I Danmark er der en række institutioner, hvor borgerne skal vælge deres repræsentanter
Vælg din kommune for at se selvbetjeningsløsninger og information, der gælder dig.
I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Det betyder, at borgerne vælger repræsentanter til Folketinget, kommunalbestyrelser, regionsråd og Europa-Parlamentet. Det er de valgte repræsentanter, der på vegne af borgerne skal træffe politiske beslutninger.
Folketingets medlemmer vælges for fire år ad gangen – det følger af grundloven. Den siddende statsminister kan dog når som helst inden for de fire år udskrive nyvalg, dvs. også selvom der ikke er gået fire år.
Ved et folketingsvalg skal der vælges 179 medlemmer til Folketinget. Der skal vælges 175 medlemmer i Danmark, to i Grønland og to på Færøerne.
Vælgere, der kan stemme til folketingsvalget, kan enten stemme på et af de opstillede partier, en kandidat, der er opstillet for et parti, eller en kandidat, der er opstillet uden for et parti (løsgænger).
En folkeafstemning er en afstemning blandt alle danske vælgere om en bestemt sag. Folketinget kan til enhver tid vælge at afholde en folkeafstemning (vejledende), men der er dog også nogle situationer, hvor Folketinget skal afholde en folkeafstemning (bindende). Det følger af grundloven, hvornår der skal afholdes en bindende folkeafstemning.
Ved folkeafstemninger er der tale om direkte demokrati, da Folketinget her spørger de danske vælgere, om de er for eller imod en konkret sag.
Den seneste folkeafstemning i Danmark var torsdag den 3. december 2015, hvor danskerne stemte nej til omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning i Danmark.
Før den var der folkeafstemning den 25. maj 2014, hvor danskerne stemte ja til Patentdomstolen. Der var også en folkeafstemning i 2009, hvor danskerne stemte ja til at ændre tronfølgeloven. Ændringen af tronfølgeloven betyder, at det altid er den førstefødte (dvs. uanset barnets køn), der skal være regent i det tilfælde, hvor den siddende regent dør eller frasiger sig tronen. Derudover har der været flere folkeafstemninger om EU-spørgsmål.
Danmark er inddelt i 98 kommuner og 5 regioner. Kommunalbestyrelsen (i kommunen) og regionsrådet (i regionen) har hver især selvbestemmelse over en række områder (kommunalt selvstyre).
Valg til kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal afholdes hvert fjerde år. Valget afholdes altid den tredje tirsdag i november i valgåret. Det næste kommunale og regionale valg skal afholdes tirsdag den 21. november 2017.
Danmark er med i Den Europæiske Union, og danskerne skal derfor vælge danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Der skal vælges 13 danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Der afholdes valg hvert femte år.
Det seneste valg blev afholdt den 25. maj 2014, og det næste valg skal derfor afholdes i 2019.
Enhver vælger kan klage over et afholdt valg eller folkeafstemning, hvis man fx har mistanke om, at optællingen af stemmer ikke er foregået korrekt.
Hvis du ønsker at klage over et afholdt folketingsvalg, en folkeafstemning eller et Europa-Parlamentsvalg, skal dette ske senest en uge efter valget/afstemningen. Klagen skal sendes til social- og indenrigsministeren, men bliver afgjort af Folketinget
Hvis du ønsker at klage over afholdte kommunale og regionale valg, skal dette ske skriftligt til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet senest en uge efter valget. Kommunalbestyrelsens eller regionsrådets afgørelse kan indbringes for Social- og Indenrigsministeriet.
Reglerne vedrørende folketingsvalg findes i lov om valg til Folketinget.
Reglerne vedrørende kommunale og regionale valg findes i lov om kommunale og regionale valg.
Reglerne om valg til Europa-Parlamentet findes i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.
