Den koster et mindre beløb at downloade.
Når du er gravid kan mad påvirke barnet, mens det vokser inde i maven.
Følg Fødevarestyrelsens officielle kostråd.
Det anbefales at tage kosttilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Sørg også for at få kalk gennem kosten eller som tilskud.
Fysisk aktivitet under graviditeten er gavnligt for både dig og barnet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen. Der er få vigtige forsigtighedsregler om fx hård træning og kontaktsport.
Rygning og alkohol kan være skadeligt for barnet, mens det vokser inde i maven.
Mange kommuner har tilbud, der understøtter din sundhed. Kontakt din kommune for at høre mere.
De fleste graviditeter forløber uden komplikationer. Nogle gravide vil opleve symptomer, der ikke nødvendigvis er farlige for den gravide eller det kommende barn.
Kontakt din læge eller jordemoder, hvis du oplever gener eller komplikationer, som påvirker din hverdag – og hvis du er i tvivl.
En graviditet betyder livsforandring. For nogle kan graviditet betyde livskrise. Der kan være brug for rådgivning eller hjælp til eksempelvis økonomi, parforhold eller tidligere oplevelser under graviditet eller fødsel.
Tal med din læge, jordemoder eller sundhedsplejerske, hvis der er forhold omkring graviditeten eller den første tid som forælder, som du er utryg omkring. De kan rådgive og henvise til supplerende tilbud.
Du/I kan kontakte sundhedsplejersken og bede om et graviditetsbesøg.
Private organisationer, som eksempelvis Mødrehjælpen, kan også støtte dig/jer.
Når du eller din partner er gravid, får du/I tilbudt en række konsultationer, så du/I og barnet kommer bedst muligt gennem graviditeten.
Konsultationerne er et gratis tilbud og foregår hos egen læge og hos en jordemoder i lokalområdet eller på sygehuset.
Konsultationerne er til for at give råd om graviditeten, og du/I bliver forberedt til fødslen. Jordemoderen vil også lytte til barnets hjertelyd og mærke, hvordan barnet ligger i maven.
Alle gravide får tilbudt to scanninger i løbet af graviditeten for at følge, om fosteret udvikler sig, som det skal. Det er frivilligt, om man ønsker at få scanningerne. Man skal ofte selv bestille tid til den første scanning.
Den første scanning kaldes 1. trimester-scanning og ligger i graviditetsuge 11-13. Her undersøger en jordemoder, sygeplejerske eller læge, om der er liv, om der er ét eller flere fostre og hvor langt du er i graviditeten. Man bliver tilbudt en risikovurdering, som kan sige noget om sandsynligheden for at barnet har en kromosomafvigelse fx Downs syndrom. Hvis du/I vil have en risikovurdering, skal den gravide have taget en blodprøve inden scanningen – det kaldes en doubletest.
Den anden scanning kaldes 2. trimester-scanning og ligger i graviditetsuge 18-21. Her undersøger man blandt andet barnets vækst, organer og der kan ses tegn på misdannelser. Det er også muligt at se barnets køn, hvis du/I vil vide det.
Influenzavaccinen er gratis for gravide i 2. eller 3. trimester i vintermånederne fra oktober til februar.
Gravide har øget risiko for komplikationer, hvis de får influenza og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at gravide bliver vaccineret. Når du bliver vaccineret som gravid, bliver det nyfødte barn også beskyttet mod influenza i de første levemåneder.
Hvis du er mere end 12 uger henne, kan du blive tilbudt en vaccination.
Du skal selv bestille tid hos din læge for at blive vaccineret.
Sundhedsstyrelsen vurderer løbende, hvilke vacciner, der skal tilbydes til gravide. Det kan være forskelligt alt efter smitterisiko og årstid.
Lægen tilbyder den gravide de anbefalede vaccinationer ved graviditetsbesøg.
Vaccinationerne kan forhindre, at den gravide bliver syg og kan beskytte barnet de første levemåneder.
Du kan vælge at føde på sygehuset (fødeafdeling eller fødeklinik) eller hjemme.
Nogle regioner tilbyder fødsel på en fødeklinik uden for sygehuset.
Din læge og jordemoder kan fortælle dig om muligheder og tilbud i regionen. Fødsel på fødeklinik eller hjemme er dog kun anbefalet, hvis den gravide har haft en ukompliceret graviditet og der forventes en ukompliceret fødsel.I Danmark er der frit sygehusvalg. Det betyder, at man i princippet har mulighed for at føde på det sygehus, man foretrækker. Der er forbehold for, at der skal være plads på det sygehus, man foretrækker – både på fødeafdelingen og børneafdelingen.
Du/I har dog altid ret til en plads på det sygehus, som du/I hører til.
Der kan være særlige forhold hos kvinden eller fosteret, som gør at du/I bliver anbefalet at føde på en anden fødeafdeling end hvor du/I normalt hører til.
Du har ret til gratis jordemoderhjælp og lægehjælp ved fødslen.
Den gravide kan have barnets anden forælder eller en anden pårørende med til fødslen.
I nogle tilfælde er der mulighed for, at en pårørende kan overnatte sammen med mor og barn.
Spørg jordemoderen eller fødselslægen, hvis du/I har særlige ønsker eller behov.
I de sidste måneder af graviditeten kan du/I deltage i fødsels- og forældreforberedelse.
Der findes gratis kurser, som bliver afholdt på fødestedet. Formen af kurserne varierer fra fødested til fødested. Kurset kan afholdes i en stor sal med fælles undervisning eller i små grupper.
Spørg jordemoderen eller sundhedsplejersken, hvilke lokale tilbud der findes.
Kommunen kan have målrettede tilbud til gravide og kommende forældre.
Tal med sundhedsplejersken om, hvilke tilbud der findes i kommunen, som kan være relevante for dig/jer.
Der findes private tilbud uden for hospitalet, man selv skal betale for. Du/I kan gå til fødselsforberedelse i vand, yoga, gymnastik og meget andet.
Undersøg selv, hvilke tilbud der passer til dig/jer.
Ring til jordemoderen eller fødestedet, hvis du mærker tegn på at fødslen er ved at gå i gang.
Når fødslen går i gang, skal du/I huske tilbage på den viden og de værktøjer du/I har fået gennem fødselsforberedelse og fra jordemoderen.
Det er forskelligt, hvordan en fødsel forløber for den enkelte.
Fødslen varer typisk fra nogle timer til et døgns tid.
Du har ret til jordemoderhjælp og lægehjælp ved fødslen.
Det er en god idé at have en ledsager med til fødslen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning, til barnet er omkring 6 måneder, da modermælk er den sundeste ernæring for barnet.
Der anbefales delvis amning, indtil barnet er 12 måneder eller længere, hvis mor og barn trives med det.
Det er en god idé for begge forældre at bruge lidt tid på at lære om amning.
For nogle er det relativt enkelt at få amningen i gang, for andre kan det være udfordrende. Det er noget, som både mor og barn skal lære. Barnets anden forælder kan give støtte.
Amning kan give gener som fx smerter, sår på brystvorterne, utilstrækkeligt med mælk eller brystbetændelse.
Du/I kan få hjælp og støtte til amning hos jordemoderen, barselssygeplejersken og sundhedsplejersken.
Man kan ofte afhjælpe problemer ved hjælp af forskellige ammeteknikker. Det kan fx handle om, at du finder den rette ammestilling, barnet ligger i en god stilling eller at barnet finder den rette sutteteknik.
Tal med din sundhedsplejerske, hvis du overvejer at fravælge eller stoppe amning.
Sundhedsstyrelsen anbefaler modermælk frem for modermælkserstatning, hvis det er muligt.
Du kan måske malke ud og give det på flaske, hvis amningen ikke fungerer for dig og barnet.
Der kan være gode grunde til, at du ikke er i stand til eller ønsker at amme.
En god mor er en, der træffer de rigtige beslutninger for sig selv og sin familie. Hvis du ikke trives med at amme, kan det være den rigtige beslutning for dig og din familie at stoppe.
Eksempler på parter:
Alle forældre har ret til fravær i forbindelse med fødslen. Moren har også ret til fravær i forbindelse med graviditeten.
Dine rettigheder til at modtage løn, barselsdagpenge og andre økonomiske tilskud afhænger blandt andet af din beskæftigelse.
For at få barselsdagpenge skal du opfylde særlige betingelser. Du skal blandt andet være fysisk sammen med dit barn dagligt. Der er også krav til din beskæftigelse og det antal timer, du arbejder.
Eksempler på situationer:
Undersøg dine muligheder ved at vælge det link, der passer på din situation. Inde under hver side kan du læse om reglerne for din orlov under afsnittet ’Planlæg orloven’.
Hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig, kan du kontakte Udbetaling Danmark.
Med barselsplanlæggeren kan I lege med fordelingen af jeres orlovsuger og få et overblik over vigtige datoer.
I kan som udgangspunkt bruge barselsplanlæggeren, hvis I begge er lønmodtagere, og I boede sammen på fødselstidspunktet.
Du skal selv oplyse din arbejdsgiver om din barselsplan.
Hvis du modtager kontanthjælp kan du fortsætte med at modtage ydelsen, mens du er på barsel.
Du skal kontakte kommunen for at få vejledning i forbindelse med graviditet og barsel.
Er du under uddannelse og skal være forælder, kan du få op til 9 måneder med fødsels-støtte og supplerende SU-lån.
Det kan være en god ide at tale med en SU-medarbejder på dit uddannelsessted for at få hjælp og vejledning.
Er du studerende og har fast arbejde, kan du muligvis få barselsdagpenge ved siden af din SU. Spørg eventuelt en SU-medarbejder på dit uddannelsessted.
Hvis du bliver syg under graviditeten, eller du eller barnet bliver syg efter fødslen, mens du er under uddannelse og modtager SU, skal du kontakte dit uddannelsessted. Du har i nogle tilfælde mulighed for at søge om tillæg af SU-klip, hvis du læser på videregående uddannelse, og sygdommen forsinker dig i din uddannelse.
Er du barnets mor og gift, bliver din ægtefælle automatisk registreret som forælder til barnet, og I får fælles forældremyndighed.
Er du barnets mor og gift med en kvinde, bliver din ægtefælle også automatisk registreret. Familieretshuset anbefaler, at der i forbindelse med insemination eller fertilitetsbehandling på klinik udfyldes en erklæring om samtykke til forældreskab, inden I begynder på behandlingen. Vælg den blanket, der passer til din situation og tag den med på behandlingsstedet, hvis behandlingen sker på klinik. Man kan både være medmor med og uden forældremyndighed.
Er du barnets mor og gift med en mand eller kvinde, der ikke er barnets far/medmor, bliver din ægtefælle alligevel registreret som far/medmor, medmindre I begge retter henvendelse til sognet eller kommunen, hvor fødslen bliver registreret.
Er du barnets mor, og er separeret eller har været gift med en anden inden for de sidste 10 måneder, bliver din nuværende ægtefælle ikke automatisk registreret som far/medmor.
Familieretshuset bliver orienteret.
Hvis I ikke er gift, og ønsker I sammen at varetage omsorgen og ansvaret for barnet, skal I begge udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring for faderskab, så barnets far bliver registreret.
Hvis I ikke ønsker fælles forældremyndighed, skal I udfylde blanketten ”Morens oplysninger til sagen” på Familieretshusets hjemmeside. I vil dog altid få fælles forældremyndighed, hvis I har haft fælles adresse i CPR inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.
Brug selvbetjeningen ’Udfyld omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab’.
Når erklæringen er godkendt, modtager I en bekræftelse i Digital Post.
I kan både udfylde omsorgs- og ansvarserklæringen før og efter fødslen. Det er en god idé at gøre det før fødslen i tilfælde af, at der sker moren noget under fødslen.
Den ene forælder starter med at udfylde omsorgs- og ansvarserklæringen. Bagefter skal den anden forælder også underskrive erklæringen i selvbetjeningen ’Udfyld omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab’.
Det er ligegyldigt, hvilken forælder, der starter.
Hvis I udfylder omsorgs- og ansvarserklæringen, inden barnet er født, modtager I et svar i Digital Post.
Svaret skal sende til sognet, hvor mor bor, når barnet har fået sit CPR-nummer.
Send svaret til sognet lige efter fødslen.
Hvis mor bor i Sønderjylland, skal svaret sendes til kommunen.
Tidsfristen for at udfylde omsorgs- og ansvarserklæringen er 28 dage efter fødslen.
Hvis I ikke når det inden fristen, bliver sagen sendt til Familieretshuset, som sender et brev i Digital Post til moren og starter en faderskabssag.
Er I to kvinder, der ønsker at få et barn sammen, anbefaler Familieretshuset, at medmoren giver samtykke, inden graviditetsbehandlingen begynder.
Hvis I ikke ønsker fælles forældremyndighed, skal I udfylde blanketten ”Morens oplysninger til sagen” på Familieretshusets hjemmeside. I vil dog altid få fælles forældremyndighed, hvis I har haft fælles adresse i CPR inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.
Udfyld den blanket, der passer til din situation.
Husk at printe og tage blanketten ’Samtykke om medmoderskab’ med på behandlingsstedet. De underskriver blanketten, og I skal derefter sende den ind til Familieretshuset på e-mailen faderskab@familieretshuset.dk, hvis der skal behandles en sag om forældreskab i Familieretshuset..
Hvis I ikke er gift skal I herefter bruge selvbetjeningen ’Udfyld omsorgs- og ansvarserklæring for medmoderskab’ for at få fælles forældremyndighed.
Det er også muligt at udfylde omsorgs- og ansvarserklæringen under graviditeten.
I skal registrere medmoderskabet umiddelbart efter fødslen ved at henvende jer til det sogn, som barnets mor bor i. Omsorgs- og ansvarserklæringen skal inden da være godkendt af Familieretshuset.
Hvis I går fra hinanden under graviditeten, skal I udfylde ’Omsorgs- og ansvarserklæring for faderskab/medmoderskab’ for at få fælles forældremyndighed. Det gælder ikke, hvis I har boet sammen inden for de seneste 10 måneder før barnets fødsel.
Få styr på reglerne, før I laver aftaler om børn. Se guiden ’Når I går fra hinanden’.
Hvis du får barnet alene ved brug af fx sæddonor, får du automatisk forældremyndigheden.
Du skal udfylde blanketten ’Morens oplysninger til sagen' på Familieretshusets hjemmeside. Du skal medsende dokumentation for behandling med assisteret reproduktion.
Når barnet bliver født på et hospital, er det jordemoderen, der står for fødselsanmeldelsen.
Når fødslen er anmeldt, bliver barnet automatisk registreret i Det Centrale Personregister (CPR) og får dermed et CPR-nummer.
Hvis mor bor uden for Sønderjylland og der ikke er en jordemoder til stede ved fødslen, skal du/I selv sørge for fødselsanmeldelsen.
Print blanketten ’Fødselsanmeldelse’, udfyld den og aflever den i det sogn, som barnets mor bor i.
Hvis mor bor i Sønderjylland, og der ikke ikke er en jordemoder til stede ved fødslen, skal du/I selv sørge for fødselsanmeldelsen.
Print blanketten ’Fødselsanmeldelse’, udfyld den og aflever den til den kommune, som barnets mor bor i.
Barnet kan navngives i selvbetjeningen ’Ansøg om navngivning’ eller ved dåb i folkekirken.
Hvis barnet bliver døbt i folkekirken, bliver det automatisk medlem efter dåben. Du/I skal aftale dåben med sognepræsten eller kirkekontoret i bopælssognet.
Hvis barnet er født i Sønderjylland, kan du/I ikke navngive det ved dåb. Så skal barnet navngives i den kommune, som fødslen er registreret i.
Barnet skal senest have et fornavn og efternavn, når det er 6 måneder. Har I fælles forældremyndighed, skal I begge underskrive ansøgningen.
Er barnet ikke navngivet inden 6 måneder, vil det automatisk få morens efternavn, og Familieretshuset vil blive informeret om den manglende navngivning.
Når du/I skal finde et navn til barnet, er det vigtigt at være opmærksom på, at navnet er godkendt.
Navnet må ikke være til ulempe for barnet.
Barnet får automatisk et sundhedskort med posten, når det er blevet navngivet.
Med Sundhedskort-appen kan du automatisk se dine børns sundhedskort i appen frem til, at børnene er fyldt 15 år.
Barnet skal have sit eget pas, hvis det skal med til et land, der kræver pas. Det gælder også for helt små børn.
For at bestille et pas til barnet, skal den/dem, der har forældremyndigheden give samtykke. Det gør man ved at underskrive i selvbetjeningen.
For at bestille passet, skal man også møde op personligt på borgerservice med barnet.
Vær opmærksom på at kravene til pasfoto er de samme for børn og voksne.
Børne- og ungeydelsen udbetales automatisk til børnefamilier og er i folkemunde kendt under forskellige navne fx:
Børne- og ungeydelsen bliver automatisk udbetalt første gang, kvartalet efter barnet er født. Hvis dit barn fx bliver født den 15. marts, bliver pengene udbetalt den 20. april.
Børneydelsen bliver udbetalt hvert kvartal, indtil barnet er 15 år: Den 20. januar, 20. april, 20. juli og 20. oktober. Herefter bliver ungeydelsen udbetalt den 20. i hver måned, indtil barnet er 18 år.
I får en halvdel hver af børne- og ungeydelsen, hvis I har registreret fælles forældremyndighed over barnet.
En forælder, der ikke bor sammen med barnet, skal stadig være med til at forsørge det.
Det kan eksempelvis være ved at betale børnebidrag til den anden forælder.
Det gælder uanset, om I har været gift, været samlevende eller ingen af delene.
Forældre med ret til barselsdagpenge har sammenlagt ret til 52 ugers barselsorlov. Dele af orloven kan blive fordelt mellem to forældre.
For at få barselsdagpenge, skal du opfylde særlige betingelser. Du skal blandt andet være fysisk sammen med dit barn dagligt. Der er også krav til din beskæftigelse og det antal timer, du arbejder.
Eksempler på situationer, hvor du kan få barselsdagpenge:
Hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig i forhold til barselsdagpenge, kan du kontakte Udbetaling Danmark.
Hvis du ikke har ret til barselsdagpenge, har du formentlig ret til kontanthjælp, uddannelseshjælp eller SU.
Kontakt SU-vejlederen på dit uddannelsessted eller orienter dig på SU.dk for at få vejledning om SU til forældre.
Kontakt kommunen for at få vejledning om kontanthjælp
Det kan være en god idé at tjekke dine rettigheder som gravid og forælder i din ansættelseskontrakt.
Måske har du ret til løn under barsel eller barnets første sygedag.
Tal med din a-kasse, fagforening eller arbejdsplads, hvis du har brug for hjælp.
Er du under uddannelse og skal være forælder, er der forskellige muligheder for økonomisk støtte. Din situation bestemmer, hvad du kan få.
Undersøg, om du kan få:
Er du under uddannelse, og skal være forælder, kan du få fødsels-støtte og du kan tage et supplerende SU-lån.
Du kan få op til 9 måneder med fødsels-støtte.
Får du SU og bor sammen med en anden, der får SU eller uddannelseshjælp, kan du få et forsørgertillæg.
Hvis du er enlig forsørger, kan du få et forsørgertillæg.
Det kan være en god ide at tale med en SU-medarbejder på dit uddannelsessted for at få vejledning.
Er du studerende og har fast arbejde, kan du muligvis få barselsdagpenge ved siden af din SU. Spørg eventuelt en SU-medarbejder på dit uddannelsessted eller Udbetaling Danmark.
Hvis du er studerende, og skal være forælder, har du mulighed for at søge om et børnetilskud.
Børnetilskud er ikke det samme som Børne- og ungeydelse. Det gives til forælder, der har behov for ekstra økonomisk støtte.
Din situation afgør, om du kan få tilskuddet. Tilskuddet afhænger af om du i forvejen modtager forsørgertillæg og størrelsen af din husstands indkomst.
Du/I kan få et ekstra tilskud fra kommunen, så det bliver billigere eller helt gratis at have barnet i dagtilbud. Det kræver, at husstandens indkomst er under en vis grænse og det kaldes økonomisk fripladstilskud.
Du/I skal selv søge om økonomisk fripladstilskud hos kommunen.
Søg med selvbetjeningen 'Ansøg om friplads i dagtilbud'.
Du/I kan få søskendetilskud, hvis du/I har mere end ét barn i husstanden, der går i dagtilbud, fritidshjem, SFO eller privat pasning.
Søskendetilskuddet gives på de pladser, der er billigst for kommunen.
Du får automatisk søskendetilskud, så du behøver ikke at søge om det.
Hvis du har et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som er optaget i et dagtilbud af behandlingsmæssige årsager, kan der være mulighed for at få et ekstra tilskud, så din betaling for dagtilbudspladsen bliver nedsat. Det kaldes et behandlingsmæssigt fripladstilskud.
Det er kommunen, der vurderer, om du/I kan få tilskuddet.
Kommunen kan give et økonomisk tilskud, når et dagtilbud er særligt påkrævet af sociale eller pædagogiske årsager, og jeres økonomi står i vejen for barnets optagelse eller forbliven i et dagtilbud. Det kaldes et socialpædagogisk fripladstilskud.
Det er kommunen, der vurderer, om der er grundlag for at give et socialpædagogiske fripladstilskud.
Hvis du/I vælger at få passet barnet af en privat børnepasser, giver kommunen et økonomisk tilskud til det.
Man kan få forskellige børnetilskud afhængig af situationen:
Hvis du/I bor til leje i en bolig med eget køkken, og bor fast i boligen, kan du/I måske få boligstøtte. Hvor meget du/I kan få i boligstøtte, kommer an på:
I forbindelse med fødslen, vil barnets mor modtage post i den digitale postkasse. Du/I skal derfor være opmærksom på, at tjekke den.
Log ind på Digital Post med dit MitID.
Har du problemer med MitID, er der hjælp at hente på mitid.dk eller hos kommunens borgerservice.
Du kan ændre din forskudsopgørelse på skat.dk/tastselv.
Hvis din indkomst ændrer sig under barslen, er det en god idé at ændre din forskudsopgørelse.
På den måde undgår du at skulle betale penge tilbage, når året er gået.
Du kan ændre din forskudsopgørelse på skat.dk/tastselv.
Hvis du før barslen har fået kørselsfradrag, skal du i forbindelse med din barselsorlov huske at ændre antal dage med kørsel til dit arbejde i din forskudsopgørelse.
Når du får din årsopgørelse i marts, skal du også ind og registrere antal dage, du har kørt mellem hjem og arbejde i året, der er gået.
Det kan være en god idé at undersøge, om du indbetaler til din pension, mens du er på barsel. Barsel kan betyde et indhug i pensionen.
Hvis du modtager barselsdagpenge, bliver der automatisk indbetalt bidrag til Obligatorisk Pensionsordning. Bidragene bliver en del af din ATP Livslang Pension.
Det er en god ide at undersøge, om dit/jeres behov for sikring har ændret sig, fordi du/I har fået et barn.
Du/I kan undersøge:
Du/I kan overveje at skrive et børnetestamente. Et børnetestamente er et dokument, hvor man kan skrive, hvem man ønsker skal have forældremyndigheden over barnet, hvis du/I dør, inden barnet fylder 18 år.
Tal forinden med den person eller de personer, du/I skriver i børnetestamentet. Det kan være en fordel, at de har en kopi af børnetestamentet.
Der er ikke nogen juridiske krav til, hvordan et børnetestamente skal se ud. Det er muligt at skrive et børnetestamente selv, men man kan også bruge en advokat og få børnetestamentet underskrevet af en notar.
For myndighederne er et børnetestamente vejledende, men ikke bindende.
Sundhedsplejersken vil tilbyde moren til barnet at deltage i en mødregruppe fra barnet er omkring en måned gammel.
Nogle kommuner tilbyder også fædregrupper og familiegrupper.
Når barnet er lidt ældre, kan du/I tage det med til aktiviteter som babysalmesang, babysvømning, legestuer og meget andet.
Tjek kommunens hjemmeside eller kontakt sundhedsplejersken for at høre om mulighederne i kommunen.
Få et overblik over, hvad man skal være opmærksom på som 13-17-årig.
Få et overblik over det, du skal vide og overveje, hvis I skal skilles eller går fra hinanden.