Valgkort til folketingsvalg og folkeafstemninger

Du skal have valgkort for at stemme.  For at få et valgkort skal du stå på valglisten

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Senest fem dage før folketingsvalget eller folkeafstemningen modtager du et valgkort fra kommunen.

Valgkortet oplyser bl.a. om, hvor du skal stemme. Hvis du har stemmeret, men ikke har modtaget et valgkort, kan du henvende dig til din bopælskommune. Det kan du også gøre, hvis der står forkerte oplysninger på valgkortet.

Folkeafstemningen den 1. juni 2022

Ved folkeafstemningen den 1. juni 2022 vil du modtage valgkort senest fredag den 27. maj 2022. 

Du kan få flere oplysninger om folketingsvalg og folkeafstemninger hos Indenrigs- og Boligministeriet eller i kommunen.

Selvom du ikke har modtaget dit valgkort, eller hvis du glemmer at tage valgkortet med på valgdagen, kan du godt møde op på dit valgsted og stemme. Så skal du bare huske anden legitimation som fx sundhedskort, kørekort eller pas.

Kommunen kan oplyse dig om dit valgsted, hvis du ikke ved, hvor det er.

Hvis du flytter fra en kommune til en anden kort før et valg, kan du risikere at skulle afgive din stemme i den kommune, du er flyttet fra. For at stemme i den nye kommune skal du anmelde din flytning til kommunen senest 15 dage før valgdagen.

Du har mulighed for at brevstemme i en hvilken som helst kommune i Danmark. Brevstemmer du i en anden kommune, end hvor du bor, sørger denne kommune for at sende brevstemmen til din hjemkommune.

Folkeafstemningen den 1. juni 2022

Ved folkeafstemningen den 1. juni 2022 skal du derfor anmelde din flytning senest tirsdag den 17. maj 2022, for at du kan stemme i din nye kommune.

Hvis du flytter inden for kommunen kort op til et valg, skal du anmelde din flytning til kommunen senest 15 dage før valgdagen for at kunne stemme på dit nye afstemningssted.

Hvis du ikke når det inden for de 15 dage, skal du stemme på dit gamle valgsted.

Folkeafstemningen den 1. juni 2022

Ved folkeafstemningen den 1. juni 2022 skal du derfor anmelde din flytning senest tirsdag den 17. maj 2022, for at du kan stemme på dit nye afstemningssted.

Hvis du er flyttet hjem til Danmark fra udlandet kort før et valg, er det vigtigt, at du hurtigt får meldt din flytning til den kommune, du flytter hjem til. Du kan kun stemme, hvis du har meldt flytningen senest syv dage inden valgdagen.

Folkeafstemningen den 1. juni 2022

For at du kan stemme til folkeafstemningen den 1. juni 2022, skal du derfor være flyttet og have anmeldt din flytning senest onsdag den 25. maj 2022.

Start Ansøg om overførsel til et andet afstemningssted

Du skal som udgangspunkt stemme på det afstemningssted, du hører til. Men hvis du har nedsat førlighed eller har et handicap, der gør, at du ikke er i stand til at stemme på det afstemningssted, du er tilknyttet, kan du søge om at stemme på et andet afstemningssted i kommunen.

Du skal søge din kommune om dette senest kl. 12 otte dage før valgdagen - hvis otte dage før valgdagen er en lørdag, søndag eller helligdag, fremrykkes fristen til den sidste hverdag før fristens udløb.

Ved folketingsvalg kan du tidligst søge om at skifte valgsted, når valget er udskrevet.

Folkeafstemningen den 1. juni 2022

Ved folkeafstemningen den 1. juni 2022 kan du tidligset søge om at skifte afstemningssted onsdag den 4. maj 2022. Fristen for at søge er tirsdag den 24. maj 2022 kl. 12.

Valglisten er en liste med alle stemmeberettigede vælgere.

De borgere, der opfylder betingelserne for valgret (også kaldet stemmeret), optages automatisk på valglisten.

For at blive optaget automatisk på valglisten, skal man opfylde følgende betingelser:

  • have dansk statsborgerskab,
  • være fyldt 18 år,
  • være bosat i Danmark, Grønland eller på Færøerne,
  • ikke være umyndig.

Man skal som udgangspunkt være registreret med en bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne for at være stemmeberettiget til folketingsvalg og folkeafstemninger. Valglisten indeholder oplysninger om vælgerens navn, adresse og fødselsdato. Nogle folkeafstemninger afholdes dog ikke i hele riget.