Når I går fra hinanden - fælles børn

Få styr på reglerne, før I laver aftaler om børn og økonomi, ved skilsmisse og ophør af samliv

Få styr på reglerne, før I laver aftaler om børn og økonomi, ved skilsmisse og ophør af samliv

Børn - de vigtige beslutninger

Selv om I ikke er sammen længere, skal I som forældre stadig samarbejde om jeres børn. Det er vigtigt, at I taler om, hvordan jeres nye hverdag ser ud og får truffet aftaler, som jeres børn trives med.

Nogle af de aftaler, I indgår, kommer til at gælde i mange år efter, I er gået fra hinanden, og har stor betydning for jeres hverdag – det gælder aftaler om børnene og om økonomi.

Selv om det er en svær situation at være i, så sæt tid af til at forstå reglerne og blive enige om nogle aftaler. Husk at børnenes trivsel skal være centrum for jeres aftaler.


Samarbejde efter skilsmisse – et digitalt forløb

I kan få hjælp til jeres overvejelser om, hvordan I kan samarbejde og dermed hjælpe jeres barn med Familieretshusets digitale forløb Samarbejde efter skilsmisse (SES). Forløbet tager ca. en halv time og er en hjælp til at undgå konflikter og blive bedre til at forstå og støtte jeres børn igennem, at I går fra hinanden.

Bemærk at det digitale forløb, SES, er obligatorisk at gennemføre for forældre, der skal skilles. Forløbet skal gennemføres inden for refleksionsperioden, der varer tre måneder.

Rådgivnings- og konfliktløsningssamtalen

Familieretshuset har flere rådgivnings- og konfliktløsningstilbud. I kan fx i forbindelse med skilsmissens refleksionsperioden  vælge at få en rådgivnings- og afklaringssamtale. Rådgivnings- og afklaringssamtalen er et tilbud og er altså ikke obligatorisk. Forældre, der ikke er gift, kan også benytte sig af tilbuddet om en rådgivnings- og konfliktløsningssamtale. Tilbuddet gælder i tre måneder efter at I er flyttet fra hinanden.

Formålet med rådgivnings- og konfliktløsningssamtalen er at give jer som forældre viden om, hvad det betyder for barnet, at I går fra hinanden, forståelse for barnets situation og mulighed for at finde den bedste måde at støtte barnet på nu og på lang sigt. Samtalen har fokus på samarbejde om børn og forebyggelse af konflikter hos forældre.

Derudover har samtalen til formål at understøtte jeres mulighed for at arbejde med jeres relation, så der kan etableres et stabilt grundlag for jeres fremtidige samarbejde om jeres børn og forebygge konflikter.

Der er tale om et frivilligt tilbud, som skal tilpasses den enkelte familie, og fokus er også på at hjælpe jer med at indgå aftaler, som kan give familien ro og tryghed i en ellers turbulent tid.

Tilbud til børn

Familieretshuset har flere tilbud til børn. Det kan blandt andet være børnesamtaler, børnegrupper, barnets initiativret og tildeling af kontaktpersoner til børn.

  • [Link] Familieretshusets børneenhed [Indsæt link til Familieretshusets børneenhed]. 
  • [Link til Familieretshusets forskellige tilbud ]

Der findes flere organisationer, der skriver om forældresamarbejdet, når I går fra hinanden fx Børns Vilkår.


Når I er sammen, har I som udgangspunkt fælles forældremyndighed. Det ændrer sig ikke, hvis I går fra hinanden.

Selv om I deler forældremyndigheden, skal I stadig træffe en vigtig beslutning om, hvem af jer, der skal være bopælsforælder og hvem af jer, der skal være samværs-forælder.

Bopælsforælder og samværsforælder er to forskellige ting og giver forskellige rettigheder i forhold til jeres børn.

Selv om I ønsker, at barnet skal have lige meget samvær med begge forældre, skal I stadig beslutte, hvem der er bopælsforælder, og hvem der er samværsforælder.

Tag jer tid til denne beslutning.

Hvis børnene skal bo mest hos den ene forælder, vil den forælder være bopælsforælder. Det vil sige, at hvis I har en samværsordning (også kaldet deleordning), hvor barnet bor fx 9 dage hos den ene forælder og 5 dage hos den anden, bliver den forælder, barnet er mest hos, bopælsforælder.

Børnene har deres folkeregisteradresse hos bopælsforælderen, som også er den, der vil modtage børne- og ungeydelsen. Derudover kan bopælsforælderen bestemme de mere overordnede forhold angående børnenes daglige liv.

Bopælsforælderen vil måske modtage en række tilskud fra det offentlige, for eksempel et børnetilskud som enlig forsøger og tilskud til daginstitution.

Bopælsforælderen vil i nogle tilfælde modtage børnebidrag fra samværsforælderen. Det afhænger af jeres konkrete situation. Nogle forældre aftaler, at der ikke betales et børnebidrag. Andre forældre aftaler, at der betales børnebidrag. I tilfælde af at I ikke kan blive enige, kan Familieretshuset i nogle tilfælde fastsætte et beløb og pålægge samværsforælderen at betale børnebidrag. 

Her kan du få en oversigt over, hvad I skal være enige om, når I har fælles forældremyndighed, samt hvad bopæls- og samværsforælderen kan bestemme.

Det skal I være enige om, når I har fælles forældremyndighed, samt hvad bopæls- og samværsforælderen kan bestemme.
Fælles forældre­myndighed Bopæls­forælder Samværs­forælder

Værgemål

Væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb

Skolevalg, videreuddannelse

Skolefritidsordning

Risikobetonet fritidsaktivitet

Flytning udenlands, herunder flytning til Grønland og Færøerne

Navnevalg

Religiøse forhold

Pas

Direkte daglig omsorg

Daginstitution

Fritidsaktiviteter

Flytning indenlands

Skolepsykolog

Børnesagkyndig rådgivning

Afgørelser, der relaterer sig til samvær - direkte omsorg

Fritidsaktiviteter

Hvis I sammen har mere end ét barn, der er under 18 år, kan I vælge at gøre den ene af jer til bopælsforælder for det ene barn og samværsforælder for det andet barn/de andre børn. Det behøver ikke at være én forælder, der er bopælsforældre for alle børnene. Når I går fra hinanden, har barnet automatisk delt bopæl mellem jer i tre måneder. 

Delt bopæl

I kan aftale, at barnet har delt bopæl.

En aftale om, at barnet skal have delt bopæl er en gældende aftale mellem jer. Det kræver ingen registrering, men I kan bede Familieretshuset om at få registreret delt bopæl, så det fremgår i cpr-registreret. Barnet vil fortsat kun skulle have én folke-registeradresse.

Hvis I er uenige

Hvis I er uenige om barnets bopæl, kan I starte en sag om barnets bopæl hos Familieretshuset, når de tre måneder er slut. Hvis I er uenige om samvær med barnet, kan I starte en sag hos Familieretshuset. Her behøver I ikke at vente tre måneder.

Husk at have fokus på børnene, når I laver aftaler om, hvor meget børnene skal bo hos hver af forældrene.

  • [LINK] Familieretshusets samværsguide

I kan selv lave en skriftlig aftale om samvær. Jeres egen aftale er lige så bindende som en aftale eller afgørelse, der laves i Familieretshuset.

Hvis I er enige om, hvordan samværet skal foregå, er der ikke behov for at kontakte Familieretshuset. I kan bruge skabelonen her til at skrive den aftale, I bliver enige om. Den skal underskrives og opbevares af begge parter.

  • [LINK] Skabelon til aftale hos Familieretshuset

I kan vælge at sende samværsaftalen til Familieretshuset til orientering, men det er ikke et krav.

Hvis I ikke kan blive enige om en samværsaftale, eller I har brug for vejledning/rådgivning, kan I benytte jer af Familieretshusets tilbud om en rådgivningssamtale.

Hvis jeres situation ændrer sig

Hvis jeres situation ændrer sig, kan I benytte jer af Familieretshusets tilbud, hvis I er i tvivl om eller har brug for rådgivning om, hvad der er bedst for barnet. Hvis I allerede har indgået en aftale om samværet eller bopælen, skal I være opmærksomme på, at forholdene skal have forandret sig væsentligt, for at der kan ændres på dem via en afgørelse.

Vigtigt at vide, inden du flytter fra jeres fælles hjem – hvor skal barnet bo?

Hvis du flytter fra jeres fælles bolig uden børnene, beholder børnene  folkeregisteradressen hos den forælder, som bliver boende på adressen. Den blivende forælder bliver altså i udgangspunktet bopælsforælder.

Mulige tilskud fra det offentlige

Du kan få børnetilskud, hvis du bor sammen med dit barn og er enlig. For at få tilskuddet skal du være det, man kalder enlig forsørger.

Er jeg enlig forsørger?

Som hovedregel er du enlig forsørger, hvis du ikke lever i et ægteskabslignende forhold eller der er en anden, der bidrager væsentligt til husholdningen. Børnetilskud til enlige indgår ikke i din skattepligtige indkomst, og du skal derfor ikke betale skat af børnetilskud.

Hvad skal jeg gøre?

For at få børnetilskud til enlige skal du selv søge. Opfylder du betingelserne, er du først berettiget til tilskuddet i kvartalet efter, du har søgt. Én gang om året skriver Udbetaling Danmark til dig for at høre, om du stadig er enlig forsørger. For fortsat at få børnetilskud til enlige, skal du oplyse om din situation.

  • [LINK] Børnetilskud til enlige

Ændrer din situation sig?

Du skal straks give Udbetaling Danmark besked, hvis din situation ændrer sig, og ændringen har betydning for det børnetilskud, du modtager.

Er du enlig forsørger og får SU, kan du søge om SU forsørgertillæg.

Før du søger om SU forsørgertillæg, skal du modtage børnetilskud fra Udbetaling Danmark. Derefter kan du søge om SU forsørgertillægget.

En gang om året (i november) skal du sende ny dokumentation for, at du stadig er studerende.

Du kan desuden vælge at tage supplerende SU-lån.

Hvad skal jeg gøre?

For at få SU forsørgertillæg skal du først modtage børnetilskud fra Udbetaling Danmark – derefter kan du søge om SU forsørgertillæg.

Børne- og ungeydelsen er blevet udbetalt til moren, mens I har boet sammen. Når I går fra hinanden, følger børne- og ungeydelsen den forælder, barnet opholder sig mest hos. Opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, følger børne- og ungeydelsen bopælsforælderen.

Hvad skal jeg gøre?

Du skal som udgangspunkt ikke gøre noget ift. børne- og ungeydelse.

  • [LINK] Børne- og ungeydelse

Økonomi mellem jer

Forældre har pligt til at forsørge deres børn. En forælder, der ikke bor sammen med barnet, skal stadig være med til at forsørge det. Det kan fx være ved at betale børnebidrag til den anden forælder. Det gælder uanset, om I har været gift eller samlevende.

Som udgangspunkt aftaler I selv, om den ene af jer skal betale børnebidrag til den anden, og I aftaler selv beløbets størrelse. Den ene forælder kan dog efter ansøgning fra den anden forælder blive pålagt at betale børnebidrag.

Hvis I overvejer at lave en aftale om børnebidrag, kan I se på, hvor meget barnet opholder sig hos hver af forældrene. Det er det, Familieretshuset ser på, hvis det er dem, der skal fastsætte børnebidraget.

Hvis barnet opholder sig nogenlunde lige meget hos begge forældre, og I begge opfylder jeres forsørgelsespligt, vil Familieretshuset som udgangspunkt ikke fastsætte et bidrag. Hvis barnet kun overnatter 4-5 gange hos den ene forælder over en 14-dages periode, vil Familieretshuset normalt fastsætte børnebidrag. Du kan bruge Familieretshusets Børnebidragsberegner til at se, hvordan bidraget normalt vil blive beregnet.

  • [LINK] Børnebidragsberegner (Link til Familieretshuset)

I kan også aftale, at I deler udgifterne til jeres børns forsørgelse mellem jer.  Her er det en god ide at have klare aftaler om, hvem der køber hvad til børnene. 

  • [LINK] Børnebidrag og forsørgelsespligt (Link til Familieretshuset)

Børnebidrag og skat

Du kan få fradrag for børnebidrag betalt til dine børn under 18 år, der ikke bor hos dig. Det kræver en skriftlig aftale om betaling af børnebidraget mellem jer to eller via Familieretshuset.

Du får automatisk dit fradrag, når du betaler gennem Udbetaling Danmark.

Hvis du betaler uden om Udbetaling Danmark, skal du selv skrive dit bidrag på årsopgørelsen.

Hvis I hver har et barn boende, og I har en skriftlig aftale om at betale børnebidrag til det barn, som ikke bor hos jer, får I begge fradrag.

  • [LINK] Fradrag for børnebidrag (nyt vindue) (link til https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234767)
  • [LINK] Børnebidrag (link til borger.dk: https://www.borger.dk/familie-og-boern/Familieydelser-oversigt/Boernebidrag)
  • [LINK] Børnebidrag og forsørgelsespligt (Link til Familieretshuset)

Hvis I har været gift, skal jeres fælles formue som udgangspunkt deles lige imellem jer. Hvis I har fælles gæld, trækkes det fra jeres fælles formue, som deles ligeligt mellem jer. Hvis den ene af jer har personlig gæld, overtager den anden dog ikke halvdelen af gælden.

Hvis I har været samlevende, tager I som udgangspunkt det med, som I hver især ejer – men gæld, I har stiftet sammen, er stadig fælles. Ejer I noget sammen (fx en bil eller bolig), skal det deles, hvis I går fra hinanden – med mindre, I har lavet en aftale om andet.

Sådan gør I, hvis I er enige om deling af boet

Hvis I er enige, kan I selv dele jeres fællesbo uden godkendelse fra en myndighed.

Det er altid en god ide at lave en skriftlig aftale om bodeling, som bliver underskrevet af jer begge. Dette kalder man en bodelingsoverenskomst.

Hvis fællesboet er af en vis størrelse og svært at få overblik over, kan det være en god idé at søge professionel hjælp til bodelingen.

Når I er gift, har I pligt til at forsørge hinanden. Den pligt ophører ved separation eller skilsmisse. I kan aftale, om den ene i en periode efter separationen eller skilsmissen fortsat skal forsørge den anden ved at betale et ægtefællebidrag. Hvis I aftaler bidragspligt, skal I også aftale, hvor lang tid forsørgelsen skal vare, for eksempel et bestemt antal år fra separationen/skilsmissen eller uden tidsbegrænsning.

Størrelsen af selve bidraget kan Familieretshuset bestemme, men I kan også selv lave en aftale om ægtefællebidragets størrelse. Det er en god ide at lave en skriftlig aftale om beløbet og om, hvor lang tid, der skal betales et bidrag.

Kan I ikke blive enige, om der skal være et ægtefællebidrag eller ej, indkalder Familieretshuset jer til et møde (en vilkårsforhandling). Hvis I ikke bliver enige, træffer Familieretshuset en afgørelse. For at et ægtefællebidrag eventuelt kan komme på tale, skal ægteskabet som udgangspunkt have varet i mange år, og ægteskabet skal have påvirket ens mulighed for at forsørge sig selv i negativ retning. Det er altså ikke nok, at den ene tjener mere end den anden.

I skal være opmærksomme på, at modtageren af ægtefællebidraget skal betale skat af bidraget, og at den anden part kan fratrække beløbet i skat.

I særlige tilfælde kan du via Familieretshuset søge børnenes anden forælder om særlige bidrag til fx navngivning/dåb, konfirmation eller uddannelse.

Din nye privatøkonomi

I forbindelse med en skilsmisse er det en god ide at se på din pension, og om du vil ændre på størrelsen af dine indbetalinger, så de passer til din nye situation.

Som udgangspunkt sker der ikke ændringer med jeres individuelle pensionsordninger, når I bliver skilt eller går fra hinanden. I beholder hver især jeres ”rimelige” pensionsordninger. En ”rimelig” pensionsordning kan være en ordning, du har gennem dit arbejde. Det vil sige fx overenskomstbestemte pensionsordninger og/eller arbejdsmarkedspensioner.

En ”ikke-rimelig” pensionsordning kan være en pension, som du har indbetalt til ved siden af de overenskomstbestemte pensionsordninger og/eller arbejdsmarkedspensioner.

Hvis I er enige om bodelingen, skal sagen ikke for skifteretten, men det er skifteretten, der kan vurdere, om en pension er ”rimelig” eller ej. Det vurderes fra sag til sag, om der er tale om ”rimelige” eller ”ikke-rimelige” pensionsordninger. Hensynet med at dele eller delvis dele den enes pensionsformue er at sikre den ægtefælle, der har den mindste pensionsopsparing.

Det er en god ide at kontakte dit forsikringsselskab, når I går fra hinanden og tale med dem om din nye situation. Der skal måske ændres eller optages nye forsikringer, fx:

  • Husforsikring
  • Indboforsikring
  • Bilforsikring 
  • Livsforsikringer           

Hvis du har skrevet testamente, hvor din tidligere ægtefælle eller samlever indgår, kan du overveje, om det skal ændres.


Hvis du bliver skilt, får Skattestyrelsen automatisk besked. Skattestyrelsen ændrer i sambeskatning, mens du selv kan rette i forskudsopgørelsen.

Sambeskatning betyder fx, at I har kunnet overføre uudnyttede personfradrag mellem hinanden. I er automatisk blevet sambeskattet fra det år, I blev gift. Ved separation eller skilsmisse ophører sambeskatningen fra det år, I går fra hinanden.

Forskudsopgørelsen er det en god ide at rette, hvis:

  • I har haft fælles ejerbolig
  • Du modtager eller betaler ægtefællebidrag
  • Du betaler børnebidrag
  • Du har positiv kapitalindkomst, og din tidligere ægtefælle har negativ kapitalindkomst.

Når I går fra hinanden

Hvis I har fælles børn under 18 år, er der tre måder at blive skilt på: direkte skilsmisse med refleksionsperiode, skilsmisse med separation og skilsmisse efter særlige grunde

Direkte skilsmisse med refleksionsperiode

Hvis I søger om direkte skilsmisse med refleksionsperiode er det en forudsætning, at I er enige om at blive skilt.

Af hensyn til børnene skal I have en tre måneders refleksionsperiode.

Inden for refleksionsperiodens start og indtil senest en måned efter udløbet af refleksionsperioden, skal begge forældre have gennemført et digitalt forløb (SES – Samarbejde Efter Skilsmisse). Kurset tager ca. en halv time og er en hjælp til at undgå konflikter og blive bedre til at forstå og støtte jeres børn igennem en skilsmisse.

I skal, efter først at have gennemgået det digitale forløb SES (Samarbejde Efter Skilsmisse), bekræfte, at I ønsker at blive skilt. Bekræftelsen skal ske senest inden for en måned efter udløbet af refleksionsperioden. Hvis fristen overskrides, bortfalder ansøgningen automatisk.

Skilsmisse med separation

I kan søge om at blive separeret. Separationen er en slags prøveperiode, hvor I skal finde ud af, om I ønsker at fortsætte med at være gift, eller om I ønsker at blive skilt. I behøver ikke at være enige for at blive separeret.

I kan ansøge om skilsmisse på et hvilket som helst tidspunkt, mens I er separeret.

Søger I om skilsmisse, inden I har været separeret i seks måneder, skal I have en refleksionsperiode, et digitalt forløb (SES) og bekræfte anmodningen om skilsmisse.

Søger I om skilsmisse, efter I har været separeret i mindst seks måneder, gælder ingen af de krav. I kan benytte jer af forskellige tilbud om samtaler hos Familieretshuset. I kan også følge det digitale forløb SES (Samarbejde Efter Skilsmisse). Kurset tager ca. en halv time og er en hjælp til at undgå konflikter og blive bedre til at forstå og støtte jeres børn, når I går fra hinanden.

Skilsmisse efter særlige grunde

Skilsmisse efter særlige grunde kræver ikke enighed. I den situation har du ret til at blive direkte skilt uden refleksionsperiode og separation uanset, hvad den anden part siger. Du skal dog kunne bevise eller sandsynliggøre den særlige grund. I ægteskabsloven nævnes følgende særlige grunde:

  • Utroskab
  • To års adskillelse grundet uenighed
  • Vold, herunder psykisk vold
  • Seksuelle overgreb
  • Bigami
  • Børnebortførelse

Grundvilkår for skilsmissen

Hvis I søger om direkte skilsmisse, er det en forudsætning, at I er enige om at blive skilt, og at I er enige om vilkårene for skilsmissen. Vilkårene, I skal være enige om, er, hvem af jer, der skal overtage boliglejemålet (herunder andelsbolig), samt hvorvidt den ene skal betale et ægtefællebidrag til den anden.

Det er derfor vigtigt, at I forholder jer til nogle helt konkrete spørgsmål:

  • Skal den ene af jer forpligte sig til at forsørge den anden efter separationen/skilsmissen?
  • Hvor længe skal forsørgelsen vare?
  • Hvem skal blive boende i jeres hjem (leje eller andelsbolig), og hvem skal flytte?

Godt at vide

  • Hvis du flytter fra jeres fælles adresse, skal du være opmærksom på, at det kan have betydning for beslutningen om, hvor dit barn fremover skal bo.
  • Nogle boligforeninger vil lade dig komme foran i køen, hvis du har brug for en lejlighed i forbindelse med skilsmisse.

Læs mere

  • [LINK]: borger.dk-side (selvbetjening)
  • [LINK: Familieretshuset – læs mere om…

I har mulighed for at få vejledning hos Familieretshuset og for at følge det digitale forløb SES (Samarbejde Efter Skilsmisse). Kurset tager ca. en halv time og er en hjælp til at undgå konflikter og blive bedre til at forstå og støtte jeres børn, når I går fra hinanden.

  • [LINK] Link til Familieretshuset

Godt at vide:

  • Hvis du flytter fra jeres fælles adresse, skal du være opmærksom på, at det kan have betydning for beslutningen om, hvor dit barn fremover skal bo.
  • Hvis I bor i lejebolig og har boet sammen i mindst to år, har en af jer ret til at blive boende og overtage lejekontrakten, så længe I kan blive enige om, hvem af jer det skal være.
  • Nogle boligforeninger vil lade dig komme foran i køen, hvis du har brug for en lejlighed i forbindelse med skilsmisse.

Når I går fra hinanden, kan der være behov for at få hjælp og vejledning til samarbejdet om børnene eller til børnene, som kan have behov for at tale med nogen udefra.

Det digitale forløb SES (Samarbejde Efter Skilsmisse) er obligatorisk, hvis man har fælles børn under 18 og søger direkte skilsmisse, men alle har mulighed for at tage kurset. Kurset tager ca. en halv time og er en hjælp til at undgå konflikter og blive bedre til at forstå og støtte jeres børn, når I går fra hinanden.

[xxxxFamilieretshuset tilbyder...]

Din kommune tilbyder muligvis kurser, samtaler eller anden form for hjælp og vejledning til jer eller jeres børn.

Hvis I ikke er enige om at blive skilt eller separeret indkalder Familieretshuset jer til et møde, som kaldes en vilkårsforhandling. Formålet med en vilkårsforhandling er, at I bliver enige. Hvis ikke det kan lade sig gøre, kan Familieretshuset træffe afgørelse om de vilkår, hvor I er uenige.

Bolig

Hvis I er gift og bor i lejebolig, skal I være enige om, hvem der eventuelt skal blive boende. Det er en forudsætning for at blive skilt. Kan I ikke blive enige, indkalder Familieretshuset jer til et møde (vilkårsforhandling).

Hvis I ikke er gift og bor i lejebolig, skal I selv aftale, hvem der bliver boende. Har I boet sammen i en lejelejlighed i mindst to år, har en af jer ret til at blive boende og overtage lejekontrakten.

Ægtefællebidrag

I skal være enige om, hvorvidt der skal være et ægtefællebidrag og hvis ja, i hvor mange år, det skal vare. Størrelsen af selve bidraget kan Familieretshuset bestemme. Kan I ikke blive enige, om der skal være et ægtefællebidrag eller ej, indkalder Familieretshuset jer til et møde (en vilkårsforhandling).

Hvis I ikke bliver enige, træffer Familieretshuset en afgørelse. For at et ægtefælle-bidrag eventuelt kan komme på tale, skal ægteskabet som udgangspunkt have varet i mange år, og ægteskabet skal have påvirket ens mulighed for at forsørge sig selv i negativ retning. Det er altså ikke nok, at den ene tjener mere end den anden.

Børnebidrag

Hvis I har fælles børn, uanset om I har været gift eller ej, kan der i mange tilfælde fastsættes et børnebidrag. Et børnebidrag er noget andet end et ægtefællebidrag.

  • [LINK] Børnebidrag (link)

I Familieretshuset kan familier med uenigheder om fx samvær eller børnebidrag få tilbudt konflikthåndtering eller rådgivning, så de selv kan løse problemet. Hvis forældrene ikke selv kan blive enige, kan Familieretshuset træffe en afgørelse om f.eks. samværets omfang.