Anerkendelse af medmoderskab

Her kan du afgive anerkendelse af medmoderskab for dit barn. Det er Familieretshuset, der behandler disse sager. Når du udfylder en anerkendelse af medmoderskab, vil I få fælles forældremyndighed i følgende situationer:

  • I har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel
  • I er nu skilt, men har været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel
  • I er separeret på tidspunktet for barnets fødsel.

Information

På grund af systemopdatering er selvbetjeningsløsningen ikke tilgængelig fra fredag den 18. september kl. 15.30 til søndag den 20. september kl. 23.59

Sådan gør du

  • Du skal udfylde, underskrive og indsende anmodningen digitalt.
  • Når du har udfyldt erklæringen, har du mulighed for at printe og gemme blanketten med dine oplysninger.
  • Du får en kvittering på mail, når du har indsendt erklæringen.

Disse oplysninger og dokumenter skal du have klar, når du udfylder blanketten:

  • Navn og gerne cpr-nr. og adresse på moren.
  • Enten "Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens §§ 27 og 27 b)" eller "Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens § 27 a, stk. 1 og 2)". Du finder blanketterne på www.borger.dk eller på www.familieretshuset.dk.
  • Hvis en af jer - eller I begge - er født før 1960 eller i udlandet: fødsels- og dåbsattest(er), fødsels- og navneattest(er) eller lignende dokumentation.
  • Hvis morens civilstand er ændret af en udenlandsk myndighed: attest eller lignende dokumentation.