Hvem kan få efterløn?

For at du kan gå på efterløn, skal du opfylde en række betingelser, herunder at:

• Du skal være medlem af en a-kasse.
• Du skal have nået efterlønsalderen. Efterlønsalderen bliver gradvist forhøjet til 66 år fra 2014 til 2020.
• Du skal have betalt efterlønsbidrag i 30 år og senest have startet betalingerne på din 30 års fødselsdag. Du kan opnå ret til efterløn efter nogle lempeligere krav, hvis du er født før 1. januar 1978.
• Du skal have ret til dagpenge, når du går på efterløn. Det betyder, at du bl.a. skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig et arbejde. Du skal også opfylde indkomstkravet, dvs. have haft en indtægt på 233.376 kr. (2019) og 238.512 kr. (2020) inden for de sidste tre år, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret, skal du have haft en indtægt på 155.580 kr. (2019) og 159.012 kr. (2020) inden for de sidste tre år. I nogle tilfælde skal du i stedet for indkomstkravet opfylde et beskæftigelseskrav på 1.924 løntimer inden for tre år. Og i visse tilfælde kan du få ret til efterløn, selvom din ret til dagpenge er brugt op, før du når efterlønsalderen.
• Du eller dit pensionsselskab el.lign. skal have indberettet værdien af dine pensioner til din a-kasse.
• Du skal bo i Danmark, Færøerne, Grønland, i et andet EU-/EØS-land eller i Schweiz.

Din ret til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen.

I skemaet kan du se din efterløns- og folkepensionsalder, og hvor mange år du højst kan få efterløn. I tabellen er vist den gældende efterløns- og folkepensionsalder. Er du født senere end 1962, vil din efterlønsalder kunne blive reguleret afhængigt af den forventede levetid.

Så længe kan du få efterløn:

Hvis din fødselsdato er 01-01-67 eller senere: Efterlønsalderen og folkepensionsalderen genvurderes i 2020 og herefter hvert femte år. Der kan ske forhøjelse med op til et år. Genvurderingen sker på grundlag af en eventuel forhøjelse i den gennemsnitlige levetid i Danmark.

Hvis du ikke kan blive tilmeldt efterlønsordningen efter de almindelige regler, kan du i visse tilfælde melde dig til via fortrydelsesordningen.

Din a-kasse kan fortælle dig mere om betingelserne for ret til efterløn.

• Indbetaling til efterlønsordningen

Du kan tidligst få efterløn fra det tidspunkt, hvor du opfylder betingelserne, og hvor a-kassen har modtaget din skriftlige ansøgning. Hvis du venter med at gå på efterløn, får du automatisk et efterlønsbevis fra a-kassen, når du opfylder betingelserne. Beviset giver dig ret til at gå på efterløn på et senere tidspunkt, selvom du ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx på grund af sygdom. Beviset giver dig også ret til nogle særlige fordele, hvis du venter med at gå på efterløn og arbejder i et vist omfang.

A-kassen kan have brug for oplysninger fra dig, når beviset skal laves. Det er vigtigt, at du giver oplysningerne hurtigt, da dit efterlønsbevis ellers først kommer til at gælde fra en senere dato.

Selvom du har et efterlønsbevis, skal du bl.a. opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet, når du går på efterløn. Det betyder, at du som fuldtidsforsikret skal have haft en indtægt på 233.376 kr. (2019) og 238.512 kr. (2020) eller have haft 1.924 løntimer inden for de sidste tre år. Som deltidsforsikret skal du inden for de sidste tre år have haft en indtægt på 155.580 kr. (2019) og 159.012 kr. (2020) eller 1.258 løntimer. Dette krav skal du som udgangspunkt opfylde gennem arbejde i Danmark. Det betyder, at du ved at tage arbejde i udlandet i flere år gradvis kan miste retten til efterløn. 

Henvend dig i din a-kasse i god tid, inden du vil gå på efterløn. Du skal skriftligt søge om efterløn hos a-kassen. A-kassen undersøger, om du opfylder betingelserne for ret til efterløn. Desuden beregner a-kassen, hvor stor din efterløn kan blive.

Har du et efterlønsbevis eller er på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

Din a-kasse kan fortælle dig mere om efterlønsordningen og om, hvordan du tilmelder dig.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)

Du kan få økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn. Det kræver dog, at du er født før 1. juli 1959 og opfylder den såkaldte udskydelsesregel: Du skal arbejde et vist omfang og vente med at gå på efterløn til højst tre år før folkepensionsalderen. Arbejdet skal svare til ca. 30 timer om ugen for fuldtidsforsikrede lønmodtagere.

Du får disse fordele, hvis du opfylder udskydelsesreglen:

• Du kan få ret til efterløn med op til højeste dagpengesats – ellers får du højst 91 pct.
• Du kan optjene ret til en skattefri præmie ved at arbejde. Skattefri præmie svarer reelt til en forhøjelse af din timeløn efter skat med mere end 25 kr.

Er du født før 1956, kan du derudover opnå, at visse af dine pensioner ikke får betydning for din efterløn.

Du kan optjene ret til en skattefri præmie, hvis du arbejder i den periode, du ellers kunne få efterløn. Er du født før 1. juli 1959, er det en betingelse, at du opfylder udskydelsesreglen, dvs. at du har udskudt efterlønnen til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen og arbejdet i et vist omfang i ventetiden. Den skattefri præmie er en sum penge, som du ikke skal betale skat af.

A-kassen udbetaler den skattefri præmie til dig, når du når folkepensionsalderen.

• Indbetaling til efterlønsordningen

Din a-kasse kan oplyse dig nærmere om fordelene ved at arbejde efter at have udskudt efterlønnen.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)

Her kan du få en vejledende beregning af, hvor meget du vil kunne få i efterløn.

A-kasserne træffer afgørelser om efterløn. Du kan klage over a-kassens afgørelse til Center for klager over Arbejdsløshedsforsikring. Hvis du er uenig i Center for klager over Arbejdsløshedsforsikrings afgørelse, kan du klage over afgørelsen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)

Den britiske beslutning om at forlade EU betyder, at Storbritannien ikke længere vil være et EU-land. Det får konsekvenser på en lang række områder. Det vil bl.a. få betydning for den fri bevægelighed mellem Storbritannien og EU-lande. Udenrigsministeriet har en oversigt over de områder, der bliver berørt: 

• Hvad betyder brexit for dig? (nyt vindue)
• No-deal Brexit: Rettigheder for borgere i overgangsordning (nyt vindue)

• Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring (nyt vindue)
• Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefri præmie m.v. (nyt vindue)

På borger.dk

• Indbetaling til efterlønsordningen
• Skattenedslag for seniorer
• Ejendomsvurdering- og ejendomsskat