Stemmeret og valgbarhed til kommunale og regionale valg

Borgere i Danmark over 18 år kan som udgangspunkt stemme og stille op til valget

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Alle borgere i Danmark, der har valgret (stemmeret) og er optaget på en valgliste, kan stemme til de kommunale og regionale valg, dvs. valg til kommunalbestyrelsen og regionsrådet. 

Man har valgret, når man:

  • er fyldt 18 år
  • har fast bopæl i Danmark (i kommunen/regionen) og
  • enten er dansk statsborger, statsborger i et andet EU-land, Island eller Norge eller uden afbrydelse har boet mindst fire år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.

Siden 1. juli 2016 har personer, der er umyndige på grund af værgemål, haft ret til at stemme til kommunale og regionale valg. 

Briter kan fortsat stemme og stille op til kommunal- og regionsvalget i Danmark i 2021, hvis de den 31. januar 2020 havde og siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark. Briter, der er flyttet til Danmark efter den 31. januar 2020, vil ligesom andre tredjelandsborgere kunne stemme og stille op til kommunale og regionale valg i Danmark, hvis de uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark i de sidste 4 år forud for valgdagen. 

Hvis du opfylder de ovennævnte betingelser, kommer du automatisk på valglisten.

Følgende personer har ikke valgret til kommunale og regionale valg:

  • udlændinge, der er på tålt ophold,
  • udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c),
  • udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b), og• udlændinge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf m.v. idømt af en international straffedomstol.

Valglisten er en liste med alle stemmeberettigede vælgere. De borgere, der opfylder betingelserne for valgret, dvs. har stemmeret, bliver automatisk optaget på valglisten. Du skal som udgangspunkt være registreret i CPR med en bopæl eller et fast opholdssted i Danmark (kommunen/regionen) for at blive optaget på valglisten.

Personer uden fast opholdssted, fx hjemløse, kan dog også stemme. De vil som hovedregel være optaget på valglisten i den kommune, hvor de sidst havde en registreret adresse.

Valglisten indeholder oplysninger om vælgernes navne, adresser og fødselsdatoer.

Alle borgere på valglisten, vil modtage et valgkort i forbindelse med kommunale og regionale valg. Det gælder dog ikke personer uden fast opholdssted, fx hjemløse.

For at stemme til kommunale og regionale valg skal du have fast bopæl i en dansk kommune/region. Udlandsdanskere kan derfor ikke stemme til kommunale og regionale valg.

Personer udsendt af staten, fx diplomater, bliver ikke registreret som udrejst af landet i CPR (Det Centrale Personregister, men beholder en adresse i Danmark. Derfor kan denne gruppe godt stemme. Også andre personer, der midlertidigt opholder sig i udlandet fx på grund af ferie, kan stemme. 

Hvis man pga. midlertidigt ophold i udlandet ikke har mulighed for at stemme på valgdagen, kan man brevstemme.

Læs mere om at brevstemme på Social- og Indenrigsministeriets side om brevstemmeafgivning.

At være valgbar betyder, at man kan stille op til kommunale og regionale valg og blive valgt ind i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd. Man er automatisk valgbar, når man har valgret (stemmeret).

Ønsker du at stille op til kommunale eller regionale valg, skal du selv melde dig som kandidat hos kommunen eller regionen.

Den kommunale og regionale valglov indeholder objektive kriterier for, hvornår man ikke er valgbar til kommunalbestyrelser eller regionsråd på grund af straf. Udgangspunktet er, at man mister sin valgbarhed, hvis man idømmes frihedsstraf, eller hvis man ubetinget frakendes førerretten til bil.

Man er således ikke valgbar på grund af straf, hvis man

  • ved endelig dom er idømt en ubetinget eller betinget fængselsstraf,
  • ved endelig dom er dømt til anbringelse i institution eller til forvaring efter straffelovens §§ 68-70, eller
  • ved endelig dom eller udenretslig vedtagelse ubetinget er frakendt førerretten til bil (efter færdselslovens § 126).

En straf medfører dog ikke tab af valgbarhed, hvis der er gået mindst 3 år, efter at straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Hvis straffen er ubetinget fængsel på 6 måneder eller mere, eller man er idømt forvaring, er det først efter 5 år, at straffen ikke længere medfører tab af valgbarhed.

Ved en dom om betinget fængselsstraf eller ubetinget frakendelse af førerretten regnes fristen fra datoen for den endelige dom. Ved en udenretslig vedtagelse af en ubetinget frakendelse af førerretten regnes fristen fra datoen for den udenretslige vedtagelse.

Desuden medfører en betinget fængselsstraf kun tab af valgbarhed i den valgperiode, hvor straffen er idømt. Det gælder, uanset om man er medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd på det tidspunkt, hvor man idømmes straffen. Man vil således kunne stille op til næste kommunale og regionale valg, og bliver man valgt, kan man indtræde i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet fra valgperiodens begyndelse den 1. januar i året efter valgåret.

På samme måde som ved de øvrige valg kan man altid stille op som kandidat, uanset om man har fået en straf, der medfører tab af valgbarhed. Bliver man valgt, kan man dog først indtræde i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, når man igen er valgbar. I den mellemliggende periode varetager stedfortræderen hvervet.

Man skal som medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd underrette borgmesteren eller regionsrådsformanden, hvis man på valgdagen ikke er valgbar på grund af straf, eller hvis man efterfølgende mister sin valgbarhed på grund af straf. Det samme gælder for en stedfortræder, som indkaldes.