Tidlig pension

Tidlig pension betyder, at du har ret til at gå 1, 2 eller 3 år tidligere på pension, hvis du opfylder betingelserne for, hvor mange år du har været tilknyttet arbejdsmarkedet (optjening af anciennitet).

Du optjener anciennitet fra det fyldte 16. år, og frem til det tidspunkt hvor der er 6 år (7 år for visse årgange) til du kan opnå folkepensionsalderen. Du skal også opfylde en række andre betingelser, der er for at modtage tidlig pension.

*Se Betingelser for tidlig pension 

Opfylder du betingelserne, kan du få et bevis på, at du kan gå tidligere på pension allerede 6 år før din folkepensionsalder.

Hvornår du kan få udbetalt tidlig pension afhænger af to ting: Din alder og hvornår du ansøger. Dog kan du tidligst få udbetalt din ydelse fra den 1. januar 2022.

Retten følger den almindelige folkepensionsalder, der gælder for dig.

*Se Hvor mange år tidligere kan jeg gå på tidlig pension 

Er der 6 år eller mindre til, du kan gå på folkepension, kan du ansøge om retten til at gå tidligere på pension. Du kan dog tidligst ansøge fra den 1. august 2021.  

Er du født i 1963, 1964, 1967 eller 1968 kan du søge om retten til tidlig pension 7 år før folkepensionsalderen.

For at få ret til tidlig pension skal du også opfylde en række krav og betingelser, herunder krav til din bopæl og dit statsborgerskab.  

*Se Betingelser for tidlig pension

Nej. Du kan tidligst ansøge om retten til tidlig pension fra den 1. august 2021.

Hvornår du kan ansøge (opgørelsesår), afhænger af hvornår du er født.

Du kan ansøge fra opgørelsesalderen og frem til din folkepensionsalder.

Hvornår, du kan gå på tidlig pension, afhænger af, hvor mange år du har været tilknyttet arbejdsmarkedet (optjening af anciennitet). Det kan dog maksimalt være 3 år før din folkepensionsalder. 

Du optjener anciennitet fra det fyldte 16. år, og frem til det tidspunkt hvor der er 6 år (7 år for visse årgange) til du kan opnå folkepensionsalderen.

Tabellen viser ud fra din fødselsdato og folkepensionsalder, hvor mange år du skal have været tilknyttet arbejdsmarked for at opnå ret til tidlig pension (TIP). 

Det er ikke udelukkende det antal år, du har været i arbejde, der tæller, når det opgøres, hvor mange år du har været på arbejdsmarkedet (optjening af anciennitet).

*Se Hvad tæller med – nedenfor

Opgørelse for lønmodtager over 18 år, hvor der er indbetalt ATP-bidrag

Som lønmodtager optjener du antal år på arbejdsmarkedet ud fra det antal timer med beskæftigelse, du har haft i de enkelte kalenderår. 

Se dine indbetalinger til ATP

Vil du gerne have et overblik over, hvem der har indbetalt, hvad der er indbetalt, og hvilke år der er indbetalt ATP-bidrag for dig, kan du se det her. 

• Se dine indbetalinger til ATP Livslang Pension

Det er også hos ATP Livslang Pension, du skal henvende dig, hvis du har spørgsmål til de indbetalte ATP-bidrag. Du finder også oplysninger om, hvad du skal gøre, hvis der er fejl i dine indbetalinger til ATP Livslang Pension.

Har du har spørgsmål til optjening af anciennitet på baggrund af indbetalte ATP-bidrag, skal du kontakte Tidlig Pension.

• Se kontaktoplysninger for tidlig pension

Opgørelse for lønmodtager over 18 år, hvor der er ikke er indbetalt ATP-bidrag

Har du ikke indbetalt bidrag til ATP, men kan dokumentere beskæftigelse som lønmodtager i Danmark eller et andet EU/EØS-land, Færøerne, Grønland, Schweiz eller Storbritannien, optjener du anciennitet for disse perioder. 

Du kan også optjene anciennitet som lønmodtager i Danmark, hvis du har været:

• Forhyret på et dansk skib.
• Beskæftiget i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed.
• Beskæftiget i udlandet i øvrigt i offentlig dansk interesse.
• Beskæftiget i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab.    

Optjening af anciennitet til 16- og 17-årige

Før den 1.september 1977 blev der ikke indbetalt ATP-bidrag, hvis man ikke var fyldt 18 år. Derfor tildeles der automatisk anciennitet efter følgende regler:

• Er du født mellem den 1. juli 1955 og den 31. august 1959 tildeles du i alt 1,125 års anciennitet for perioden før dit fyldte 18. år.
• Er du født i perioden fra den 1. september 1959 til den 1. september 1961, får du tildelt 9/16 måneders anciennitet for hver måned, du er under 18 år eller indtil den 1. september 1977.

Kan du dokumentere, at du har været i beskæftigelse som lønmodtager, eller at du har deltaget i uddannelse med løn, lærlingeløn eller elevløn før den 1. januar 1978 kan dette medregnes, hvis det giver en højere anciennitet end den tildelte anciennitet. Du kan dog højst optjene 1 års samlet anciennitet pr. kalenderår.  

Optjening af anciennitet som selvstændig

Er du beskæftiget som selvstændigt erhvervsdrivende, optjener du 1 års anciennitet for hvert år, virksomhedens nettooverskud er større end den maksimale årlige dagpengesats.

• Udgør virksomhedens nettooverskud mindre end den maksimale årlige dagpengesats, reduceres ancienniteten forholdsmæssigt. 
• Hvis der i et år ikke er opnået et nettooverskud, optjenes der ikke anciennitet. 

Flytning af nettooverskud
 

• Du har mulighed for at flytte et nettooverskud, der overstiger den maksimale dagpengesats, til et andet år, hvor nettooverskuddet ikke giver ret til 1 års fuld anciennitet. Herved kan du opnå yderligere anciennitet for dette år. 

• Nettounderskuddet kan også flyttes til et år med underskud.

Du kan dog højst flytte 0,25 års anciennitet (25 pct. af dagpengeniveauet) i et givent kalenderår, hvor nettooverskuddet overstiger den maksimale dagpengesats. 

Du kan højst flytte 0,25 års anciennitet 20 gange i optjeningsperioden. Det svarer til, at du samlet set ikke kan flytte mere end 5 års anciennitet.

Selvstændig erhvervsdrivende før 1. januar 1974

Du kan optjene anciennitet for perioden før den 1. januar 1974, hvis du kan fremlægge dokumentation for, at du har været selvstændigt erhvervsdrivende.

Ved drift af selvstændig virksomhed i andre EU/EØS-lande, Færøerne, Grønland, Schweiz eller Storbritannien optjener du også anciennitet i hele optjeningsperioden. 

Selvstændig virksomhed i selskabsform og medarbejdende ægtefælle

Er du selvstændigt erhvervsdrivende, og driver din virksomhed i selskabsform og udbetaler løn til dig selv, vil du få beregnet anciennitet som lønmodtagere på baggrund af de indbetalte ATP-bidrag.  

Det samme gør sig gældende for en ægtefælle, ansat i den anden eller begge ægtefællers selvstændige virksomhed, hvor der er indgået en lønaftale med skattemæssig virkning, herunder ansættelse i fleksjob før den 1. januar 2013.  

Anciennitet ved fødsel og adoption

Begge forældre, herunder en medmor, optjener 52 ugers anciennitet for hver fødsel eller adoption. Ancienniteten optjenes fra og med dagen for fødslen eller modtagelsen af barnet.

• Kvinder, der har født, optjener yderligere 4 ugers anciennitet for hver fødsel. Ancienniteten optjenes i ugerne op til fødslen.
• Adoptanter optjener yderligere 2 ugers anciennitet for hver adoption fra Danmark eller 8 ugers anciennitet for hver adoption fra udlandet.
• Ancienniteten optjenes i ugerne op til modtagelsen.  

Anciennitet ved fødsel og adoption i udlandet

Det er kun borgere, der er omfattet af reglerne i andre EU/EØS-lande, Færøerne, Grønland, Schweiz eller Storbritannien, der kan optjene anciennitet i forbindelse med fødsel og adoptioner i udlandet.   

Det gælder dog generelt, at der maximalt kan optjenes et års anciennitet pr. kalenderår.

Ved opgørelse af din anciennitet kan perioder, hvor du har modtaget en af følgende ydelser, medregnes:

• Arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v
• Aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
• Uddannelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
• Feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
• Særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
• Midlertidig Arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
• Kontantydelse efter lov om kontantydelse.
• Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og lov om dagpenge under sygdom og fødsel.
• Barselsdagpenge efter barselsloven og lov om dagpenge under sygdom og fødsel.
• Ydelser ved pasning af alvorligt sygt barn efter bistandsloven.
• Feriegodtgørelse efter lov om ferie.
• Flekslønstilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
• Plejevederlag til pasning af døende nærtstående efter serviceloven og bistandsloven.
• Tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens fra før 2003.
• Løn under værnepligtsuddannelse og tid som militærnægter.
• Ydelser under skolepraktik og praktikpladskompenserende uddannelse.
• Perioder med skolepraktik på SU-berettigede uddannelser.
• Perioder i det ordinære uddannelsessystem påbegyndt efter det fyldte 40 år.       

Det gælder dog generelt, at der maximalt kan optjenes et års anciennitet pr. kalenderår.

Går du på tidlig pension, kan du maksimalt få 13.550 kr. om måneden før skat. Beløbet er for 2020, og det vil blive reguleret én gang om året. Du skal også opfylde de generelle betingelser, der er for at modtage tidlig pension.  

*Se Betingelser for tidlig pension  

Retten til fuld ydelse er betinget af:

• At du ikke tjener mere end op til 24.000 kr. før skat om året, inkl. arbejdsmarkedsbidrag (2020). Når du i et kalenderår har tjent de 24.000 kr., vil pensionen blive sat ned med 64 pct. af din månedlige lønindtægt.
• At din pensionsformue ikke overstiger 2 millioner kr. (2020).
• Fradraget beregnes som 80 pct. af dine løbende livsvarige pensioner og 5 pct. for øvrige pensionsordninger. Tidlig pension nedsættes i hele perioden med det beregnede beløb, som overstiger fradragsbeløbet på 100.000 kr. (2020). Nedsættelsen af tidlig pension sker, uanset om pensionen bliver udbetalt eller ej.
• Ydelsen bortfalder helt, hvis din pensionsformue er mere end cirka 5 millioner kr. (2020).

Pensionsformuen opgøres et 1/2 år før det tidspunkt, du tidligst har mulighed for at gå på tidlig pension.

Din ægtefælle eller samlevers indtægt eller formue påvirker ikke din pensions størrelse.

Ja, du må tjene op til 24.000 kr. ved personligt arbejde om året før skat, inkl. arbejdsmarkedsbidrag (2020), uden at det påvirker din pensions størrelse. 

Tjener du mere, vil ydelsen blive sat ned med 64 pct. af lønindtægten som overstiger 24.000 kr. før skat. 

Lønmodtager

Nedsættelsen for lønindkomst sker på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og afhænger derfor af, hvad din arbejdsgiver har indberettet i den konkrete måned. 

Nedsættelsen af tidlig pension for lønindkomst sker ikke, før bundfradraget på de 24.000 kr. før skat, inkl. arbejdsmarkedsbidrag (2020), er opbrugt i et kalenderår. Du kan derfor få mere i tidlig pension i starten af hvert år.

Selvstændig virksomhed

Nedsættelsen for indtægter ved drift af selvstændig virksomhed sker på baggrund af forskudsopgørelsen af den forventede årsindtægt i den selvstændige virksomhed. Den forventede årlige indtægt i virksomheden fordeles med 1/12 pr. kalendermåned.

Overgang til/fra tidlig pension

I overgangsåret nedsættes beløbet i forhold til den periode, hvor du har modtaget tidlig pension. Hvis du f.eks. overgår til folkepension den 1. april, vil beløbet på de 24.000 kr. før skat udgøre 3/12 af kalenderårets beløb, svarende til 6.000 kr. før skat. Det samme vil gælde i det år, hvor du går over til at modtage tidlig pension.

Udbetaling af pension fra invalidepension, ægtefælle- eller samleverpension eller børnepension påvirker ikke størrelsen af din tidlig pension.

Indtægt fra aktie- og kapitalindkomst vil heller ikke påvirke størrelsen af din tidlig pension.

Sådan påvirker din pensionsformue tidlig pension

Overstiger din pensionsformue 2 millioner kr. (2020) sættes ydelsen ned.

• Fradraget beregnes som 80 pct. af dine løbende livsvarige pensioner og 5 pct. for øvrige pensionsordninger. Tidlig pension nedsættes i hele perioden med det beregnede beløb, som overstiger fradragsbeløbet på 100.000 kr. (2020). Nedsættelsen af tidlig pension sker, uanset om pensionen bliver udbetalt eller ej.

• Ydelsen bortfalder helt, hvis din pensionsformue er mere end cirka 5 millioner kr. (2020).      

Pensionsformuen opgøres af dit pensionsselskab et 1/2 år før det tidspunkt, hvor du har tre år til din folkepensionsalder. Pensionsselskabet medtager aftalte indbetalinger, afkast og evt. udbetalinger i opgørelsen frem til tre år før din folkepensionsalder.

Eksemplet viser, hvor meget din tidlig pension månedligt vil blive nedsat med, hvis du har en forventet årlig udbetaling på din livsvarige pension på 120.000 kr., en kapitalpension (depotværdi) på 450.000 kr. og en ratepension (depotværdi) på 300.000 kr.

Du kan få tidlig pension, hvis du bor i et EU-land, EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet. 

*Se Betingelser for tidlig pension 

Er du overgået til efterløn eller fleksydelse inden den 1. januar 2022, kan du vælge at melde dig ud af efterløn- eller fleksydelsesordningen og skifte til tidlig pension, hvis du opfylder betingelserne for ret til tidlig pension.

Vælger du at skifte, betyder det, at du efter overgangen til tidlig pension får mulighed for at modtage en kompensation for dit efterløns- eller fleksydelsesbidrag.

• Kompensationen udbetales med et fast beløb for hver måned i den periode, du har tilbage indtil din folkepensionsalder.
• Kompensationen vil være 2.643 kroner (2020) pr. hele måned.
• Beløbet udbetales senest 3 måneder efter, at du er overgået til tidlig pension og har anmodet om udbetaling af kompensation.
• Du skal være opmærksom på, at du skal betale en afgift på 30 pct. af kompensationen.

Du kan ikke få udbetalt kompensation, hvis du har fået tilbagebetalt dine efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag. Du kan heller ikke få udbetalt skattefri præmie, hvis der er udbetalt kompensation.

Udover din alder og krav om tilknytning til arbejdsmarkedet (anciennitet) skal du også opfylde en række generelle betingelser. Du skal som udgangspunkt:

• Være dansk statsborger.
• Have fast bopæl i Danmark.
• Have boet i Danmark i mindst tre år, fra du fyldte 15 år, til du nåede pensionsalderen.
• Og du må ikke modtage førtidspension eller seniorpension.
• Selvom du ikke opfylder betingelserne, kan du alligevel have ret til tidlig pension, hvis du er omfattet af en af undtagelserne.

*Læs mere under Statsborgerskab og bopæl

Hvis jeg ikke er dansk statsborger

Du skal normalt være dansk statsborger for at opnå ret til tidlig pension. Det gælder dog ikke, hvis du opfylder én eller flere af disse betingelser:

• Du har boet i Danmark i mindst ti år i perioden, fra du fyldte 15 år til folkepensionsalderen. Vær opmærksom på, at du skal have boet mindst fem år i Danmark op til, at du får bevilliget din pension.
• Du er flygtning. Du skal være flygtning og have fået opholdstilladelse efter § 7 eller § 8 i Udlændingeloven. Du skal være opmærksom på, at der gælder andre regler, hvis du er kommet til Danmark efter den 1. september 2015.
• Du er statsborger i et andet EU-land, EØS-land, Schweiz eller Storbritannien. Hvis du er statsborger i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, skal du som udgangspunkt ikke være dansk statsborger for at få ret til tidlig pension.

Hvis jeg er dansk statsborger, men ikke bor i Danmark

Du kan som dansk statsborger søge om ret til at få tidlig pension, selv om du bor i udlandet.

Hvis du bor i et andet EU/EØS-land, Schweiz, Tyrkiet eller Storbritannien

Du kan søge om dansk tidlig pension, hvis du opfylder disse betingelser, og du ikke allerede modtager pension fra udlandet:

• Du er statsborger i et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, statsløs eller flygtning.
• Du har i sammenlagt mindst tre år optjent ret til pension fra et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, heraf mindst et års optjening i Danmark (gælder dog ikke for alle flygtninge).
• Du har arbejdet i et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.

Hvis du ikke har boet tre år i Danmark, Grønland eller på Færøerne i perioden fra du fyldte 15 år til tidlig pension, kan du stadig få tidlig pension, hvis du:

• Er flygtning. Den tid du har boet i det land, du kommer fra eller landet, hvor du bliver anset som flygtning, bliver medregnet i tre-års-kravet.
• Er statsborger i et EU-land, et EØS-land, Schweiz eller Storbritannien og har i sammenlagt mindst tre år optjent ret til pension fra et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, heraf mindst ét års optjening i Danmark.
• Har været i arbejde i et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.

Forudsætning for at overgå til tidlig pension er, at du har opnået retten til tidlig pension, og at følgende betingelser er opfyldt.

• Du skal have haft tilknytning til arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse eller som medlem af en arbejdsløshedskasse.
• Tilknytningen til arbejdsmarkedet skal være opfyldt i en sammenhængende periode på 9 måneder, der ligger umiddelbart før det tidspunkt, hvor der er 3 måneder til, at du tidligst kan overgå til tidlig pension.
• Gælder dog ikke ved overgang fra fleksydelse til tidlig pension.

Har du inden overgangen til tidlig pension fået tilkendt førtidspension eller seniorpension, opfylder du ikke kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det samme gælder, hvis du har ret til social pension fra en anden EU-/EØS-medlemsstat eller pension udbetalt i Schweiz, Storbritannien eller et andet land.

Beskæftigelse i EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien

Kan du dokumentere, at du har beskæftigelse eller er arbejdsløshedsforsikret i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, opfylder du kravet om arbejdsmarkedstilknytning.  

Medlemskab af arbejdsløshedskasse

Ved opfyldelse af kravet om arbejdsmarkedstilknytning gennem medlemskab af en arbejdsløshedskasse er det en betingelse, at indmeldelse i en arbejdsløshedskasse sker senest 2 år, før borgeren når folkepensionsalderen.

Betingelser for at kunne få fuld tidlig pension

Forudsætningen for at få fuld tidlig pension er, at du har optjent bopælstid i Danmark i mindst 9/10 af tiden, fra du fyldte 15 år, til du overgår til tidlig pension.

Hvis du har arbejdet og optjent sociale pensionsrettigheder i udlandet, tæller disse perioder som udgangspunkt ikke med i opgørelsen af din danske bopælstid, uanset om du altid har boet og haft adresse i Danmark.  

Hvis du ikke har optjent ret til en fuld tidlig pension, kan du have ret til en del af pensionen – også kaldet ’brøkpension’. Din brøkpension bliver beregnet på baggrund af den tid, du har boet i Danmark i optjeningsperioden, fratrukket eventuelle perioder, hvor du samtidig har optjent sociale pensionsrettigheder fra udlandet.   

Du kan ikke modtage ydelsen

hvis du for den samme periode får udbetalt en af følgende offentlige forsørgelsesydelser:

• Efterløn.
• Fleksydelse.
• Arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge.
• Førtidspension eller seniorpension.  

Endelig kan du ikke modtage ydelsen, hvis du har ret til en tilsvarende udenlandsk pension eller til udenlandsk pension, der svarer til folkepension.