Der er mange forhold at tage stilling til, når man har mistet. Du kan få mere information og svar på de typiske spørgsmål her:
Begravelseshjælp
Du kan søge om begravelseshjælp, hvis du har fået boet udlagt af Skifteretten
Læs mere og selvbetjeningsløsninger
Hvordan søger jeg om begravelseshjælp?
Start Søg begravelseshjælpDu kan selv søge om begravelseshjælp hos Udbetaling Danmark. Klik på ’Start’.
De fleste bedemænd tilbyder også at søge begravelseshjælp på dine vegne.
Hvis du vælger at få bedemanden til at søge for dig, vil bedemanden bede dig skrive under på en fuldmagt.
Hvem kan få begravelseshjælp?
Du kan søge om begravelseshjælp, hvis du har fået boet udlagt af Skifteretten, og afdøde havde ret til dansk sygesikring. Det har ingen betydning for begravelseshjælpen, om afdøde bliver begravet eller bisat.
Hvordan udfylder jeg ansøgningen?
Hvis du er i tvivl om, hvordan du udfylder felterne i den digitale ansøgning, kan du få en hjælpetekst frem ved at klikke på spørgsmålstegnet ud for det felt, du er i tvivl om.
Du kan måske få mere i begravelseshjælp
Selvom du allerede har fået udbetalt minimumsbeløbet i begravelseshjælp, kan du måske få mere i begravelseshjælp nu.
Udbetaling Danmark har ændret praksis omkring udbetalingen af begravelseshjælp. Det vil sige, at hvis du søger om formueafhængig begravelseshjælp, så behandler Udbetaling Danmark din ansøgning, selvom du allerede har fået udbetalt minimumsbeløbet i begravelseshjælp.
Tidligere har det kun været muligt at søge om begravelseshjælp én gang. Hvis man havde søgt om udbetaling af minimumsbeløbet, kunne man derfor ikke søge om den formueafhængige begravelseshjælp senere.
Den ændrede praksis betyder også, at du kan få genoptaget din sag, hvis du tidligere har fået afvist din ansøgning om formueafhængig begravelseshjælp, fordi du allerede havde fået udbetalt minimumsbeløbet i begravelseshjælp.
Hvor meget kan jeg få i begravelseshjælp?
Begravelseshjælpens størrelse afhænger af afdødes alder, familieforhold, formue og evt. ægtefælles formue. Begravelseshjælpen udbetales som et engangsbeløb, du ikke skal betale skat af.
Hvis afdøde var 18 år eller mereHvis afdøde var 18 år eller mere, kan du højst få 11.200 ( 2019) i begravelseshjælp.
Begravelseshjælpen afhænger af formuen:
- Hvis afdøde efterlader sig børn under 18 år eller en ægtefælle, nedsættes begravelseshjælpen, hvis afdødes eller ægtefællernes samlede formue på dagen for dødsfaldet overstiger 37.500 kr. (2019). Er afdødes eller ægtefællernes samlede formue over 48.700 kr. (2019), bortfalder begravelseshjælpen helt.
- Hvis afdøde hverken efterlader sig børn under 18 år eller en ægtefælle, nedsættes begravelseshjælpen, hvis afdødes formue overstiger 18.800 kr. (2019). Er afdødes formue over 30.000 kr. (2019), bortfalder begravelseshjælpen helt.
- indestående i banken
- pantebreve og kursværdi af obligationer og aktier
- kontanter
- ejendomsværdi
- værdi af andele i andelsboligforeninger
- anparter og investeringsbeviser
- engangsudbetalinger som følge af dødsfaldet - engangsudbetalinger indgår i formuen, selvom beløbet bliver udbetalt efter dødsfaldet
- dokumenteret gæld
Du skal være opmærksom på, at udgifter til bedemand, sammenkomst m.v. i forbindelse med begravelsen ikke indgår i opgørelsen af formuen.
Du kan søge om begravelseshjælp her:
Hvis afdøde var født før 1. april 1957
Hvis afdøde var født før 1. april 1957, kan du få mindst 1.050 kr. i begravelseshjælp, uanset formue. Dette beløb kaldes for minimumsbeløbet. Hvis du kun ønsker at søge om minimumsbeløbet, skal du ikke oplyse Udbetaling Danmark om evt. formue.
Du kan søge om begravelseshjælp her:
Hvis afdøde var under 18 år
Hvis afdøde var under 18 år, er begravelseshjælpen et fast beløb. Det gælder også børn, som er dødfødte. Beløbet er 9.400 (2019).
Du kan søge om begravelseshjælp her:
Hvilken dokumentation skal jeg sende, når jeg søger begravelseshjælp?
Hvis du søger om formueafhængig begravelseshjælp, skal du sende dokumentation for formue og gæld samt dokumentation fra skifterettens behandling af boet.
Hvis du søger om formueafhængig begravelseshjælp, skal du sende dokumentation for formue og gæld og dokumentation for skifterettens behandling af boet. Dokumentationen, du skal sende, afhænger af, hvordan boet er blevet behandlet. Her kan du se de forskellige måder et bo kan behandles, og hvad du skal sende af dokumentation.
Boet er behandlet som: | Du skal sende: |
boudlæg | skifteretsattesten og dokumentation for afdødes gæld og evt. ægtefælles formue og gæld inkl. særeje. |
uskiftet bo eller ægtefælleudlæg | skifteretsattesten med kopi af formueoversigt eller et formueskema og dokumentation for formue og gæld inkl. særeje. Du skal sende dokumentation for både dig og din ægtefælle. |
forenklet privat skifte eller almindeligt privat skifte | skifteretsattest, åbningsstatus og dokumentation for formue og gæld inkl. oplysning om evt. ægtefælles formue, gæld og særeje. Hvis der er lavet endelig opgørelse af boet, skal du sende den i stedet for åbningsstatus. |
bobestyrer bo | skifteretsattest, boopgørelse og oplysning om evt. ægtefælles formue og gæld inkl. særeje |
Du skal også oplyse om engangsudbetalinger, fra fx ATP Livslang Pension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og evt. forsikringer.
Her er det formueskema, du skal bruge, når du skal dokumentere formue. Husk at vedhæfte det, når du søger begravelseshjælp:
Vær opmærksom på, at du ikke skal oplyse om formue, hvis du ønsker at søge om minimumsbeløbet.
Begravelseshjælp til dødfødt barn
Du skal sende en nedgravningsattest eller en dødsattest, hvis du søger om begravelseshjælp til dødfødt barn uden cpr. nr. Hvis du søger begravelseshjælp, skal du søge i morens eller farens CPR-nr.
Hvis barnet har fået CPR-nr., skal du ikke sende dokumentation.
Hvordan og hvornår bliver begravelseshjælpen udbetalt?
Udbetaling Danmark udbetaler begravelseshjælpen til din NemKonto. Hvis en bedemand søger på vegne af dig, vil udbetalingen ofte ske direkte til bedemanden.
Hvis Udbetaling Danmark har behov for yderligere oplysninger, bliver begravelseshjælpen som udgangspunkt udbetalt, når skifteretten har afsluttet behandlingen af boet, og Udbetaling Danmark har modtaget den nødvendige dokumentation fra dig.
Hvornår får jeg svar på min ansøgning?
Hvis du søger om begravelseshjælp, skal din ansøgning behandles af Udbetaling Danmark.
Sagsbehandlingsfristen er 4 uger fra den dag, Udbetaling Danmark har modtaget din ansøgning. Det er den tid, det må tage at behandle din ansøgning om begravelseshjælp færdig.
Du kan være med til at sikre, at din ansøgning bliver behandlet hurtigst muligt. Det gør du ved at
- vedhæfte den nødvendige dokumentation
- sørge for, at dine oplysninger i Folkeregisteret er korrekte.
Fuldmagt - hvis du skal hjælpe en pårørende
Hvis du skal hjælpe en pårørende
Hvis du skal hjælpe en, der skal søge begravelseshjælp, skal du først have fuldmagt til kontakten med Udbetaling Danmark. Det gælder også, selvom du blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.
Hvis en anden skal hjælpe dig
Hvis en anden skal hjælpe dig med begravelseshjælp, skal du først give denne person fuldmagt til kontakten med Udbetaling Danmark. Det kan fx være et familiemedlem, en samlever eller en ven. Det gælder også, selvom personen blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.
Sådan gør I
Den, der vil give fuldmagt, kan gøre det med NemID eller skrive under på en skriftlig fuldmagt.
Vil du vide mere?
Har du mistet?
Hvis du har mistet en nær person, har du mulighed for at få informationer og gode råd til efter dødsfaldet.
Hvis du er utilfreds eller vil klage
Du kan kontakte ATP´s kundeambassadør, hvis du er utilfreds med måden, Udbetaling Danmark har behandlet din sag på.
Du har også mulighed for at klage over en afgørelse om begravelseshjælp til Styrelsen for Patientklager. De skal have din klage senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen.