Du kan kun få ældrecheck, hvis din og din eventuelle ægtefælle/samlevers samlede formue er mindre end 103.100 kr. (2025). Størrelsen på din ældrecheck afhænger af din personlige tillægsprocent.
Hvis din personlige tillægsprocent er 100, modtager du det fulde beløb. Hvis den er mindre end 100, får du udbetalt tilsvarende mindre. Læs mere om, hvordan din personlige tillægsprocent bliver beregnet her:
Fik du tjekket din forskudsopgørelse?
Hvis du er berettiget til at få ældrecheck, og din indkomst har ændret sig siden sidste år, skal du opdatere din forskudsopgørelse hos Skattestyrelsen senest den 8. januar 2025.
Udbetaling Danmark anvender din forskudsopgørelse til at beregne din tillægsprocent og dermed størrelsen på din ældrecheck.
Hvis du ændrer din forskudsopgørelse efter den 8. januar 2025, kan det få betydning for din ældrecheck i indeværende år. Det skyldes, at ældrechecken udbetales én gang om året (den sidste hverdag i januar). Hvis du ændrer forskudsopgørelsen efter den 8. januar 2025, vil ændringerne ikke komme med i beregningen af din ældrecheck, men først når din pension bliver gjort op næste år.
Hvis din forskudsopgørelse ikke er korrekt, kan det betyde, at du evt. har pension til gode eller skal betale penge tilbage, når Udbetaling Danmark hvert år tjekker, om du har fået den pension, du have ret til året før.
Læs mere om, hvad det betyder for dig:
Bopæl i udlandet
Har du ikke altid boet i Danmark, får du måske nedsat folkepension, såkaldt ’brøkpension’. I så fald bliver din ældrecheck sat tilsvarende ned. Du kan læse mere om brøkpension i artiklen ’Kan jeg have ret til en del af pensionen (brøkpension)?’ her: