Skat i forbindelse med dødsbo

Boet skal kun betale dødsboskat, hvis det er et skiftet bo

Boet skal kun betale dødsboskat, hvis det er et skiftet bo

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Størrelsen på formuen i dødsboet har betydning for, om det skiftede bo skal betale dødsboskat.

Boet skal betale dødsboskat, hvis:

  • boets nettoformue på skæringsdagen eller
  • boets aktiver på skæringsdagen

overstiger 2.901.400 kr. (2019).

Hvis en af beløbsgrænserne er overskredet, skal boet betale dødsboskat.

Når du beregner, om boet skal betale dødsboskat eller ej, skal du huske at bruge beløbsgrænserne for det år, som du lægger skæringsdagen i. Skæringsdagen kan tidligst ligge på selve dødsdagen, og seneste skæringsdag i privat skiftede boer er 1-årsdagen efter dødsdagen, alt efter hvilken botype, du vælger.

Nettoformuen er dødsboets aktiver minus dødsboets gæld.

Med til formuen regner Skattestyrelsen alt, der er i boet på skæringsdagen, samt det der allerede er udloddet som arv.

Når du opgør værdien af aktiverne, skal du ikke trække eventuel gæld fra.

Når afdøde var gift, er det kun afdødes del af boet, der skal betales dødsboskat af. Det betyder, at den længstlevende ægtefælles boslod i fællesboet - normalt halvdelen af hele fællesboet - ikke indgår i boets nettoformue eller aktiver, når boets skattepligt vurderes.

Når den længstlevende ægtefælle dør, og det uskiftede bo skiftes, skal fællesboets formue også opdeles i to dele, det vil sige en boslod for hver af de afdøde ægtefæller.

Skal boet ikke betale dødsboskat, kan der alligevel være et mellemværende med Skattestyrelsen om skatten af afdødes indkomst fra 1. januar i dødsåret til og med dødsdagen. Der kan eventuelt også være mellemværender for tidligere år.