Kan jeg få begravelseshjælp, hvis afdøde boede i udlandet?

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Du kan som pårørende have ret til begravelseshjælp, hvis afdøde boede i udlandet.

Hvis afdøde boede i et EU-/EØS-land eller Schweiz, gælder EU-rettens regler. Det betyder, at du kan få begravelseshjælp, hvis:

  • afdøde var socialt sikret i Danmark efter EU-reglerne, fx fordi afdøde arbejdede i Danmark eller udelukkende modtog dansk efterløn eller pension ved sin død
  • du kan dokumentere, at du har rådighed over boet.

Begravelseshjælpens størrelse afhænger af afdødes og evt. ægtefælles formue.

Vil du søge begravelseshjælp, eller er du i tvivl om begravelseshjælp efter en afdød, der boede i udlandet, kan du kontakte Udbetaling Danmark.

Du har ikke ret til begravelseshjælp, hvis afdøde modtog pension fra Danmark og boede uden for et EU-/EØS-land eller Schweiz.

Vil du søge begravelseshjælp, eller er du i tvivl om begravelseshjælp efter en afdød, der boede i udlandet, kan du kontakte Udbetaling Danmark.

Du kan kun søge begravelseshjælp, hvis afdøde var udstationeret til et af disse lande og havde ret til et særligt sundhedskort fra Danmark:

  • Makedonien
  • Bosnien-Herzegovina
  • Serbien
  • Kosovo
  • Tyrkiet
  • Marokko
  • Pakistan
  • Quebec
  • Israel

Begravelseshjælpens størrelse afhænger af afdødes alder, familieforhold, formue og evt. ægtefælles formue.

Vil du søge begravelseshjælp, eller er du i tvivl om begravelseshjælp efter en afdød, der boede i udlandet, kan du kontakte Udbetaling Danmark.