Skattefri præmie og lønarbejde, hvis du er født fra 1956 til 30. juni 1959

Du kan arbejde ubegrænset ved siden af din efterløn, hvis du er lønmodtager

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Som lønmodtager må du arbejde ubegrænset, når du er på efterløn. Du vil næsten altid få en økonomisk gevinst ved at arbejde, selvom du får mindre eller slet ikke noget udbetalt i efterløn. 

Eksempel (2023)

Du får udbetalt fuld efterløn på 19.728 kr. per måned før skat for 160,33 timer eller 123,05 kr. per time.

Du får tilbudt et job til 250 kr. i timen. Din samlede månedlige indtægt før skat vil være:

  • Ved 30 timers arbejde pr. måned: 7.500 kr. i løn + 16.037 kr. i efterløn (130,33 timer) = 23.537 kr.
  • Ved 65 timers arbejde pr. måned: 16.250 kr. i løn + 11.730 kr. i efterløn (95,33 timer) = 27.980 kr.
  • Ved 108 timers arbejde pr. måned: 27.000 kr. i løn + 6.439 kr. i efterløn (52,33 timer) = 33.439 kr.

Mens du arbejder, kan du optjene ret til en skattefri præmie, dvs. en skattefri sum penge. Det forudsætter, at du har udskudt din efterløn og arbejdet i udskydelsesperioden. Din fødselsdato afgør, hvor længe du skal udskyde din efterløn, og hvor meget du skal arbejde:

  • Hvis du er født i perioden 1. januar 1956 til og med 30. juni 1956: Du skal udskyde efterlønnen i mindst halvandet år og arbejde mindst 2.340 timer, hvis du er fuldtidsforsikret, og i mindst 1.872 timer, hvis du er deltidsforsikret.
  • Hvis du er født i perioden 1. juli 1956 til og med 31. december 1958: Du skal udskyde efterlønnen i mindst et år og arbejde mindst 1.560 timer, hvis du er fuldtidsforsikret, og i mindst 1.248 timer, hvis du er deltidsforsikret.
  • Hvis du er født i perioden 1. januar 1959 til og med 30. juni 1959: Du skal udskyde efterlønnen i mindst et halvt år og arbejde mindst 780 timer, hvis du er fuldtidsforsikret, og i mindst 624 timer, hvis du er deltidsforsikret.
  • Hvis du er født den 1. juli 1959 eller senere: Du kan optjene skattefri præmie fra bevisdatoen på dit efterlønsbevis.

Du kan optjene ret til skattefri præmie, indtil du går på efterløn eller når folkepensionsalderen. Hvis du vil optjene til skattefri præmie, mens du er på efterløn, er det en forudsætning, at du har udskudt din efterløn i mindst to år fra bevisdatoen og i ventetiden har arbejdet mindst 3.120 timer, hvis du er fuldtidsforsikret, og i mindst 2.496 timer, hvis du er deltidsforsikret.

Du skal arbejde 481 timer for at få ret til en portion skattefri præmie. De 481 timer svarer til fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen i tre måneder. Der udbetales kun hele portioner, så du får ikke nogen præmieportion for at have arbejdet mindre end 481 timer.

Du kan højst få medregnet 12 gange 481 timer - i alt 5.772 timer - til den skattefri præmie. Det svarer til 12 portioner skattefri præmie. Det gælder, uanset om du har arbejdet flere timer. Hvis du i perioden har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn, vil antallet af mulige timer til optjening af skattefri præmie blive sat tilsvarende ned.

Driver du selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, vil hver hele uges arbejde tælle som 37 timer, når timerne til den skattefri præmie skal opgøres. Det er en forudsætning, at arbejdet udføres i Danmark, Grønland, Færøerne, et andet EU-/EØS-land eller Schweiz.

Din a-kasse kan give dig mere information om reglerne.

Hvor meget får jeg udbetalt i skattefri præmie?

En portion skattefri præmie er 14.204 kr. (2023), hvis du er fuldtidsforsikret i efterlønsordningen. Beløbet er 9.469 kr. (2023), hvis du er deltidsforsikret. Er du tilmeldt efterlønsordningen gennem fortrydelsesordningen, bliver hver skattefri præmie portion nedsat med fire pct. for hvert hele år og hele måned, du mangler at betale i forhold til den almindelige ordning. 

Sådan bliver den skattefri præmie udbetalt

Din a-kasse opgør og udbetaler den skattefri præmie til dig, når du når folkepensionsalderen. Du skal søge om udbetalingen i din a-kasse, og det er en betingelse, at du ikke har fået tilbagebetalt dine efterlønsbidrag.

Din a-kasse kan oplyse dig nærmere om fordelene ved at arbejde efter at have udskudt efterlønnen.

Dit arbejde medfører næsten altid, at du får udbetalt mindre i efterløn. Du bliver modregnet én time i efterlønnen for én times arbejde, hvis din arbejdsgiver direkte kan kontrollere dine arbejdstimer. Kan din arbejdsgiver ikke det, bliver din løn omregnet til timer, ved at a-kassen dividerer din løn med den såkaldte omregningssats på 268,63 kr. (2023) - og modregner timerne i din efterløn.

Du får udbetalt efterløn for 115,33 timer, hvis du arbejder 45 timer i en måned og er fuldtidsforsikret i efterlønsordningen. Hvis du arbejder mere end 145,53 timer i en måned, får du ikke efterløn i den måned. Se dog under "Efterløn, når din timeløn er under "Efterløn, når din timeløn er under 268,63 kr. (2023)".

Arbejdets betydning for din efterløn bliver mindre, hvis din timeløn er under 268,63 kr. (2023). 

Efterløn, når din timeløn er under 268,63 kr. (2023)

Har du en timeløn på mindre end 268,63 kr. (2023), bliver arbejdets betydning for din efterløn beregnet efter en mildere regel, hvis dit arbejde er af en sådan art, at din arbejdsgiver kan kontrollere din arbejdstid – kontrollabel arbejdstid. Reglen gælder dog kun de første 42.275 kr. (2023) af din samlede indtægt i året. Beløbsgrænsen på 42.275 kr. (2023) nedsættes forholdsmæssigt for hvert kvartal, inden du går på efterløn, eller for hvert kvartal, efter din ret til efterløn er ophørt, fx ved folkepensionsalderen.

A-kassen omregner din lønindtægt til timer, der skal trækkes fra din efterløn:

  • Er din timeløn mellem 123,05 kr. (2023) og den gældende omregningssats, dividerer a-kassen din lønindtægt med omregningssatsen.
  • Er din timeløn mindre end 123,05 kr. (2023), fastsættes timelønnen til 123,05 kr. (2023), og den udregnede lønindtægt divideres med den gældende omregningssats. 

Eksempel 1 (2023)

Du arbejder 80 timer i en måned til en timeløn på 150 kr. Dine 80 arbejdstimer ganges med 150 kr., og resultatet divideres med 268,63 kr. Det giver 44,67 timer, som a-kassen vil trække fra det antal timer, du får efterløn for.

Eksempel 2 (2023)

Du arbejder 80 timer i en måned til en timeløn på 85 kr. Dine 80 arbejdstimer ganges med 123,05 kr., og resultatet divideres med 268,63 kr. Det giver 36,65 timer, som a-kassen vil trække fra det antal timer, du får efterløn for.

Reglen gælder dog kun de første 42.275 kr. af din samlede indtægt i året.

I de første 42.275 kr. af din samlede indtægt i året indgår alle indtægter. Det gælder også lønindtægter, hvor timelønnen er højere end 268,63 kr.

Din a-kasse kan lave den præcise beregning af din efterløn for dig.

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering