Ansøg om kontanthjælp

Før du kan søge kontanthjælp i Næstved Kommune, skal du på første ledighedsdag melde dig ledig på www.jobnet.dk. Når du har gjort det, kan du udfylde og indsende ansøgningen digitalt her. 

Er du mellem 18 og 29 år gammel?

Hvis du er mellem 18 og 29 år gammel, skal du booke tid til en personlig samtale. Her vil du først tale med en uddannelsesvejleder om dine muligheder for job og uddannelse og vejen dertil. Du har også muligheden for at tale med en sagsbehandler samtidig eller efterfølgende, hvis det vurderes at der er behov for dette, og her kan du søge ydelse/uddannelseshjælp.

Husk at medbringe dit NemID/MitID til samtalen.

Du skal også udfylde et spørgeskema inden mødet, så kommunen bedst muligt kan forberede sig på at møde dig.

Selve ansøgningen udfylder du på dagen, hvor du har samtalen med en sagsbehandler og vil få hjælp til dette. Du behøver derfor ikke udfylde ansøgningen her.