Organdonor

Fra du er 15 år, kan du tage stilling til, om du ønsker at donere dine organer, når du dør

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Organdonation kan redde, forlænge eller forbedre livet for meget syge patienter.

Hvis du ikke selv har taget stilling til, om du vil være organdonor, når du dør, er det dine pårørende, der skal beslutte, om dine organer må blive doneret. ved hjernedød. Det kan være en svær beslutning for dine pårørende. Derfor er det vigtigt, at du selv tager stilling.

I både Donorregistret og på donorkortet er der fire registreringstyper:

  • fuld tilladelse betyder, at du efter din død donerer hjerte, lunger, lever, nyrer, tyndtarm, hud, bugspytkirtel og hornhinder
  • begrænset tilladelse betyder, at du efter din død donerer de organer, du har sat kryds ud for. kun nogle organer må anvendes. Du kan vælge at donere ét eller flere af organer.
  • ’ved ikke’ betyder, at du ikke har taget stilling, men at det i stedet overlades til dine pårørende at tage stilling til, om organerne kan anvendes til transplantation efter din død
  • forbud betyder, at du forbyder alle former for donation af dine organer efter din død.

Du kan tilkendegive din holdning til organdonation på tre forskellige måder.

Du kan:  

  • tilmelde dig Donorregistret digitalt. Du kan altid ændre din registrering.
  • hente en pap-udgave af donorkortet hos din læge, på biblioteket, i borgerservice eller på apoteket og bære det på dig. Tilmelder du dig Donorregistret, er det ikke nødvendigt, at du også udfylder donorkortet.
  • fortælle dine pårørende om din beslutning.  

Hvis du tilmelder dig Donorregistret eller udfylder et donorkort, kan dine pårørende ikke ændre din beslutning, medmindre du ønsker det. Det beslutter du ved afkrydsning på donorkortet eller på tilmeldingen til Donorregistret.

Du har også mulighed for at takke ja til organdonation og forskning.

Hvis du giver tilladelse til organdonation og forskning, indebærer det:

  • at du giver tilladelse til, at der som en del af organdonationen laves undersøgelser, som skal bidrage til forskning på området
  • at du giver udelukkende tilladelse til undersøgelser, som forventes at gavne transplantationen af organer nu og i fremtiden, så flere mennesker får mulighed for at leve videre med et nyt organ
  • at dine organer stadig bliver transplanteret til en modtager på venteliste til et nyt organ - som ved enhver anden organdonation
  • at begravelse eller bisættelse kan finde sted som efter ethvert andet dødsfald.

Start Min sundhedsjournal

På sundhed.dk samler sundhedsjournalen dine sundhedsdata i et overblik, der giver hurtig adgang til dine seneste personlige oplysninger.

Sundhedsjournalen viser data fra forskellige kilder om din medicin, journaler fra sygehus og egen læge, laboratoriesvar, dine behandlinger på sygehuse og evt. donorregistrering og behandlingstestamente.