Skattefri præmie og lønarbejde, hvis du er født fra 1956 til 30. juni 1959

Du kan arbejde ubegrænset ved siden af din efterløn, hvis du er lønmodtager

Du kan arbejde ubegrænset ved siden af din efterløn, hvis du er lønmodtager

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Som lønmodtager må du arbejde ubegrænset, når du er på efterløn. Du vil næsten altid få en økonomisk gevinst ved at arbejde, selvom du får mindre eller slet ikke noget udbetalt i efterløn.

Eksempel

Du går på efterløn som 63-årig og får fuld efterløn på 200.980 kr. om året før skat (2017-niveau).

Du får nu tilbudt et job til kr. 250 kr. i timen, og din samlede årlige indtægt før skat vil være:

  • ved 7 timers arbejde pr. uge: 253.957 kr. – heraf 30 timers efterløn pr. uge.
  • ved 15 timers arbejde pr. uge: 314.502 kr. – heraf 22 timers efterløn pr. uge.
  • ved 25 timers arbejde pr. uge: 390.183 kr. – heraf 12 timers efterløn pr. uge.

Mens du arbejder, kan du optjene ret til en skattefri præmie, dvs. en skattefri sum penge. Det forudsætter, at du har udskudt din efterløn og arbejdet i udskydelsesperioden. Din fødselsdato afgør, hvor længe du skal udskyde din efterløn, og hvor meget du skal arbejde:

  • Hvis du er født i perioden 1. januar 1956 til og med 30. juni 1956: Du skal udskyde efterlønnen i mindst halvandet år og arbejde mindst 2.340 timer, hvis du er fuldtidsforsikret, og i mindst 1.872 timer, hvis du er deltidsforsikret.
  • Hvis du er født i perioden 1. juli 1956 til og med 31. december 1958: Du skal udskyde efterlønnen i mindst et år og arbejde mindst 1.560 timer, hvis du er fuldtidsforsikret, og i mindst 1.248 timer, hvis du er deltidsforsikret.
  • Hvis du er født i perioden 1. januar 1959 til og med 30. juni 1959: Du skal udskyde efterlønnen i mindst et halvt år og arbejde mindst 780 timer, hvis du er fuldtidsforsikret, og i mindst 624 timer, hvis du er deltidsforsikret.
  • Hvis du er født den 1. juli 1959 eller senere: Du kan optjene skattefri præmie fra bevisdatoen på dit efterlønsbevis.

Du kan optjene ret til skattefri præmie, indtil du går på efterløn eller når folkepensionsalderen. Hvis du vil optjene til skattefri præmie, mens du er på efterløn, er det en forudsætning, at du har udskudt din efterløn i mindst to år fra bevisdatoen og i ventetiden har arbejdet mindst 3.120 timer, hvis du er fuldtidsforsikret, og i mindst 2.496 timer, hvis du er deltidsforsikret.

Du skal arbejde 481 timer for at få ret til en portion skattefri præmie. De 481 timer svarer til fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen i tre måneder. Der udbetales kun hele portioner, så du får ikke nogen præmieportion for at have arbejdet mindre end 481 timer.

Du kan højst få medregnet 12 gange 481 timer - i alt 5.772 timer - til den skattefri præmie. Det svarer til 12 portioner skattefri præmie. Det gælder, uanset om du har arbejdet flere timer. Hvis du i perioden har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn, vil antallet af mulige timer til optjening af skattefri præmie blive sat tilsvarende ned.

Driver du selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, vil hver hele uges arbejde tælle som 37 timer, når timerne til den skattefri præmie skal opgøres. Det er en forudsætning, at arbejdet udføres i Danmark, Grønland, Færøerne, et andet EU-/EØS-land eller Schweiz.

Din a-kasse kan give dig mere information om reglerne.

Hvor meget får jeg udbetalt i skattefri præmie?

En portion skattefri præmie er 13.416 kr. (2018) og 13.584 kr. (2019), hvis du er fuldtidsforsikret i efterlønsordningen. Beløbet er 8.944 kr. (2018) og 9.055 kr. (2019), hvis du er deltidsforsikret. Er du tilmeldt efterlønsordningen gennem fortrydelsesordningen, bliver hver skattefri præmie portion nedsat med fire pct. for hvert hele år og hele måned, du mangler at betale i forhold til den almindelige ordning.

Sådan bliver den skattefri præmie udbetalt

Din a-kasse opgør og udbetaler den skattefri præmie til dig, når du når folkepensionsalderen. Du skal søge om udbetalingen i din a-kasse, og det er en betingelse, at du ikke har fået tilbagebetalt dine efterlønsbidrag.

Din a-kasse kan oplyse dig nærmere om fordelene ved at arbejde efter at have udskudt efterlønnen.

Dit arbejde medfører næsten altid, at du får udbetalt mindre i efterløn. Du bliver modregnet én time i efterlønnen for én times arbejde, hvis din arbejdsgiver direkte kan kontrollere din arbejdstid. Kan din arbejdsgiver ikke det, bliver din løn omregnet til timer, ved at a-kassen dividerer din løn med 230,08 kr. - omregningssatsen for 2017 – og modregner timerne i din efterløn.

Du får udbetalt efterløn for 27 timer, hvis du arbejder ti timer i en uge og er fuldtidsforsikret i efterlønsordningen. Hvis du arbejder mere end 29,6 timer i en uge, får du ikke efterløn i den uge. Arbejder du mere end 37 timer, kan det få indflydelse på senere udbetaling af din efterløn.

Arbejdets betydning for din efterløn bliver mindre, hvis din timeløn er under 230,08 kr. (2017).

Efterløn, når din timeløn er under 230,08 kr. (2017)

Har du en timeløn på mindre end 230,08 kr. (2017) bliver arbejdets betydning for din efterløn nogle gange beregnet efter en mildere regel. Reglen gælder dog kun de første 37.577 kr. (2017) af din samlede indtægt i året. Det er en forudsætning, at din arbejdsgiver direkte kan kontrollere din arbejdstid.

Vil du bruge den mildere regel, skal du give din a-kasse besked og nødvendig dokumentation inden tre måneder fra det tidspunkt, hvor du ønsker at benytte reglen. Herefter omregner a-kassen din lønindtægt til timer, der skal trækkes fra i din efterløn:

  • Er din timeløn mellem 114,73 kr. og 230,08 kr. (2017), dividerer a-kassen din lønindtægt med 230,08 kr. (2017).
  • Er din timeløn mindre end 114,73 kr. (2017), fastsættes timelønnen til 114,73 kr. (2017), og den udregnede lønindtægt divideres med 230,08 kr. (2017).

Eksempel 1

Du arbejder 20 timer i en uge til en timeløn på 150 kr.

Dine 20 arbejdstimer ganges med 150 kr., og resultatet divideres med 230,08. Det giver 13,04 timer, som a-kassen vil trække fra det antal timer, du får efterløn for.

Eksempel 2

Du arbejder 20 timer i en uge til en timeløn på 85 kr.

Dine 20 arbejdstimer ganges med 114,73, og resultatet divideres med 230,08. Det giver 9,97 timer, som a-kassen vil trække fra det antal timer, du får efterløn for.

Reglen gælder dog kun de første 37.577 kr. (2017) af din samlede indtægt i året.

I de første 37.577 kr. (2017) af din samlede indtægt i året indgår alle indtægter. Det gælder også lønindtægter, hvor timelønnen er højere end 230,08 kr. (2017).

De 37.577 kr. (2017) bliver sat ned i det år, du overgår til efterløn, eller du når folkepensionsalderen, afhængigt af hvornår du træder ind i eller ud af efterlønsordningen. 

Din a-kasse kan lave den præcise beregning af din efterløn for dig og give dig mere information, hvis du er i tvivl.

A-kasserne træffer afgørelser om efterløn. Du kan klage over a-kassens afgørelser til Center for klager over Arbejdsløshedsforsikring. Du skal sende klagen til din a-kasse, som derefter videresender den. Hvis du er uenig i Center for klager over Arbejdsløshedsforsikrings afgørelse, kan du klage over afgørelsen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.