Manglende opgørelse af folke- og førtidspension

Udbetaling Danmark har lavet denne side specifikt til de folke- og førtidspensionister, der mangler at få opgørelsen af deres pension for 2017, 2018 og 2019.

Sidens formål er at skabe et større kendskab til den nye måde at beregne pension på for de berørte pensionister og skabe et overblik over situationen med de manglende opgørelser. 

På denne side giver Udbetaling Danmark et indblik i den nye beregningsmåde, der har ført til, at den årlige opgørelse af pension for 2017, 2018 og 2019 er udskudt for en række pensionister. Derudover kan du se konkrete eksempler på, hvordan den nye beregningsmåde fungerer. 

Aktuelt er antallet af pensionister, som mangler opgørelsen af deres pension:

2017: 1.700
2018: 600
2019: 3.200 

Ankestyrelsen har i en afgørelse besluttet, at Udbetaling Danmark skal beregne pension på en ny måde. 

Den nye måde at beregne pension på påvirker ikke alle folke- og førtidspensionister, men de pensionister der har en ændring i deres situation i løbet af året, så der opstår en ny opgørelsesperiode. Der opstår fx en ny opgørelsesperiode, hvis man bliver enlig/samlevende i årets løb, eller hvis ens samlevende/ægtefælle bliver pensionist i løbet af året.

Da Udbetaling Danmarks IT-system, der automatisk beregner alle førtids- og folkepensioner, ikke er udviklet til at håndtere den nye måde at beregne pension på, har Udbetaling Danmark indtil videre været nødsaget til at udskyde opgørelsen af de påvirkede pensionisters pension for 2017, 2018 og 2019. 

Udbetaling Danmark har nu lagt en plan for, hvordan de udskudte opgørelser skal beregnes, men da IT-systemet ikke kan håndtere beregningerne, skal opgørelserne desværre beregnes en for en. 

Det er desværre ikke muligt at give et entydigt svar på. Men hvis du og din evt. samlever/ægtefælle har haft de samme indkomster, som du/I har oplyst fra årets start og i forbindelse med ændringen i din/jeres situation, skal du sandsynligvis ikke betale pension tilbage.

Udbetaling Danmark laver opgørelserne i den rækkefølge, der gør, at flest muligt kan få deres opgørelser hurtigst muligt. Det betyder samtidig, at nogle af de mere komplicerede opgørelser vil tage længere tid at beregne. 

Udbetaling Danmark går med andre ord systematisk til værks, så antallet af udskudte opgørelser vil falde hurtigst muligt. Derfor er det ikke muligt at beregne enkelte opgørelser uden om den besluttede rækkefølge.   

Der kan være flere grunde til, at du har modtaget din opgørelse af pension for 2018, men stadig venter på den for 2017.

Hvis du kun har haft én opgørelsesperiode i 2018

Hvis din situation ikke ændrede sig i løbet af 2018, og du dermed kun havde én opgørelsesperiode, er din opgørelse for 2018 ikke påvirket af den nye måde at beregne pension på. Derfor er opgørelsen for 2018 blevet sendt til dig. 

Hvis du havde flere opgørelsesperioder i 2018

Da din opgørelse for 2018 var mindre kompliceret end den for 2017, har det været muligt for Udbetaling Danmark at beregne den hurtigere end den for 2017, og derfor er opgørelsen for 2018 blevet sendt  til dig. Det betyder ikke, at din manglende opgørelse for 2017 er glemt. 

Udbetaling Danmark udbetaler ikke renter, hvis du skal have mere pension udbetalt, ligesom du heller ikke skal betale renter, hvis du har fået for meget i pension og dermed skal betale pension tilbage. 

Når Udbetaling Danmark beregner, hvad du skal have i folke- eller førtidspension, bliver der bl.a. taget højde for, om du er enlig eller samlevende, og om din evt. samlever er pensionist.

Hvis der sker en ændring i en af de forudsætninger, opstår der en ny opgørelsesperiode, fordi din pension skal beregnes på en anden måde. Det kan være fordi, at satserne for hvor meget du kan få i penson, ændrer sig. Fx kan du få et højere pensionstillæg, hvis du er enlig, end hvis du er samlevende. 

En opgørelsesperiode er altså en periode i et kalenderår, hvor forudsætningerne for at beregne din pension er de samme. Hvis der sker en ændring i de forudsætninger, vil der opstå en ny opgørelsesperiode. En opgørelsesperiode kan derfor være et helt kalenderår, men det kan også være en enkelt eller flere måneder. 

En ny opgørelsesperiode kan fx opstår, hvis der sker en af nedenstående ændringer:

• din ægtefælle eller samlever bliver folke- eller førtidspensionist
• du overgår fra førtids- til folkepension
• din ægtefælle eller samlever overgår fra førtids- til folkepension
• du bliver enlig
• du bliver samlevende 
• du bliver gift (gælder kun for førtidspensionister på de "gamle" regler)

Der kan dog også opstå en ny opgørelsesperiode, selvom forudsætninger for at beregne din pension ikke ændrer sig. Det kan ske, hvis udbetalingen af din pension stopper i løbet af året og genoptages på et senere tidspunkt. Fx hvis du flytter til udlandet uden ret til dansk folke- eller førtidspension og senere flytter tilbage til Danmark igen. 

Den nye måde at beregne pension på indeholder tre hovedpunkter:

1. Udbetaling Danmark skal benytte hele din og din evt. samlevers/ægtefælles indkomst fra en opgørelsesperiodes start og året ud til at beregne, hvad du skal have i folke- eller førtidspension. Hvis du er enlig fra årets start og bliver samlevende i løbet af året, er det i din 1. opgørelsesperiode kun dine egne indkomster, din pension beregnes ud fra.
2. Udbetaling Danmark skal stadig sikre, at det bundfradrag, som nedsætter folkepensionisters arbejdsindkomst, bliver brugt fuldt ud i forhold til beregningen af pensionen. Ændringen, som er beskrevet i punkt 1, betyder dog, at dette nu skal ske på en anden måde end tidligere. 
3. Hvis der sker en ændring i din situation, som kun har betydning for, hvad du kan få i pensionstillæg – fx hvis du går fra at være enlig folkepensionist til at blive samlevende med en folkepensionist – skal Udbetaling Danmark kun lave en ny beregning af, hvad du kan få i pensionstillæg og ikke i grundbeløb. Vær opmærksom på, at dette punkt kun vedrører folkepensionister og førtidspensionist på "gamle" regler. 

Nedenfor kan du læse mere detaljeret om de tre punkters betydning for Udbetaling Danmarks beregning af pension med flere opgørelsesperioder.  

Den nye beregningsmåde ændrer ikke ved, at Udbetaling Danmark beregner, hvad du skal have i pension, ud fra din og din evt. samlevers/ægtefælles samlede indkomster fra starten af en opgørelsesperiode og resten af året. 

Hvis du får pension fra 1. januar, bruger Udbetaling Danmark indkomsterne fra din og din evt. ægtefælles/samlevers forskudsopgørelse(r) fra Skattestyrelsen. Indkomsterne bruges til at beregne, hvad du kan få i månedlig pension resten af året.  

Hvis der sker en ændring i din situation i årets løb, opstår der en ny opgørelsesperiode, fordi din pension skal beregnes ud fra andre forudsætninger. Det betyder, at din pension ikke længere bliver beregnet ud fra din årlige indkomst, men i stedet ud fra de indkomster, som du og din evt. ægtefælle/samlever forventer at have fra opgørelsesperiodens start og resten af året. Det kan betyde, at din månedlige pension ændrer sig. 

Hvad er det nye?

I forbindelse med opgørelsen af din pension, skal Udbetaling Danmark nu tage udgangspunkt i de indkomster, du har haft fra årets start og året ud.  

Når Udbetaling Danmark skal gøre din pension op for en opgørelsesperiode, der er startet d. 1. januar, skal Udbetaling Danmark altså bruge din og din evt. ægtefælles/samlevers indkomster fra årets start og året ud, selvom opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret. 

Eksempel

Du er enlig fra årets start, og derfor beregner Udbetaling Danmark, hvad du skal have i folkepension ud fra dine indkomster fra din forskudsopgørelse. 

Da du bliver samlevende fra d. 1. juli, opstår der en ny opgørelsesperiode. Ved den nye opgørelsesperiodes start, skal du oplyse Udbetaling Danmark, om dine egne og din samlevers indkomst i resten af årets seks måneder. På baggrund af de indkomster og satserne og fradragene, der gælder for samlevende, beregner Udbetaling Danmark, hvad du kan få i pension for resten af året. 

Når Udbetaling Danmark skal gøre din pension op sker det ud fra din årsopgørelse fra Skattestyrelsen. I dette eksempel er der to opgørelsesperioder, der skal gøres op. .

• Perioden fra d. 1. januar til 30. juni, hvor du var enlig.
• Perioden fra d. 1. juli til 31. december, hvor du var samlevende.

De indkomster, Udbetaling Danmark bruger til at gøre din folkepension op fra d. 1. januar til d. 30. juni, er dine indkomster for hele året. Dvs. din indkomst for perioden fra d. 1. januar til d. 31. december.

De indkomster, Udbetaling Danmark bruger til at gøre din folkepension op fra d. 1. juli til d. 31. december, er indkomsterne i samme periode. Dvs. perioden fra d. 1. juli til d. 31. december.   

Når Udbetaling Danmark skal beregne, hvad en folkepensionist kan få i pensionstillæg, skal Udbetaling Danmark sætte folkepensionistens arbejdsindkomst ned med et fradrag. Det kaldes et bundfradrag.

Bundfradraget betyder, at man som folkepensionist kan have en vis indkomst om året, uden at pensionstillægget bliver sat ned. I 2017 og 2018 var bundfradraget på 60.000 kr. Hvis man ikke er folkepensionist hele året, bliver bundfradraget reduceret, så det svarer forholdsmæssigt til den periode, hvor man er folkepensionist.

Bundfradraget skal fordeles ligeligt

Hvis man som folkepensionist får en ny opgørelsesperiode i løbet af året, skal bundfradraget som udgangspunkt fordeles ligeligt ud på opgørelsesperioderne. 

En ligelig fordeling betyder, at der ses bort fra 5.000 kr. (60.000 / 12) af arbejdsindkomsten for hver måned, der er i opgørelsesperioden. Det betyder, at hvis der starter en ny opgørelsesperiode 1. maj, skal der ses der bort fra mindst 40.000 kr. (5.000 x 8 mdr. ) i den opgørelsesperiode. 

Når Udbetaling Danmark beregner, hvad en folkepensionist kan få i pensionstillæg, tager Udbetaling Danmark højde for et evt. uudnyttet bundfradrag fra den forudgående opgørelsesperiode. Det betyder, at hvis en folkepensionists faktiske arbejdsindkomst har været lavere end bundfradraget i den forudgående periode, så bliver det uudnyttede bundfradrag overført til næste opgørelsesperiode.  

Eksempel 1

Allan er folkepensionist og er i 2017 samlevende fra årets start. I april bliver Allan dog enlig, og han får derfor en ny opgørelsesperiode fra 1. maj.

Allan har i perioden fra 1. januar til 30. april haft en arbejdsindkomst på 60.000 kr. Da det forholdsmæssige bundfradrag for denne opgørelsesperiode er 20.000 kr., har Allan udnyttet sit bundfradrag til fulde.

Dermed er der ikke noget uudnyttet bundfradrag fra 1. opgørelsesperiode, og derfor er Allans bundfradrag for opgørelsesperioden fra 1. maj på 40.000 kr. 

Eksempel 2

Berit er folkepensionist og er i 2017 samlevende fra årets start. I april bliver Berit dog enlig, og hun får derfor en ny opgørelsesperiode fra 1. maj.

Berit har i perioden fra 1. januar til 30. april haft en arbejdsindkomst på 5.000 kr. Da det forholdsmæssige bundfradrag for denne periode er 20.000 kr., har Berit ikke udnyttet sit bundfradrag til fulde. 

Dermed er der et uudnyttet bundfradrag på 15.000 fra 1. opgørelsesperiode, der skal overføres til næste opgørelsesperiode.

Dermed er Berits bundfradrag for opgørelsesperioden fra 1. maj er på i alt 55.000 kr. (40.000 + 15.0000). 

Folkepensionen og førtidspensionen (tilkendt før 2003) består for de fleste af et grundbeløb og et pensionstillæg.

Hvis der sker en ændring i din eller din samlevers/ægtefælles situation, der har betydning for, hvor meget du/I kan få i pension, skal Udbetaling Danmark lave en ny beregning af din/jeres pension. Men hvis ændringen i din/jeres situation, kun påvirker dit/jeres grundbeløb eller pensionstillæg, skal Udbetaling Danmark kun beregne den del af pensionen igen.

1. Går du fra at være enlig til at blive samlevende eller omvendt, har det ikke betydning for, hvad du kan få i grundbeløb. Det skyldes, at grundbeløbets sats og fradrag er ens for enlige og samlevende. Derudover påvirker din samlevers/ægtefælles indkomst ikke, hvad du kan få i grundbeløb.
2. Går du fra at være enlig til at blive samlevende eller omvendt, har det dog betydning for, hvad du kan få i pensionstillæg. Det skyldes, at du kan få mere i pensionstillæg som enlig end som samlevende. Derudover påvirker din samlevers/ægtefælles indkomst, hvad du kan få i pensionstillæg. 

Ifølge den nye beregningsmåde, skal Udbetaling Danmark derfor ikke danne en ny opgørelsesperiode for dit grundbeløb, hvis du ændrer samlivsstatus. 

Det har betydning for den måde Udbetaling Danmark har beregnet grundbeløbet på, da grundbeløbet tidligere er blevet inddelt i opgørelsesperioder i beregningen. 

Da Udbetaling Danmark nu skal beregne din pension  fra en opgørelsesperiodes start og året ud, kan dit grundbeløb ikke længere blive påvirket negativt, hvis du fx går fra at være enlig til samlevende. 

Nedenfor kan du læse en række eksempler på, hvordan den nye beregningsmåde fungerer. 

Alle eksempler er bygget op om tænkte situationer fra enten 2017 eller 2018. Årstallet har dog ingen betydning for resultaterne i eksemplerne. Årstallene er blot taget med for at gøre eksemplerne med præcise. 

Eksemplerne beskriver, hvornår der opstår nye opgørelsesperioder, og hvilken betydning den nye beregningsmåde har for den endelig opgørelse af pensionen for 2017 og 2018. 

Indledning

Her kan du se et eksempel på, hvad den nye beregningsmåde betyder, hvis man blev enlig i 2017 og havde varierende indkomst i løbet af året. 

Eksempel

Anne er folkepensionist og boede i 2017 sammen med Børge fra årets start. Børge var ikke pensionist. Den 1. april 2017 valgte Anne og Børge dog at flytte fra hinanden.

Det betød, at Anne fik en ny opgørelsesperiode for hendes pensionstillæg, fordi satserne for enlige og samlevende er forskellige. Anne fik ikke en ny opgørelsesperiode for hendes grundbeløb, fordi ændringen ikke påvirker grundbeløbet. 

Anne havde via sin forskudsopgørelse fra årets start oplyst, at hun ikke ville have indkomst ved siden af sin folkepension i årets løb. I forbindelse med at hun flyttede fra Børge, kontaktede Anne dog sit pensionsselskab for at starte udbetalingen af sin private pension fra 1. april 2017. 

Anne oplyste derfor Udbetaling Danmark om, at hun ville have en månedlig indkomst fra sin private pension på 20.000 kr. resten af året. Dvs. 180.000 kr. i resten af årets ni måneder. 

Når Udbetaling Danmark nu skal gøre Annes folkepension endeligt op, kigger Udbetaling Danmark på, om Anne har oplyst de korrekte indkomster fra starten af den enkelte opgørelsesperiode og året ud. Børges indkomster indgår også i Udbetaling Danmarks opgørelse af Annes 1. opgørelsesperiode, da de var samlevende der. 

1. For Annes opgørelsesperiode af grundbeløbet kigger Udbetaling Danmark på Annes arbejdsindkomst fra 1. januar til 31. december 2017.  
2. For Annes 1. opgørelsesperiode af pensionstillægget kigger Udbetaling Danmark på Annes og Børges indkomster fra 1. januar til 31. december 2017.
3. For Annes 2. opgørelsesperiode af pensionstillægget kigger Udbetaling Danmark på Annes indkomster fra 1. april til 31. december 2017.

Udbetaling Danmark kigger altså altid på indkomsterne fra en opgørelsesperiodes start og året ud, når folkepensionen (eller førtidspensionen) beregnes. 

Det viser opgørelsen af Annes pension

Da Anne ikke har haft arbejdsindkomst i løbet af 2017, har hun ret til fuldt grundbeløb hele året, og hun har derfor fået det korrekte i grundbeløb. 

I forhold til pensionstillægget har Børge fra årets start oplyst de indkomster, som han faktisk har haft, men Anne ikke har oplyst de indkomster, som hun faktisk havde fra årets start og året ud. Hun oplyste nemlig fra årets start, at hun ikke ville have indkomst ved siden af hendes folkepension fra 1. januar til 31. december 2017. Derfor har hun ikke fået det korrekte i pensionstillæg. 

Annes reelle indkomst i de to opgørelsesperioder var altså:

• 180.000 kr. fra 1. januar til 31. december 2017 - Anne oplyste, at hun ville have en indkomst på 0 kr. i denne opgørelsesperiode
• 180.000 kr. fra 1. april til 31. december 2017 - Anne oplyste, at hun ville have en indkomst på 180.000 kr. i denne opgørelsesperiode

For Annes 1. opgørelsesperiode har hun derfor fået for meget i pensionstillæg, da hun i den periode fik udbetalt pensionstillæg ud fra, at hun ikke ville have indkomst ved siden af sin folkepension i løbet af året. 

For Annes 2. opgørelsesperiode har hun fået det korrekte i pensionstillæg, da hun i den periode fik udbetalt pensionstillæg ud fra, at hun ville have en indkomst på 180.000 kr. ved siden af sin folkepension resten af året. 

Resultatet af Udbetaling Danmarks opgørelse af Annes folkepension vil derfor vise, at hun skal betale pension tilbage for 2017, fordi du har fået for meget i pensionstillæg i hendes 1. opgørelsesperiode. 

Indledning: 

Her kan du se et eksempel på, hvad den nye måde beregningsmåde betyder, hvis man blev samlevende 2018 og havde varierende indkomst i løbet af året. 

Eksemplet afsluttes med to scenarier, der giver forskellige resultater.

Eksempel:

I 2018 havde Carl været folkepensionist i fem år. I alle de fem år forskudsregistrerede Carl en arbejdsindkomst på 240.000 kr. I alle årene har Carl dog kun arbejdet de første seks måneder, så han har kunne holde fri fra 1. juli og året ud. 

1. juli 2018 flyttede Carl sammen med sin kæreste Dorthe, der også var pensionist. Det betød, at Carl fik en ny opgørelsesperiode for sit pensionstillæg, fordi pensionssatserne for enlige og samlevende er forskellige, og samtidig påvirker samleverens indkomst ens pensionstillæg. Carl fik ikke en ny opgørelsesperiode for sit grundbeløb, fordi ændringen ikke påvirker grundbeløbet. 

I forbindelse med den nye opgørelsesperiode oplyste Carl til Udbetaling Danmark, at han fra 1. juli og året ud ville have en arbejdsindkomst på 0 kr., fordi han havde tjent de 240.000 kr. fra 1. januar til 30. juni 2018. Carl oplyste samtidig, at Dorthe ville have en arbejdsindkomst på 200.000 kr. resten af året. 

Når Udbetaling Danmark nu skal gøre Carls folkepension endeligt op, kigger Udbetaling Danmark på, om Carl har oplyst de korrekte indkomster fra starten af den enkelte opgørelsesperiode og året ud.

1. For Carls opgørelsesperiode for grundbeløbet kigger Udbetaling Danmark på Carls indkomster fra 1. januar til 31. december 2018.
2. For Carls 1. opgørelsesperiode for pensionstillægget kigger Udbetaling Danmark på Carls indkomster fra 1. januar til 31. december 2018.
3. For Carls 2. opgørelsesperiode for pensionstillægget kigger Udbetaling Danmark på Carls og Dorthes indkomster fra 1. juli til 31. december 2018.

Udbetaling Danmark kigger altså altid på indkomsterne fra en periodes start og året ud, når folkepensionen (eller førtidspensionen) skal beregnes.  

Scenarie 1 - Det viser opgørelsen af Carls pension

Da Carl fra årets start har oplyst den arbejdsindkomst, som han faktisk har haft, viser opgørelsen af Carls grundbeløb, at han har fået det korrekt udbetalt. 

I forhold til pensionstillægget har Carl for 1. opgørelsesperiode og året ud oplyst de indkomster, han faktisk har haft. Og for 2. opgørelsesperiode og året ud har Carl oplyst de indkomster, som han og Dorthe faktisk har haft. Derfor viser Udbetaling Danmarks opgørelse af Carls pensionstillæg, at han har fået det korrekte udbetalt.

Dermed skal Carl hverken betale pension tilbage til Udbetaling Danmark eller have mere pension udbetalt for 2018. 

Scenarie 2 - Det viser opgørelsen af Carls pension

Carls oplysninger i løbet af året stemmer ikke overens med hans faktiske indkomster, fordi Carl også arbejdede i juli 2018. Her havde han en arbejdsindkomst på 40.000 kr., som han ikke oplyste til Udbetaling Danmark.

Da Carls arbejdsindkomst stadig ikke er over satsen for, hvor meget man må tjene, før grundbeløbet nedsættes, har Carl ret til fuldt grundbeløb hele året, og han har derfor fået det korrekte i grundbeløb.

I forhold til pensionstillægget har Carl ikke oplyst de indkomster, som han faktisk har haft fra årets start og året ud. Derfor har han ikke fået det korrekte i pensionstillæg. 

Carls faktiske indkomst i penionstillæggets opgørelsesperioder er altså:

• 280.000 kr. fra 1. januar til 31. december 2018 - Carl oplyste, at han havde en indkomst på 240.000 kr. i denne opgørelsesperiode
• 40.000 kr. fra 1. juli til 31. december 2018 - Carl oplyste, at han havde en indkomst på 0 kr. i denne opgørelsesperiode. Derudover tæller Dorthes indkomst på 200.000 i beregningen for denne periode. 

Derfor viser Udbetaling Danmarks opgørelse af Carls folkepension, at han har fået for meget i penionstillæg for begge periode, og derfor skal han betale pension tilbage til Udbetaling Danmark for 2018. 

Indledning

Her kan du se et eksempel på, hvad den nye beregningsmåde betyder, hvis ens ægtefælle/samlever blev pensionist i løbet af 2017, og man havde samme indkomst i løbet af året. 

Eksempel

I 2017 havde Ellen været folkepensionist i nogle år. Fra årets start havde hun via sin forskudsopgørelse oplyst, at hun ville have en årlig indkomst fra sin private pension på 120.000 kr. Dvs. 10.000 kr. hver måned.

Ellens ægtefælle, Frank, blev folkepensionist den 1. marts 2017. Det betød, at Ellen fik en ny opgørelsesperiode for hendes pensionstillæg, fordi det har betydning for penionssatserne om ens ægtefælle er pensionist eller ikke er pensionist. Ellen fik ikke en ny opgørelsesperiode for hendes grundbeløb, fordi ændringen ikke påvirker grundbeløbet. 

I forbindelse med den nye opgørelsesperiode oplyste Ellen til Udbetaling Danmark, at hun ville have en indkomst fra sin private pension på 100.000 i årets resterende 10 måneder.

Når Udbetaling Danmark nu skal gøre Ellens folkepension endeligt op, kigger Udbetaling Danmark på, om Ellen og har oplyst de korrekte indkomster fra starten af den enkelte opgørelsesperiodes og året ud.

1. For Ellens opgørelsesperiode af grundbeløbet kigger Udbetaling Danmark på Ellens arbejdsindkomst fra 1. januar til 31. december 2017.  
2. For Ellens 1. opgørelsesperiode af pensionstillægget kigger Udbetaling Danmark på Ellens og Franks indkomster fra 1. januar til 31. december 2017.
3. For Ellens 2. opgørelsesperiode af pensionstillægget kigger Udbetaling Danmark på Ellens og Franks indkomster fra 1. marts til 31. december 2017. 

Udbetaling Danmark kigger altså altid på indkomsterne fra en periodes start og året ud, når de beregner, hvad man har ret til i folkepension (eller førtidspension). 

Scenarie 1 - Det viser opgørelsen af Ellens pension 

Da Ellen ikke har haft arbejdsindkomst i løbet af 2017, har hun ret til fuldt grundbeløb hele året, og hun har derfor fået det korrekte i grundbeløb. 

I forhold til pensionstillægget har Ellen for 1. opgørelsesperiode og året ud oplyst de indkomser, hun og Frank faktisk har haft. Og for 2. opgørelsesperiode og året ud har Ellen og Frank oplyst de indkomster, de faktisk har haft. Derfor viser Udbetaling Danmarks opgørelse af Ellens pensionstillæg, at hun har fået det korrekte i udbetalt.

Dermed skal Ellen hverken betale pension tilbage til Udbetaling Danmark eller have mere pension udbetalt for 2017.

Indledning:

Her kan du se et eksempel på, hvad den nye beregningsmåde betyder, hvis man havde varierende indkomst i løbet af 2018, og ens ægtefælle/samlever blev pensionist i løbet af året. 

Eksempel:

I 2018 havde Henrik været førtidspensionist i nogle år. Henrik var gift med Gerda, der ikke var pensionist fra årets start. Fra årets start oplyste Henrik via sin forskudsopgørelse, at han ingen indkomst ville have ved siden af sin førtidspension, mens Gerda oplyste, at hun forventede at have en arbejdsindkomst på 140.000 kr. 

Den 1. august 2018 blev Gerda førtidspensionist, og dermed fik Henrik en ny opgørelsesperiode, fordi, det har betydningen for, hvor meget man kan få i førtidspension, om ens ægtefælle er pensionist eller ikke er pensionist.

I forbindelse med den nye opgørelsesperiode oplyste Henrik til Udbetaling Danmark, at han fra 1. august 2018 ville have en indkomst på 100.000 kr. ved siden af sin førtidspension og året ud. Henrik havde fået tilkendt en erstatning fra sit forsikringsselskab, som han ville få udbetalt i november 2018. Gerda oplyste samtidig, at hun ikke ville have indkomst ved siden af sin førtidspension. 

Henriks indkomst på 100.000 kr. indgik altså i beregningen af, hvor meget Henrik (og Gerda) skulle have i førtidspension i resten af årets fem måneder. 

Når Udbetaling Danmark nu skal gøre Henriks førtidspension endeligt op, kigger Udbetaling Danmark på, om Henrik har oplyst de korrekte indkomster fra starten af den enkelte opgørelsesperiode og året ud. De samme gælder i forhold til Gerdas indkomster, fordi de også indgår i Udbetaling Danmarks opgørelse af Henriks pension.

1. For Henriks 1. opgørelsesperiode kigger Udbetaling Danmark på Henriks og Gerdas indkomster fra 1. januar til 31. december 2018.
2. For Henriks 2. opgørelsesperiode kigger Udbetaling Danmark på Henriks og Gerdas indkomster fra 1. august til 31. december 2018. 

Udbetaling Danmark kigger altså altid på indkomsterne fra en periodes start og året ud, når førtidspensionen (og folkepensionen) beregnes.

Det viser opgørelsen af Henriks pension

Gerda har forskudsregistreret og senere oplyst de indkomster, som hun faktisk har haft, men Henrik har ikke oplyst de indkomster, som han faktisk har haft fra begge opgørelsesperioders start og året ud. Han oplyste nemlig fra årets start, at han ikke ville have indkomst ved siden af sin førtidspension fra 1. januar til 31. december, men det har han haft.

Så selvom Henrik fra 2. opgørelsesperiodes start oplyste, at han havde en indkomst på 100.000 kr. resten af året, har han fået for meget i pension i hans 1. opgørelsesperiode, da han i den periode fik udbetalt pension ud fra, at han ikke ville have anden indkomst resten af året. 

Derfor viser Udbetaling Danmarks opgørelse af Henriks pension, at han skal betale pension tilbage. 

Indledning

Her kan du se et eksempel på, hvad den nye beregningsmåde betyder, hvis man blev enlig i 2018 og havde samme indkomst i årets løb. 

Eksempel

Inge og Jørgen er folkepensionister og boede sammen fra årets start 2018. I august 2018 valgte Inge og Jørgen dog at flytte fra hinanden.

Det betød, at de begge fra 1. september fik ny opgørelsesperiode for deres pensionstillæg, fordi pensionssatserne for enlige og samlevende er forskellige, og samtidig påvirker samleverens indkomst ens pensionstillæg. De fik ikke en ny opgørelsesperiode for deres grundbeløb, fordi ændringen ikke påvirker grundbeløbet. 

Inge havde via sin forskudsopgørelse fra årets start oplyst, at hun ville have en månedlig indkomst fra sin ratepension på 8.000 kr. Dvs. 96.000 kr. om året. Jørgen havde oplyst, at han ville have en månedlig indkomst fra sin ratepension på 5.000 kr. Dvs. 60.000 kr. om året. 

I forbindelse med den nye opgørelsesperiode pr. 1 september 2018 oplyste Inge til Udbetaling Danmark, at hun ville have en indkomst på 32.000 kr. ved siden af sin folkepension resten af året. Jørgen oplyste, at han ville have en indkomst på 20.000 kr.

Når Udbetaling Danmark nu skal gøre Inge og Jørgens folkepension endeligt op, kigger Udbetaling Danmark på, om Inge og Jørgen har oplyst de korrekte indkomster fra starten af den enkelte opgørelsesperiode og året ud.

1. For Inges og Jørgens opgørelsesperiode for grundbeløbet kigger Udbetaling Danmark på Inges og Jørgens indkomster fra 1. januar til 31. december 2018.2.
2. For Inges 1. opgørelsesperiode for pensionstillægget kigger Udbetaling Danmark på Inges indkomster fra 1. september til 31. december 2018.
3. For Inges og Jørgens 2. opgørelsesperiode for pensionstillægget kigger Udbetaling Danmark på Jørgens indkomster fra 1. september til 31. december 2018.

Udbetaling Danmark kigger altså altid på indkomsterne fra en periodes start og året ud, når folkepensionen (eller førtidspensionen) beregnes.

Det viser opgørelsen af deres pension

Da Inge og Jørgen ved starten af hver opgørelsesperiode har oplyst de indkomster, som de faktisk har haft fra begge opgørelsesperioders start og året ud, viser Udbetaling Danmarks opgørelse, at Inge og Jørgen har fået det korrekte i pension i 2018. 

De skal derfor hverken betale pension tilbage til Udbetaling Danmark, eller have mere pension udbetalt 2018.

Indledning

Her kan du se et eksempel på, hvad den nye beregningsmåde betyder, hvis man blev samlevende i løbet af 2017 og havde samme indkomst i løbet af året. Eksemplet afsluttes med to scenarier, der giver forskellige resultater. 

Eksempel

I 2017 havde Karen været førtidspensionist i nogle år. Fra årets start oplyste Karen via sin forskudsopgørelse, at hun ville have en indkomst på 10.000 kr. hver måned fra sin invalidepension. Dvs. 120.000 kr. om året.

I maj besluttede Karen sig for at flytte sammen med sin kæreste, Lars. Det betød, at Karen fik en ny opgørelsesperiode fra den 1. juni, fordi pensionssatserne for enlige og samlevende er forskellige.

I forbindelse med den nye opgørelsesperiode oplyste Karen til Udbetaling Danmark, at hun fra 1. juni ville have en indkomst på 70.000 kr. fra sin invalidepension i resten af årets syv måneder. Hun oplyste samtidig, at Lars havde en arbejdsindkomst resten af året på 170.000 kr.

Når Udbetaling Danmark nu skal gøre Karens folkepension endeligt op, kigger Udbetaling Danmark på, om Karen har oplyst de korrekte indkomster fra starten af den enkelte opgørelsesperiode og året ud.

1. For Karens 1. opgørelsesperiode kigger Udbetaling Danmark på Karens indkomster fra 1. januar til 31. december 2017. 
2. For Karens 2. opgørelsesperiode kigger Udbetaling Danmark på Karens og Lars' indkomster fra 1. juli til 31. december 2017. 

Udbetaling Danmark kigger altså altid på indkomsterne fra en periodes start og året ud, når førtidspensionen (eller folkepensionen) skal beregnes.   

Scenarie 1 - Det viser opgørelsen af Karens pension

Da Karen ved starten af hver opgørelsesperiode start har oplyst de indkomster, som hun og Lars  faktisk har haft fra opgørelsesperiodernes start og året ud, viser Udbetaling Danmarks opgørelse af Karens førtidspension, at hun har fået det korrekte i pension 2017. Derfor skal Karen hverken skal betale pension tilbage til Udbetaling Danmark eller have mere pension udbetalt 2017.

Scenarie 2 - Det viser opgørelsen af Karens pension

Karens oplysninger stemmer ikke overens med hendes faktiske indkomster, fordi Karen fra 1. og 2. opgørelsesperiodes start har oplyst, at hun havde en højere invalidepension, end hun faktisk havde. Karens oplysninger om Lars´ indkomster stemmer dog overens med hans faktiske indkomster i 2. opgørelsesperiode  

Karens reelle indkomst i de to opgørelsesperioder var:

• 60.000 kr. fra 1. januar til 31. december - Karen oplyste her, at hun havde en indkomst på 120.000 kr. i denne opgørelsesperiode
• 35.000 kr. fra 1. juli til 31. december - Karen oplyste her, at hun havde en indkomst på 70.000 kr. i denne opgørelsesperiode

Derfor viser Udbetaling Danmarks opgørelses af Karens førtidspension, at hun har fået for lidt i pension i begge perioder i 2017, og dermed skal Karen have mere pension udbetalt fra Udbetaling Danmark for 2017  

Indledning

Her kan du se et eksempel på, hvad den nye beregningsmåde betyder, hvis man overgik fra førtids- til folkepension i 2018. 

Eksempel

I 2018 havde Maja været førtidspensionist i tre år. I de tre som førtidspensionist, havde hun ingen indkomst ved siden af sin førtidspension, hvilket hun hvert år oplyste via sin forskudsopgørelse. 

Forud for 2018 indsatte ATP automatisk hendes indkomst fra ATP Livslang Pension på hendes forskudsopgørelse for 2018, fordi Maja den 1. juli 2018 overgik fra førtids- til folkepension.  

Majas overgang fra førtids- til folkepension betød, at Maja fik en ny opgørelsesperiode, fordi pensionsatserne for førtids- og folkepension er forskellige. 

I forbindelse med den nye opgørelsesperiode oplyste Maja til Udbetaling Danmark, at hun fra 1. juli 2018 og resten af året ville have en månedlig indkomst på 14.000 kr. fra en alderspension. Derudover oplyste hun, at hun ville have en månedlig indkomst på 2.000 kr. fra ATP Livslang Pension. 

Når Udbetaling Danmark nu skal gøre Maja førtids- og folkepension endeligt op, kigger Udbetaling Danmark på, om Maja har oplyst de korrekte indkomster fra starten af den enkelte opgørelsesperiode og året ud.

• For Majas 1. opgørelsesperiode kigger Udbetaling Danmark på hendes indkomster fra 1. januar til 31. december 2018. 
• For Majas 2. opgørelsesperiode kigger Udbetaling Danmark på hendes indkomster fra 1. juli til 31. december 2018. 

Udbetaling Danmark kigger altså altid på indkomsterne fra en periodes start og året ud, når førtids- og folkepensionen skal beregnes.   

Det viser opgørelsen af Majas pension

Majas oplysninger stemmer ikke overens med hendes faktiske indkomster, fordi Maja fra årets start ikke havde oplyst Udbetaling Danmark om, at hun ville begynde at få udbetalt en alderspension sammen med hendes folkepension.  

Majas reelle indkomst i de to opgørelsesperioder er:

• 94.000 kr. fra 1. januar til 31. december 2018 – i denne opgørelsesperiode var det kun indkomsten på 12.000 kr. fra ATP, der var forskudsregistreret
• 94.000 kr. fra 1. juli til 31. december – i denne opgørelsesperiode havde Maja forskudsregistreret en indkomst på 72.000 kr.

Derfor viser Udbetaling Danmarks opgørelses af Majas førtids- og folkepension, at hun har fået for meget i førtidspension for 2018. 

Derfor skal Maja betale førtidspension tilbage til Udbetaling Danmark for 2018.