Indbetaling til efterlønsordningen

For at få efterløn skal du tilmelde dig ordningen, når du er 30 år, og indbetale til den i 30 år

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Du skal være medlem af en dansk a-kasse for at kunne betale efterlønsbidrag og få ret til efterløn. Du tilmelder dig ordningen hos din a-kasse.

For ret til efterløn, skal du normalt have betalt efterlønsbidrag i 30 år, senest fra du fylder 30 år. Du skal højst betale bidrag i 30 år. Der gælder lempeligere regler for dig, hvis du er født før 1978.

Du skal være opmærksom på, at arbejde og arbejdsløshedsforsikring i udlandet ikke tæller med, for at få efterløn. Men der er nogle undtagelser, som din a-kasse kan vejlede dig nærmere om.

Hvis du vælger at være fuldtidsforsikret i efterlønsordningen, betaler du 520 kr. (2021) per måned. Hvis du vælger at være deltidsforsikret, skal du betale 347 kr. (2021) per måned.

Kontakt din a-kasse for mere information.

Du kan altid melde dig ud af efterlønsordningen. Udmeldelsen skal ske skriftligt til din a-kasse. Du kan få dine efterlønsbidrag tilbage gennem a-kassen, hvis du ikke har brugt efterlønsordningen. Dine bidrag skal overføres til en pensionsordning, men i visse tilfælde får du dine bidrag udbetalt kontant.

Du skal betale indkomstskat af efterlønsbidraget, hvis du får det kontant tilbage. I særlige situationer skal du i stedet for at betale indkomstskat betale en afgift på 30 pct. Hvis du får efterlønsbidraget overført til en udenlandsk pensionsordning, der ikke er godkendt af SKAT, skal du betale 60 pct. i afgift af det tilbagebetalte beløb. A-kassen trækker skat eller afgift fra, inden beløbet udbetales til dig eller overføres til en pensionsordning.

Du skal ikke betale skat eller afgift, hvis beløbet overføres til danske pensionsordninger med løbende udbetaling og ratepensioner, eller hvis beløbet overføres til en udenlandsk pensionsordning, der er godkendt af SKAT. Pensionsordningerne skal opfylde kravene til fradragsberettigede pensionsordninger, jf. pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Spørg din a-kasse, hvis du er i tvivl om, hvilke regler der gælder for dig.

Du skal normalt betale efterlønsbidrag i 30 år. Men er du født før 1. januar 1978, kan du få ret til fuld efterløn, hvis dine indbetalinger opfylder nogle lempeligere krav. Afhængigt af din fødselsdato kan du være omfattet af en eller af flere af de muligheder, som de lempeligere krav giver.

Hvis du er født før 1. januar 1959

Hvis du er født før 1. januar 1959, kan du opfylde indbetalingskravet ved at opfylde et af disse to krav:

  • du har været medlem af en a-kasse og har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999, indtil du er 60 år eller mere. Du har betalt i mindst 20 år inden for de sidste 25 år
  • du har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999, og du har været medlem af en a-kasse i 20 år inden for de sidste 25 år.

Hvis du er født i perioden 1. januar 1959 til 31. december 1975

Hvis du er født i perioden 1. januar 1959 til 31. december 1975, kan du opfylde indbetalingskravet ved at:

  • have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008 indtil mindst det tidspunkt, hvor du når efterlønsalderen, og
  • have indbetalt i mindst 25 år.

Du har mulighed for at få en bidragsfri periode, dvs. blive fri for at betale efterlønsbidrag i en periode. En bidragsfri periode svarer til den tid, du har betalt bidrag før 1. januar 2008, inden du blev 35 år - og bidrag i 2007, hvor du var fyldt 35 år.

Hvis du er født før den 1. juli 1964

Hvis du er født før den 1. juli 1964, kan du opfylde indbetalingskravet ved at:

  • have været medlem af en a-kasse og har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999, indtil du får et efterlønsbevis eller går på efterløn, og
  • have betalt i mindst 20 år.

Hvis du er født i perioden 1. januar 1976 til 31. december 1977

Hvis du er født i perioden 1. januar 1976 til 31. december 1977, kan du opfylde indbetalingskravet ved at:

  • have betalt efterlønsbidrag, senest fra den dag du fyldte 32 år, og
  • have betalt bidrag i 30 år.

I nogle tilfælde kan du fortryde, at du har valgt efterlønsordningen fra. Du skal opfylde visse betingelser for at kunne melde dig til igen og få efterløn gennem fortrydelsesordningen. Disse betingelser er:

  • Hvis du er født før den 1. januar 1973, skal du have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den 1. januar 1997.
  • Hvis du er født den 1. januar 1973 eller senere, skal du have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den dag, du fyldte 24 år.
  • Du må ikke kunne opfylde de almindelige bidragskrav til efterlønnen, inden du når folkepensionsalderen.
  • Du skal melde dig til efterlønsordningen senest 15 år før efterlønsalderen
  • Du skal have betalt efterlønsbidrag i mindst 15 år den dag, du når efterlønsalderen.

Hvis du er født før 1971 og ikke har betalt efterlønsbidrag fra den 1. januar 2008, kan du tidligst melde dig ind i efterlønsordningen igen to år efter, at du valgte ordningen fra. Havde du på samme tidspunkt ret til bidragsfri perioder, skal de perioder lægges oven i de to år.

Det kan få nogle ulemper for dig, hvis du er tilmeldt efterløn via fortrydelsesordningen i stedet for gennem den almindelige tilmelding: Din efterløn kan blive reduceret, og der kan ske en nedsættelse af værdien af den skattefri præmie, som du kan få ved at arbejde og udskyde efterlønnen. Ulemperne afhænger af, hvor mange år du mangler at betale til efterlønnen i forhold til den.

Hvis du uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering dispensere, så du kan få dine indbetalte efterlønsbidrag udbetalt kontant. Det gælder fx, hvis du bliver ramt af en livstruende sygdom, der er omfattet af Skatteministeriets bekendtgørelse om udbetaling af visse pensionsordninger ved livstruende sygdom.

Du skal kontakte din a-kasse, der vil hjælpe dig med at søge dispensation.

A-kasserne træffer afgørelser om efterløn.

Du kan klage over a-kassens afgørelser til Center for klager over Arbejdsløshedsforsikring. Du skal sende klagen til din a-kasse, som derefter videresender den. Hvis du er uenig i Center for klager over Arbejdsløshedsforsikring afgørelse, kan du klage over afgørelsen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering