Lønarbejde og andre indtægter når du er på efterløn

Når du modtager efterløn, kan din efterløn blive mindre på grund af indtægter fra pension og arbejde, men også på grund af indtægter som fx:

• løn, rådighedsløn mv. for en periode, hvor du ikke udfører arbejde – eller ydelser, der træder i stedet for det. Det kan fx være fratrædelsesgodtgørelse, hvor din arbejdsgivers opsigelsesvarsel ikke er overholdt
• indtægter fra borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde, fx vurderingsmand, medlem af menighedsråd og bestyrelsesarbejde i aktieselskaber og i bolig- og grundejerforeninger 
• indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker og film mv.
• legater
• udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag
• feriegodtgørelse og løn under ferie.

Kontakt din a-kasse, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en indtægt medfører, at din efterløn bliver mindre.

• Oversigt over a-kasser

Din udbetalte efterløn bliver mindre, hvis du er på efterløn og holder ferie med løn eller feriegodtgørelse. Nedsættelsen af efterlønnen sker dag for dag, mens du holder ferien. Det samme sker, hvis du har optjent feriepenge efter ferieloven eller andre feriebestemmelser, og feriepengene udbetales i efterlønsperioden eller op til tre måneder før, du går på efterløn, uden at ferien holdes.

Hvis feriepengene før skat er mindre end din efterløn før skat, kan du få udbetalt forskellen som efterløn.

Hvis du er lønmodtager, kan du få omregnet din feriegodtgørelse fra dage til timer, når a-kassen beregner, hvor meget mindre din efterløn skal være.

Ferien har en anden betydning for dine ydelser, når du når folkepensionsalderen og ikke længere kan få efterløn. Kommunen kan vejlede dig om reglerne.

• Oversigt over a-kasser

Visse indtægter kan du have, mens du modtager efterløn, uden at det betyder, at din efterløn bliver mindre. Det er:

• licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter el.lign.
• ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, dvs. ATP
• efterlevelseshjælp i henhold til kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik
• erstatninger, herunder erstatning efter lov om arbejdsskadesikring
• krigsskadeserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver
• livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte
• efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter tjenestemandspensionslovens kap. 6, godtgørelse for usaglig opsigelse efter hovedaftalens § 4, stk. 3, funktionærlovens § 2 b, m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a, sømandslovens § 42 eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene
• indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom
• forpagtningsafgift
• indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig
• renter, aktieudbytter el.lign., arv, gaver, gevinster
• underholdsbidrag
• invaliditetsydelse efter lov om social pension
• pension, der udbetales som følge af tabt erhvervs-/arbejdsevne, fx svagelighedspension
• den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade, dvs. tilskadekomstpension
• vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler
• betaling for feriefridage, som ikke holdes
• pension efter afdød ægtefælle eller samlever
• Indtægter for hverv som nævning, domsmand eller tilforordnet ved valg.

I 2022 kan du have indtægter fra corona-relateret mer-arbejde, uden at det betyder, at din efterløn bliver mindre.

Kontakt din a-kasse, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en indtægt medfører, at din efterløn bliver mindre.

• Oversigt over a-kasser

Her kan du få en vejledende beregning af, hvor meget du kan få i efterløn.

Hvis du er på efterløn og yder en ekstra indsats ved at arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 eller 2024, har det ekstra arbejde ikke betydning for udbetalingen af din efterløn.

Det gælder, når:

• du modtager efterløn og begynder at arbejde i sundhedsvæsenet
• du er offentligt eller privat ansat, også når du arbejder på deltid
• du arbejder som lønmodtager i Danmark, EU/EØS, Schweiz eller Storbritannien.

Du skal oplyse om arbejdet på det ydelseskort, også kaldet efterlønskortet, du som efterlønner udfylder og sender til din a-kasse.

Du er allerede på efterløn og begynder et nyt arbejde i sundhedsvæsenet den 1. januar 2023 eller senere

Dit nye arbejde har ikke betydning for udbetaling af din efterløn i 2023/24.

Du begynder et nyt arbejde i sundhedsvæsenet den 1. januar 2023 eller senere og går på efterløn efter, at arbejdet er begyndt

Her er det kun dit merarbejde, der ikke har betydning for udbetalingen af din efterløn i 2023/24.

Du begynder et nyt arbejde i sundhedsvæsenet før den 1. januar 2023 og modtager efterløn

Her er det kun dit merarbejde, der ikke har betydning for udbetalingen af din efterløn i 2023/24. 

Hvad er merarbejde?

Merarbejde er alt arbejde, som:

• du udfører ud over det, der står i din ansættelseskontrakt
• giver dig ret til at få løn for det ekstra arbejde.

Det gælder uanset, om du er fuldtidsansat eller deltidsansat. Hvis du ikke har en øvre arbejdstid i din ansættelseskontrakt, er det ikke merarbejde. 

Arbejdet i sundhedsvæsenet uden betydning for udbetalingen af din efterløn er:

• på offentlige sygehuse
• regionsdrevet lægevagt og præhospitalt ambulancepersonale
• regionsklinikker
• i praksissektoren, som er reguleret af overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og de forhandlingsberettigede foreninger, herunder praktiserende speciallæger, alment praktiserende læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, praktiserende tandlæger, tandplejere, praktiserende psykologer og sundhedspersonale ansat på Øfeldt-centrene
• den kommunale sundheds- og ældrepleje
• privathospitaler, der udfører opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg.

Det gælder både arbejde inden for psykiatrien og somatikken og arbejde med at levere kommunale og regionale sundhedsydelser, som er udført af ansatte hos private leverandører.

Din a-kasse kan vejlede dig nærmere om reglerne, og hvordan du skal forholde dig.

Du skal sende en erklæring til din a-kasse, som din arbejdsgiver skal udfylde om dit arbejde i sundhedsvæsenet. Erklæringen hedder også en arbejdsgivererklæring, og du skal du sende den med første gang, du oplyser om dit arbejde til din a-kasse.

Du skal løbende oplyse om dine løntimer m.v. fra arbejdet på det ydelseskort  (også kaldet efterlønskort), som du plejer at sende til din a-kasse.

Ændringer i din ansættelse: ny arbejdsgivererklæring

Hvis der sker ændringer i din ansættelse, fx hvis du får nye eller andre arbejdsfunktioner, skal du indsende en ny arbejdsgivererklæring. Du skal også indsende en ny erklæring, hvis du får nyt arbejde i sundhedsvæsenet. Du kan finde erklæringen hér.

• Efterløn - Arbejdsgivererklæring ved arbejde i sundhedsvæsenet i 2023/24

Hvis du har yderligere spørgsmål, skal du kontakte din a-kasse.

A-kasserne træffer afgørelser om efterløn.

Du kan klage over a-kassens afgørelser til Center for klager over Arbejdsløshedsforsikring. Du skal sende klagen til a-kassen, som derefter videresender den. Hvis du er uenig i Center for klager over Arbejdsløshedsforsikrings afgørelse, kan du klage over afgørelsen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

• Oversigt over a-kasser
• Arbejdsmarkedets erhvervssikring
• Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

• Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v §§ 85
• Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefri præmie mv.