Sådan behandler AUB dine personoplysninger

Du får denne orientering, fordi vi skal oplyse dig om, at AUB behandler oplysninger om dig som led i vores sagsbehandling. Disse oplysninger kaldes personoplysninger. 

Her kan du læse, hvilke oplysninger AUB behandler, hvordan de behandler dem, og hvilke rettigheder du har i den forbindelse.

AUB behandler fx oplysninger om:

  • din egen identitet
  • din arbejdsgivers identitet
  • ansættelsesforhold
  • skatteforhold
  • kontonummer
  • din erhvervsuddannelse

AUB får oplysningerne fra din erhvervsskole og fra din ansøgning til AUB. De kan også komme fra offentlige myndigheder, fx Skatteforvaltningen og CPR-registeret.

AUB behandler dine personoplysninger på baggrund af Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

AUB kan samkøre oplysninger for at klargøre sager til behandling og til kontrol af udbetalinger mv., fx for at afdække svig. Dette kan eventuelt ske med bistand fra Udbetaling Danmark ud fra særregler i lov om Udbetaling Danmark og efter fastlagte retningslinjer, herunder for sletning af data.

Som led i sagsbehandlingen kan det være nødvendigt at videregive dine personoplysninger til fx Skatteforvaltningen, Udbetaling Danmark eller pengeinstitutter, der ifølge loven har krav på at få oplysningerne, eller som vi samarbejder med.

AUB sletter krav og sager i takt med at de forældes.

Du kan gøre indsigelse mod, at AUB har personoplysninger om dig.

Du kan få kopi af de oplysninger, som AUB har om dig.

Du kan også bede om:

  • at få dine personoplysninger berigtiget eller slettet
  • at AUB sætter behandlingen af oplysningerne i bero
  • at få sendt oplysningerne til dig eller en anden

Endelig kan du gøre indsigelse mod, at AUB træffer automatiserede afgørelser.

Har du spørgsmål om dine personoplysninger?

Har du spørgsmål til AUB's behandling af dine personoplysninger, eller ønsker du at gøre brug af dine rettigheder, om fx indsigt i eller rettelse af dine personoplysninger, kan du kontakte os på:

Er du utilfreds med behandlingen af dine personoplysninger?

Hvis du mener,

  • at du ikke har fået tilstrækkeligt svar på dit ønske om indsigt i dine personoplysninger
  • at AUB ikke har overholdt dine rettigheder

kan du kontakte databeskyttelsesrådgiveren.

Er du uenig i den måde, AUB behandler dine personoplysninger, kan du også klage til Datatilsynet. Vær opmærksom på, at Datatilsynet kun er klageinstans over AUB’s behandling af personoplysninger.

Er du uenig i AUB’s håndtering eller afgørelse af din sag, skal du kontakte AUB direkte.