Anerkendelse af faderskab

Her kan du anerkende faderskabet for dit barn. Det er Familieretshuset, der behandler disse sager.

Når du udfylder en anerkendelse af faderskab, vil I få fælles forældremyndighed i følgende situationer:

  • I har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel
  • I er nu skilt, men har været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel
  • I er separeret på tidspunktet for barnets fødsel.

Sådan gør du

  • Du skal udfylde, underskrive og indsende anmodningen digitalt.
  • Når du har udfyldt erklæringen, har du mulighed for at printe og gemme blanketten med dine oplysninger.
  • Du får en kvittering på mail, når du har indsendt erklæringen.

Disse oplysninger og dokumenter skal du have klar, når du udfylder anmodningen:

  • Navn og gerne cpr-nr. og adresse på moren
  • Hvis en af jer - eller I begge - er født før 1960 eller i udlandet: fødsels- og dåbsattest(er), fødsels- og navneattest(er) eller lignende dokumentation.
  • Hvis morens civilstand er ændret af en udenlandsk myndighed: attest eller lignende dokumentation.