Vil du have din folke- eller førtidspension med til udlandet?

Hvis du vil flytte til udlandet og er pensionist, kan du søge om at få din danske pension med

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Hvis du skal på ferie eller være i udlandet i kortere tid, har opholdet ingen betydning for din pension og eventuelle tillæg.

Flytter du derimod din adresse til udlandet, skal Udbetaling Danmark vurdere, om dit ophold i udlandet er midlertidigt eller en flytning.

Læs mere om pension, hvis du rejser til udlandet:

Hvis du flytter din adresse

Flytter du til udlandet, er det ikke sikkert du kan beholde de tillæg, du får udbetalt som pensionist i Danmark.

Det gælder bl.a. personlige tillæg og varmetillæg, da de ikke automatisk bliver udbetalt udenfor Danmark. Du skal derfor selv søge Udbetaling Danmark om tillæggene, efter du er flyttet.

Du kan ikke få udbetalt din danske pension, hvis du flytter til Færøerne eller Grønland. I stedet skal du søge om pension efter de færøske eller grønlandske regler.

Du kan få nærmere oplysninger om de færøske og grønlandske regler, hvis du henvender dig til Færøernes repræsentation i Danmark eller Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling i Grønland.

Danmark har indgået aftaler om pension med en række lande. Din ret til dansk pension afhænger bl.a. af, om du er dansk statsborger eller statsborger i det land, du flytter til.

Hvis du er dansk statsborger

Som dansk statsborger har du ret til at tage din pension med til udlandet - det gælder dog kun, hvis du har boet mindst 3 år i Danmark, fra du fyldte 15 år og til du fik tilkendt pension. Du har samme ret, hvis du er statsborger i EU.

Hvis du er statsborger i det land, du flytter til

Er du statsborger i Australien, Canada, Chile, Filippinerne, Indien, Israel, Marokko, New Zealand, Sydkorea, Schweiz, Tyrkiet eller USA?

Er du statsborger i et af de nævnte lande og flytter dertil, kan du tage din pension med. Det gælder dog kun, hvis du har

  • boet mindst 3 år i Danmark og
  • arbejdet i mindst 1 år i Danmark.

Er du statsborger i Pakistan, Makedonien (FYROM), Bosnien-Herzegovina, Montenegro eller Serbien?

Er du statsborger i et af de nævnte lande og flytter dertil, kan du tage din folkepension med. Det gælder dog kun, hvis du har boet mindst 5 år og arbejdet mindst 1 år i Danmark.

Hvis du får førtidspension

Hvis du får førtidspension, har du ret til at tage din pension med, hvis du har boet mindst 3 år og arbejdet mindst 1 år i Danmark. Derudover skal du opfylde disse betingelser:

  • Du har boet fast i Danmark i en uafbrudt periode på mindst 1 år op til, at du søgte om førtidspension.
  • Du har været fysisk og psykisk i stand til at have arbejde på normale vilkår i Danmark i mindst 1 år.

Hvad har jeg ret til, hvis der ikke gælder særlige regler for det land, jeg flytter til?

Du kan have ret til at få din danske pension med, selvom du flytter til et land, Danmark ikke har nogen aftale med om pension.

Det forudsætter, at du er statsborger i Danmark, et EU-/EØS-land eller Schweiz, og at:

  • Du er folkepensionist og har boet i Danmark i 30 år, før du blev pensionist.
  • Du har boet i Danmark i mindst 10 år eller ¼ af tiden, fra du fyldte 15 år, til du får tilkendt pension. Perioden, du bor i Danmark, skal være sammenhængende og grænse op til pensionstidspunktet.

Har du arbejdet i et EU/EØS-land eller Schweiz, har du måske optjent ret til dansk pension. Perioder, hvor du har optjent ret til pension i et af landene, bliver regnet med i det såkaldte bopælskrav på 30 år. Det gælder dog ikke, hvis du har arbejdet i Grønland eller på Færøerne.

Hvis du er flygtning

Hvis du er flygtning, er der særlige regler for, om du kan tage din danske pension med til udlandet.

Du er velkommen til at kontakte Udbetaling Danmark, hvis du er i tvivl. Du skal have disse oplysninger klar:

  • Dit statsborgerskab
  • Den bestemmelse i Udlændingeloven, der har givet dig ophold i Danmark som flygtning
  • Om du har haft arbejde i Danmark.

Det er ikke alle lande, du kan tage pensions-, bistands- eller plejetillæg, personlige tillæg eller invaliditetsydelse med til.

Du kan ikke tage førtidspensionens pensionstillæg med til et land udenfor EU/EØS eller til Schweiz, USA, Indien, Filippinerne eller Sydkorea.

Personlige tillæg, varmetillæg og ældrecheck

Løbende personlige tillæg og varmetillæg, som du får i Danmark, bliver ikke automatisk udbetalt efter flytningen. Du skal selv søge Udbetaling Danmark om tillæggene, efter du er flyttet.

Læs mere om, hvordan du søger tillæg og ældrecheck:


Start Oplys om ophold eller flytning til udlandet som folke- eller førtidspensionist

Hvis du ønsker at flytte til udlandet, skal du give Udbetaling Danmark besked:

Det er Udbetaling Danmark, der tager stilling til:

  • om du kan tage din pension med til udlandet
  • hvilke dele af pensionen, du kan få udbetalt i udlandet.

Du kan kontakte Udbetaling Danmark, hvis du har brug for vejledning.

Hvis du ikke opfylder betingelserne for at tage din pension med til udlandet, kan du søge om dispensation.

Vær opmærksom på, du kun kan søge om dispensation for at få pension i udlandet, ikke for eventuelle tillæg.

Du skal søge om dispensation, før du flytter fra Danmark. Send din ansøgning til Udbetaling Danmark med følgende oplysninger:

  • Din fødselsdato/CPR-nr.
  • Dit statsborgerskab.
  • Det antal år, du har boet i Danmark, fra du fyldte 15 år, til du fik tilkendt pension.
  • Hvor dine nærmeste pårørende bor, både i Danmark og i udlandet.
  • Eventuelle helbredsmæssige forhold, der har betydning for ønsket om at flytte.
  • Formålet med at flytte.
  • Kopi af afgørelsen om, at du ikke kan tage pensionen med til udlandet.

Kan jeg få en anden form for økonomisk hjælp i udlandet?

Har du ikke ret til dansk pension, kan du muligvis få en anden økonomisk hjælp i udlandet. Det gælder dog kun, hvis du har boet mange år i udlandet og er tæt på den danske folkepensionsalder.

Er det tilfældet for dig, kan du søge om hjælp efter Aktivlovens § 6. Det gør du ved at kontakte den danske ambassade eller det danske konsulat i det land, du bor i. De vil sørge for at sende de nødvendige oplysninger til Udbetaling Danmark.

Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside under Rejse og ophold:

Hvis du søger om pension i udlandet, skal din ansøgning behandles af Udbetaling Danmark.

Her kan du se sagsbehandlingsfristerne for International Pension:

Udbetaling Danmarks frist for sagsbehandling i gennemsnit går der
16 uger 5 uger

Du kan være med til at sikre, at din ansøgning bliver behandlet hurtigst muligt. Det gør du ved at vedhæfte den nødvendige dokumentation og sørge for, at dine oplysninger i folkeregisteret er korrekte.

Hvordan er sagsbehandlingsfristen og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fastsat?

En sagsbehandlingsfrist er den frist, som Udbetaling Danmark har fastsat for, hvor lang tid det må tage at træffe en afgørelse.

Sagsbehandlingsfristen og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er fastsat ud fra den tid, det normalt tager at behandle 80 til 90 pct. af de ansøgninger, Udbetaling Danmark får.

Hvis du skal hjælpe en pårørende

Hvis du skal hjælpe en anden i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først have fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og du blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.

Hvis en anden skal hjælpe dig

Hvis en anden skal hjælpe dig i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først give personen fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og den anden blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.

Sådan gør I

Den, der vil give fuldmagt, kan gøre det med NemID eller skrive under på en skriftlig fuldmagt.

Hvordan giver jeg en anden fuldmagt?

Hvis du ønsker, at en anden person, skal hjælpe dig med din sag, skal du udfylde en fuldmagt og sende den til Udbetaling Danmark. Hjælperen kan fx være et familiemedlem eller en ven.

Anmeld mistanke om snyd

Hvis du har mistanke om en person, der snyder med en af Udbetaling Danmarks ydelser, kan du informere Udbetaling Danmark. Læs mere om at anmelde mistanke om snyd:

Hvornår får jeg svar på min henvendelse?

Udbetaling Danmark svarer så hurtigt som muligt. Hvis du har skrevet til Udbetaling Danmark, kan du regne med at få svar inden for 20 hverdage.

Hvis du er utilfreds eller vil klage

Hvis du er utilfreds, er du velkommen til at kontakte Udbetaling Danmark. Hvis du er uenig i en afgørelse om pension i udlandet, har du mulighed for at klage over den. Udbetaling Danmark skal have din klage, senest 4 uger efter du har modtaget afgørelsen.

Lovgivning

Her kan du læse mere om lovgivningen for folke- og førtidspension:

Læs også

Her kan du læse mere om beregningen af folke- og førtidspension: