Guide: Planlæg din pension - med eller uden arbejde

Når du skal planlægge din pensionstilværelse, er der mange ting, du skal have styr på. Undersøg om du har ret til tidlig pension, og hvornår du kan få folkepension. Du kan også overveje, om du vil blive ved med at arbejde efter, du har nået din folkepensionsalder. Få hjælp til at forstå dine muligheder og kom i gang med at planlægge din pension.
Information
Vær opmærksom på, at vi ikke gemmer eller sender dine svar videre.

Vælg det emne, der passer bedst til din situation:

Du kan vælge begge emner.

Din guide

Du kan altid redigere i dine svar ovenfor.

Forstå din pension

Hvem kan få tidlig pension?

Tidlig pension er en tilbagetrækningsydelse - det vil sige en ydelse for dig, der har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hvornår kan jeg søge om tidlig pension?

Er der 6 år eller mindre, til at du kan gå på folkepension, kan du søge om ret til at gå på tidlig pension.

Hvornår du kan gå på tidlig pension afhænger af, hvor mange år du har været tilknyttet arbejdsmarkedet. Det kan dog maksimalt være 3 år før din folkepensionsalder. 

Du optjener anciennitet fra det fyldte 16. år og frem til det tidspunkt, hvor der er 6 år (7 år for visse årgange), til du når folkepensionsalderen. Det kræver mindst 42 år på arbejdsmarkedet at få tidlig pension, for yngre årgange op mod 46 år på arbejdsmarkedet.

Hvad sker der, når jeg når folkepensionsalderen?

Får du tilkendt tidlig pension, overgår du efterfølgende automatisk til folkepension.

Vil du vide mere?

Hvem kan få folkepension?

Når du når din folkepensionsalder, har du mulighed for at søge og få udbetalt folkepension. Der er dog en række betingelser og undtagelser.

Skal jeg gå på folkepension, når jeg når min folkepensionsalder?

Nej, at blive folkepensionist er en mulighed som borgere, der har nået folkepensionsalderen, kan gøre brug af.

Der er flere muligheder for fortsat at arbejde, efter du har nået din folkepensionsalder. Der er også økonomiske fordele, hvis du udskyder din folkepension. Du kan muligvis få Seniorpræmie og mere i folkepension ved fortsat at arbejde efter folkepensionsalderen.

Vil du vide mere? 

Det danske pensionssystem har tre ben

  1. Folkepension og ATP Livslang Pension
  2. Arbejdsmarkedspension
  3. Individuelle pensioner

1. Folkepension og ATP Livslang Pension

Folkepensionen er en lovbaseret pensionsordning for næsten alle danske statsborgere. Du kan søge folkepension et halvt år før, du når din folkepensionsalder.

Folkepension består af et grundbeløb og et pensionstillæg.

  • Grundbeløbet har en fast størrelse, men kan blive sat ned, hvis du har en arbejdsindkomst over et vist beløb eller har en selvstændig virksomhed med et større overskud.
  • Pensionstillægget bestemmes ud fra dine skattepligtige indkomster og din ægtefælle eller samlevers indkomster.

ATP Livslang Pension er en lovbaseret pensionsordning for næsten alle danske statsborgere. Ordningen skal sikre, at du får en ekstra pension ved siden af din folkepension.

Vil du vide mere om folkepension og ATP Livslang Pension?

2. Arbejdsmarkedspension

En arbejdsmarkedspension er en pension, du som lønmodtager indbetaler til gennem dit job.

Vil du videre mere om arbejdsmarkedspensioner?

3. Individuelle pensioner

Individuelle pensioner er ordninger, som du fx indbetaler til gennem dit arbejde, din bank eller dit pensionsselskab.

Vil du vide mere om individuelle pensioner?

Få overblik over dine pensioner på PensionsInfo

PensionsInfo kan give dig et samlet overblik over dine pensionsordninger og udbetalinger, når du går på pension.

På Pensionsinfo kan du beregne din pension

Du kan beregne din pension ud fra en række forudsætninger, som du selv har mulighed for at ændre, fx hvornår du går på pension.

Ægtefæller og samlevere kan give hinanden adgang

Din ægtefælle eller samlever kan give dig adgang til at se sin PensionsInfo. På den måde kan I beregne jeres samlede husstands pensionsopsparinger og udbetalinger.

Hvad er PensionsInfo?

PensionsInfo er et samarbejde mellem offentlige myndigheder, pensionsselskaber, livsforsikringsselskaber, banker og sparekasser. De fleste relevante selskaber er med i PensionsInfo. Vær derfor opmærksom på, at der er enkelte selskaber, der ikke leverer pensionsoplysninger til PensionsInfo. I PensionsInfo kan du se, hvem det er, og hvornår de regner med at kunne levere oplysninger.

Der er forskel på valgmulighederne afhængigt af, hvilken pensionstype der er tale om. Du skal undersøge den enkelte pensionsordning.

Udbetaling af arbejdsmarkedspensioner

Arbejdsmarkedspensioner har forskellige udbetalingsformer, og du har ikke fuld valgfrihed i forhold til udbetalingen. Du kan fx ikke lave din livrentepension om til engangs- eller rateudbetaling.

Du kan typisk vælge, hvor længe pensionen skal udbetales, og hvor meget dine forsikringer skal dække. Undersøg de enkelte ordninger.

Det kan påvirke størrelsen af din folkepension, når din arbejdsmarkedspension bliver udbetalt.

Udbetaling af individuelle pensioner

Du har mange muligheder for at vælge selv, når det gælder dine individuelle pensioner. Du kan bestemme, hvornår din pension skal udbetales og hvilke situationer, forsikringerne skal dække – og hvordan pengene skal investeres.

Hvis du har sparet op til individuelle pensioner, kan du typisk få dem udbetalt fra tre år inden din folkepensionsalder, men det kommer an på den enkelte aftale hos dit pensionsselskab.

Det kan påvirke størrelsen af din folkepension, når din individuelle pension bliver udbetalt.

Vil du vide mere?

Planlæg din pension

Infografikken viser fem trin til planlægning af pension

Mange vælger at gå på pension, når de når deres folkepensionsalder. Du kan også vælge at gå på pension før eller efter, du når din folkepensionsalder.

Har du været mange år på arbejdsmarkedet, og ønsker du at trække dig tilbage 1, 2 eller 3 år før folkepensionsalderen, har du mulighed for at søge om ret til tidlig pension.

På Pensionsinfo kan du få et samlet overblik over dine pensionsopsparinger og udbetalinger alt efter hvilken alder, du har, når du går på pension. Du kan eksperimentere med forskellige pensionsaldre inde i løsningen og få et overblik over økonomien.

Har du en ægtefælle eller samlever?

Din og din ægtefælles eller samlevers indkomster påvirker hinandens pensionsudbetalinger.

På Pensionsinfo har du mulighed for at få adgang til din ægtefælle eller samlevers PensionsInfo. På den måde kan I beregne jeres samlede husstands pensionsopsparinger og -udbetalinger.

Du kan søge om at få adgang til en andens PensionsInfo. Vælg "Adgange" på PensionsInfo og send vedkommende en anmodning.

På pension før din folkepensionsalder?

Du kan først få udbetalt folkepension, eventuelle tillæg og tilskud samt ATP Livslang Pension, når du når din folkepensionsalder.

Hvis du har arbejdsmarkedspensioner eller individuelle pensioner, kan du undersøge aftalerne i de enkelte ordninger, hvis du ønsker at få dem udbetalt tidligere end aftalt. Kontakt dit pensionsselskab og hør mere.

Vær opmærksom på, at du enten skal betale indkomstskat eller en afgift, hvis du vælger at hæve din pensionsordning i utide.

Vær også opmærksom på, at du har mulighed for at søge om ret til tidlig pension, hvis du har været mange år på arbejdsmarkedet, og ønsker at trække dig tilbage i op til tre år før folkepensionsalderen.

På pension efter din folkepensionsalder?

Hvis du ønsker at fortsætte med at arbejde, efter du har nået din folkepensionsalder, får du muligvis mere i folkepension og i ATP Livslang Pension.

Infografikken viser fem trin til planlægning af pension

Rækkefølgen, du får udbetalt dine individuelle pensioner i, har betydning

Rækkefølgen, du vælger at få udbetalt dine individuelle pensioner i, kan have betydning for dit pensionstillæg. Det er mest hensigtsmæssigt at få udbetalt de pensioner, som du allerede har betalt skat af først og vente med pensioner, som du endnu ikke har betalt skat af.

Kontakt eventuelt din bank eller dit pensionsselskab for nærmere rådgivning.

Din pensionsopsparing stiger ofte i værdi med tiden

En pensionsopsparing er ofte investeret i værdipapirer og vil derfor ofte stige i værdi over tid. Hvis du har flere pensioner, kan du overveje, om du vil have alle dine individuelle pensioner udbetalt samtidigt. Hvis du lader nogle af dine pensioner forblive investeret, kan de blive mere værd over tid.

Har du en opsparing eller andre indtægtskilder, kan du overveje at vente med at få udbetalt din arbejdsmarkedspension eller dine private pensioner og bruge din opsparing først.

Hvordan ser dine pensionsaftaler ud?

Hvis du har arbejdsmarkeds- og individuelle pensioner, skal du undersøge, hvordan aftalerne hver især er skruet sammen. Det fremgår fx af den enkelte pensionsaftale, hvornår du kan begynde at få din arbejdsmarkedspension eller din individuelle pension udbetalt.

Infografikken viser fem trin til planlægning af pension

At få et overblik over dine kommende indkomster som pensionist, giver dig mulighed for at få overblik over, om du er i stand til at opnå din ønskede levestandard, når du går pension.

Indkomster kan komme fra forskellige steder

Når du går på pension, vil der typisk ske en ændring i, hvor dine indkomster kommer fra og hvor meget, du får udbetalt.

Dine indkomster som folkepensionist vil typisk komme fra udbetalinger fra folkepensionen og dine individuelle pensioner, hvis du har individuelle pensioner.

Indkomster kan derudover også være fra arbejde, du fortsat udfører, feriepenge, fratrædelsesgodtgørelse og kapitalindkomst (aktieindkomst eller renteindtægt).

Hvilke indkomster påvirker størrelsen på min folkepension?

Det kan påvirke folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, hvis du fx arbejder eller får udbetalt enten din arbejdsmarkedspension eller din individuelle pension. Det gælder dog kun, hvis din indkomst er over visse beløb.

Din samlevers eller ægtefælles indkomst kan også påvirke pensionstillægget.

Infografikken viser fem trin til planlægning af pension

Efter at du har dannet dig et overblik over dine kommende indkomster og engangsudbetalinger, er det en fordel at skabe et lignende overblik over dine forventede udgifter.

Dine udgifter vil ændre sig

Når du helt eller delvist forlader arbejdsmarkedet, ændrer dine udgifter sig typisk også. Når du lægger et nyt budget, kan det derfor være relevant at vide, at:

Der er typisk udgifter, der forsvinder, som fx udgifter til A-kasse, fagforening og transport til arbejde.

Der kan komme større udgifter som fx renovering af bolig, rejser, gaver til børnebørn.

Det kan være en god idé at undersøge, om forsikringer, pensionsindbetalinger og afdrag på lån skal tilpasses.

Med dit nye budget får du et foreløbigt overblik over din privatøkonomi som kommende folkepensionist.

Få hjælp til at lægge et budget

Infografikken viser fem trin til planlægning af pension

Når du har fået et samlet overblik over dine fremtidige indkomster og udgifter, skal du have et overblik over, hvad du skal betale skat af, og hvad du eventuelt kan få fradrag for.

De fleste pensionsudbetalinger beskattes

Du skal forvente at betale skat af de fleste pensionsudbetalinger. Dog er pensionsopsparingen "aldersopsparing" en undtagelse.

Du kan fortsætte med at indbetale til dine pensionsopsparinger

Du kan fortsat kan vælge at indbetale til de pensionsopsparinger, hvor du ikke er begyndt at få udbetalinger fra. Det kan give fradrag i forskellige tilfælde.

Vil du vide mere? 

Med de fem trin kan du få overblik over din pension, og hvad du kan forvente at få udbetalt, hvis du vælger at gå på folkepension på det tidspunkt, du tog udgangspunkt i.

Hvis du ikke mener, at du kan opnå den levestandard, du ønsker, kan du overveje at fortsætte med at arbejde, at arbejde mens du er på folkepension eller at undersøge tillæg og tilskud:

Har du mulighed for at blive ved med at arbejde?

Du kan udskyde din folkepension og dermed spare mere op. Det vil øge dine pensionsudbetalinger og evt. give dig mulighed for at få Seniorpræmie.

Har du mulighed for at arbejde, mens du er på folkepension?

En mulighed for at øge dine indkomster, når du går på folkepension, kan være at arbejde samtidig med, at du modtager folkepension.

Undersøg dine muligheder for tillæg og tilskud, når du får folkepension

Arbejder du ikke, men får en social ydelse som fx førtidspension, eller har du lav indkomst eller en lav formue, har du måske ret til forskellige økonomiske tillæg og tilskud, når du får folkepension.

Har du brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål eller har svært ved at få det fulde overblik, så er der hjælp at hente. Du kan fx søge hjælp og vejledning hos din bank, dit pensionsselskab eller en medlemsorganisation som fx Ældre Sagen eller Faglige Seniorer.

Få hjælp til at planlægge din pension

Kom godt i gang… og i mål

Pension er et komplekst område, så du vil højst sandsynligt have spørgsmål undervejs. Der findes en række muligheder for at finde svar på dine spørgsmål.

Få hjælp hos Udbetaling Danmark

Det er Udbetaling Danmark, der har ansvar for folkepension. Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til din ansøgning om folkepension, kan du kontakte i Udbetaling Danmark.

Få hjælp hos kommunen

Du kan kontakte kommunen, hvis du skal have hjælp til at indsende din ansøgning digitalt til Udbetaling Danmark.

Kommunen kan også hjælpe dig med at blive fritaget for digital selvbetjening og give dig de skemaer og blanketter, du har brug for.

Hvis du skal søge om personligt tillæg til folkepensionen, skal du også kontakte kommunen.

Få hjælp hos Skattestyrelsen

Hvis du har spørgsmål til din forskudsopgørelse eller til dine skatteforhold, når du skal gå på folkepension, kan du kontakte Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen kan hjælpe dig med at få registreret ændringer i fx dine indkomster. Det kan være en god ide at kende din pensionsberegning, før du ringer til Skattestyrelsen.

Det er din bank eller dit pensionsselskab, der administrerer og investerer dine individuelle pensioner.

Tag kontakt til banken eller pensionsselskabet, hvis du vil lægge dine individuelle pensioner sammen, have styr på dine forsikringer, omkostninger, risikoprofil og forventede udbetalinger.

Der findes flere organisationer, som varetager kommende og nuværende pensionisters interesser, og som kan hjælpe dig med at besvare dine spørgsmål.

Ældresagen

Ældre Sagen rådgiver deres medlemmer om deres muligheder, rettigheder og pligter som folkepensionister. Ældre Sagen arrangerer også aktiviteter og kurser for folkepensionister.

Faglige Seniorer

Faglige Seniorer er en selvstændig organisation for fagbevægelsens seniormedlemmer. Faglige Seniorer rådgiver deres medlemmer om pensionsområdet og regler for folkepension.

Værktøjer til at planlægge og få overblik over din pension

Få overblik over dine pensioner på PensionsInfo

PensionsInfo kan give dig et samlet overblik over dine pensionsordninger og udbetalinger, når du går på pension. Du skal logge på med NemID.

På PensionsInfo kan du beregne din pension

Du kan beregne din pension ud fra en række forudsætninger, som du selv har mulighed for at ændre, fx hvornår du går på pension.

Ægtefæller og samlevere kan give hinanden adgang

Du og din ægtefælles eller samlevers indkomster påvirker hinandens pensionsudbetalinger.   Din ægtefælle eller samlever kan give dig adgang til at se sin PensionsInfo. På den måde kan I beregne jeres samlede husstands pensionsopsparinger og udbetalinger.

Hvad er Pensionsinfo?

PensionsInfo er et samarbejde mellem offentlige myndigheder, pensionsselskaber, livsforsikringsselskaber, banker og sparekasser. De fleste relevante selskaber er med i PensionsInfo. Vær derfor opmærksom på, at der er enkelte selskaber, der ikke leverer pensionsoplysninger til PensionsInfo. I PensionsInfo kan du se, hvem det er, og hvornår de regner med at kunne levere oplysninger.

Overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv

Når arbejdet ikke længere kalder

Når du har besluttet at gå på folkepension, kan det være vigtigt at overveje, hvordan din nye hverdag skal se ud. Der er gode muligheder for at lave frivilligt arbejde eller blive medlem af foreninger, der interesserer dig.

Er du ikke klar til at stoppe helt med at arbejde? Det er også en mulighed at trappe langsomt ned i arbejde.

Vil du vide mere? 

Hvad er en fremtidsfuldmagt?

Ved at oprette en fremtidsfuldmagt kan du selv vælge en fremtidig repræsentant for dig. En fremtidsfuldmagt er et privat og selvvalgt alternativ til værgemål.

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som du kan oprette nu, men som først kan sættes i kraft, hvis du engang i fremtiden ikke selv længere har evnen til at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold på grund af sygdom, svækket mental funktion eller lignende.

Personen, som du har valgt at give en fremtidsfuldmagt, skal selv tage initiativ til, at fremtidsfuldmagten skal træde i kraft. Det gøres ved at kontakte Familieretshuset.

En fremtidsfuldmagt ophører ved død

En fremtidsfuldmagt ophører, når du som fuldmagtsgiver går bort. 

Bestem, hvad der skal ske med dine ejendele

Det er ikke obligatorisk at have et testamente.  Ved at oprette et testamente kan du bestemme, hvad der skal ske med din formue og dine ejendele, når du går bort.

Du kan frit testamentere over tre fjerdedele af din formue. Den sidste fjerdedel kan du ikke testamentere over. Den tilfalder dine tvangsarvinger, som fx er din ægtefælle og børn/livsarvinger.

Hvilke krav gælder for oprettelse af et testamente?

  • Du skal være i stand til at ”handle fornuftigt”
  • Et testamente skal oprettes skriftligt
  • Testamentet skal underskrives eller vedkendes (det betyder accepteres) under overværelse af to vidner eller en notar i byretten
  • Vidnerne/notaren skal bagefter underskrive testamentet

Kan jeg ændre testamentet?

Du kan som udgangspunkt ændre eller tilbagekalde et testamente, hvis du ønsker det. Husk at tjekke testamentet igen, hvis der sker ændringer i dit liv.

Hvordan kan jeg få en fuldmagt fra den, jeg hjælper?

Det er ikke alle borgere, der selv har overskud eller de digitale kompetencer til at planlægge deres pension. Du kan hjælpe en anden med pensionen, men du skal have fuldmagt fra den, du hjælper, til at handle på personens vegne. Det er ikke lovligt at bruge en anden persons NemID/MitID.

Der er forskellige måder at afgive fuldmagt på, og der er forskellige typer af fuldmagter til forskellige typer af ærinder. En fuldmagt kan både være en telefonisk fuldmagt, en papirfuldmagt, en blanket eller en digital fuldmagt.

Telefonisk fuldmagt

Du kan få fuldmagt over telefonen. Hvis du og den, du hjælper, sammen ringer til Udbetaling Danmark, til Skattestyrelsen, til banken eller pensionsselskabet, kan den, du hjælper, oplyse i telefonen om, at der gives fuldmagt til, at du henvender dig på vegne af personen. 

Digital fuldmagt

Du kan i nogle tilfælde få fuldmagt til at handle digitalt på vegne af den, hjælper. Det kan fx være til at søge folkepension eller få adgang til sundhedsjournalen på sundhed.dk.

Når du har fået en digital fuldmagt, kan du logge på de digitale løsninger med dit eget NemID/MitID og handle på vegne af den, du hjælper. Det er ikke lovligt at bruge en anden persons NemID/MitID.

Vil du vide mere om fuldmagter?

Hjælp med at forbedre guiden 'Planlæg din pension'