Skattefri præmie og lønarbejde, hvis du er født før 1956

Du må arbejde ubegrænset ved siden af din efterløn, hvis du er lønmodtager

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Som lønmodtager må du arbejde ubegrænset, når du er på efterløn. Du vil næsten altid få en økonomisk gevinst ved at arbejde, selvom du får mindre – eller slet ikke noget – udbetalt i efterløn.

Eksempel (2020)

Du får udbetalt fuld efterløn på 19.083 kr. per måned før skat for 160,33 timer eller 119,02 kr. per time. Du får tilbudt et job til 250 kr. i timen. Din samlede månedlige indtægt før skat vil være:

  • Ved 30 timers arbejde per måned: 7.500 kr. i løn + 15.512 kr. i efterløn (130,33 timer ) = 23.012 kr.
  • Ved 65 timers arbejde per måned: 16.250 kr. i løn + 11.346 kr. i efterløn (95,33 timer) = 27.596 kr.
  • Ved 108 timers arbejde per måned: 27.000 kr. i løn + 6.228 kr. i efterløn (52,33 timer) = 33.228 kr.

Du kan optjene ret til en skattefri præmie, hvis du arbejder i efterlønsperioden. Det er en betingelse, at du opfylder den såkaldte 2-års-regel, dvs. at du har udskudt efterlønnen i to år og arbejdet i et vist omfang i mellemtiden. Den skattefri præmie er en sum penge, som du ikke skal betale skat af.

Du skal arbejde 481 timer for at få ret til en portion skattefri præmie. De 481 timer svarer til fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen i tre måneder. Der udbetales kun hele portioner, så du får ikke nogen præmieportion for at have arbejdet mindre end 481 timer.

Driver du selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, vil hver hele uges arbejde tælle som 37 timer, når timerne til den skattefri præmie skal opgøres. Det er en forudsætning, at arbejdet udføres i Danmark, Grønland, Færøerne, et andet EU-/EØS-land eller Schweiz.

Du kan højst få medregnet 12 gange 481 timer - i alt 5.772 timer - til den skattefri præmie. Det svarer til 12 portioner skattefri præmie. Det gælder, uanset om du har arbejdet flere timer. Hvis du i perioden har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn, vil antallet af mulige timer til optjening af skattefri præmie blive sat tilsvarende ned.

Din a-kasse kan give dig mere information om reglerne.

Hvor meget får jeg udbetalt i skattefri præmie?

En portion skattefri præmie udgør 13.584 kr. (2019) og 13.740 kr. (2020), hvis du er fuldtidsforsikret i efterlønsordningen. Beløbet er 9.055 kr. (2019) og 9.160 kr. (2020), hvis du er deltidsforsikret. Er du tilmeldt efterlønsordningen gennem fortrydelsesordningen, bliver hver skattefri præmieportion nedsat med fire pct. for hvert hele år og hele måned, du mangler at betale i forhold til den almindelige ordning. 

Sådan bliver den skattefri præmie udbetalt

Din a-kasse opgør og udbetaler den skattefri præmie til dig, når du når folkepensionsalderen. Du skal søge om udbetalingen i din a-kasse, og det er en betingelse, at du ikke har fået tilbagebetalt dine efterlønsbidrag.

Din a-kasse kan oplyse dig nærmere om fordelene ved at arbejde efter at have udskudt efterlønnen.

Dit arbejde medfører næsten altid, at du får udbetalt mindre i efterløn. Du bliver modregnet én time i efterlønnen for én times arbejde, hvis din arbejdsgiver direkte kan kontrollere dine arbejdstimer. Kan din arbejdsgiver ikke det, bliver din løn omregnet til timer, ved at a-kassen dividerer din løn med den såkaldte omregningssats, som er 241,73 kr. (2019) og 247,53 kr. (2020) – og modregner timerne i din efterløn.

Du får udbetalt efterløn for 115,33 timer, hvis du arbejder 45 timer i en måned og er fuldtidsforsikret i efterlønsordningen. Hvis du arbejder mere end 145,53 timer i en måned, får du ikke efterløn i den måned. Se dog under "Efterløn, når din timeløn er under 241,73 kr. (2019) og 247,53 kr. (2020)".

Arbejdets betydning for din efterløn bliver mindre, hvis din timeløn er under 241,73 kr. (2019) og 247,53 kr. (2020). 

Efterløn, når din timeløn er under 241,73 kr. (2019) og 247,53 kr. (2020) 

Har du en timeløn på mindre end, hvad der svarer til den såkaldte omregningssats, det vil sige 241,73 kr. (2019) og 247,53 kr. (2020), bliver arbejdets betydning for din efterløn beregnet efter en mildere regel, hvis dit arbejde er af en sådan art, at din arbejdsgiver kan kontrollere din arbejdstid – kontrollabel arbejdstid. Reglen gælder dog kun de første 39.096 kr. (2019) og 39.878 kr. (2020) af din samlede indtægt i året. Beløbsgrænsen nedsættes forholdsmæssigt for hvert kvartal, inden du går på efterløn, eller for hvert kvartal, efter din ret til efterløn er ophørt, fx ved folkepensionsalderen. 

A-kassen omregner din lønindtægt til timer, der skal trækkes fra i din efterløn:

  • Er din timeløn mellem 117,70 kr. (2019) og 119,02 kr. (2020) og den gældende omregningssats, dividerer a-kassen din lønindtægt med omregningssatsen.
  • Er din timeløn mindre end 117,70 kr. (2019) og 119,02 kr. (2020), fastsættes timelønnen til 117,70 kr. (2019) og 119,02 kr. (2020), og den udregnede lønindtægt divideres med den gældende omregningssats. 

Du får ikke udbetalt efterløn for en måned, hvis din faktiske, kontrollable arbejdstid i måneden overstiger 128 timer for fuldtidsforsikrede eller 104 timer om måneden for deltidsforsikrede. Hvis du forventer, at din faktiske arbejdstid i en måned vil være i nærheden af timegrænsen, bør du kontakte din a-kasse for yderligere vejledning.

Eksempel 1

Du arbejder 80 timer i en måned til en timeløn på 150 kr.

Dine 80 arbejdstimer ganges med 150 kr., og resultatet divideres med 247,53. Det giver 48,48 timer, som a-kassen vil trække fra det antal timer, du får efterløn for. 

Eksempel 2

Du arbejder 80 timer i en måned til en timeløn på 85 kr.

Dine 80 arbejdstimer ganges med 119,02 kr., og resultatet divideres med 247,53 kr. Det giver 38,47 timer, som a-kassen vil trække fra det antal timer, du får efterløn for.

Reglen gælder dog kun de første 39.878 kr. af din samlede indtægt i året.

I de første 39.878 kr. af din samlede indtægt i året indgår alle indtægter. Det gælder også lønindtægter, hvor timelønnen er højere end 247,53 kr.  

Din a-kasse kan lave den præcise beregning af din efterløn for dig. 

A-kasserne træffer afgørelser om efterløn. Du kan klage over a-kassens afgørelser til Center for klager om Arbejdsløshedsforsikring. Du skal sende klagen til a-kassen, som derefter videresender den. Hvis du er uenig i Center for klager om Arbejdsløshedsforsikrings afgørelse, kan du klage over afgørelsen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.