Når I går fra hinanden - ikke fælles børn

Få overblik over, hvad der er vigtigt, når I går fra hinanden eller står foran en skilsmisse

Få overblik over, hvad der er vigtigt, når I går fra hinanden eller står foran en skilsmisse

Til jer der skal skilles

Hvis I søger om direkte skilsmisse, er det en forudsætning, at I er enige om at blive skilt, og at I er enige om vilkårene for skilsmissen. Vilkårene, I skal være enige om, er, hvem af jer, der skal overtage boliglejemålet (herunder andelsbolig), og om den ene skal betale et ægtefællebidrag til den anden.

Det er vigtigt, at I forholder jer til nogle helt konkrete spørgsmål:

  • Skal den ene af jer forpligte sig til at forsørge den anden efter separationen/skilsmissen?
  • Hvor længe skal forsørgelsen vare?
  • Hvem skal blive boende i jeres hjem (leje eller andelsbolig), og hvem skal flytte?  

I kan også søge om at blive separeret. Separationen er en slags prøveperiode, hvor I skal finde ud af, om I ønsker at fortsætte med at være gift, eller om I ønsker at blive skilt. I behøver ikke at være enige for at blive separeret. I kan søge om skilsmisse på et hvilket som helst tidspunkt, mens I er separeret. Hvis I søger om skilsmisse, før der er gået seks måneders separation, kræver det dog, at I er enige. Efter seks måneders separation kan I blive skilt uanset, hvad den anden part siger.  

Bolig – et vilkår I skal være enige om

Hvis I er gift og bor i lejebolig, skal I være enige om, hvem der eventuelt skal blive boende. Det er en forudsætning for at blive skilt. Kan I ikke blive enige, indkalder Familieretshuset jer til et møde (vilkårsforhandling). Hvis I ikke er gift og bor i lejebolig, skal I selv aftale, hvem der bliver boende. Har I boet sammen i en lejelejlighed i mindst to år, har en af jer ret til at blive boende og overtage lejekontrakten.  

Ægtefællebidrag – et vilkår I skal være enige om

I skal være enige om, hvorvidt der skal være et ægtefællebidrag og hvis ja, i hvor mange år, det skal vare. Størrelsen af selve bidraget kan Familieretshuset bestemme. Kan I ikke blive enige, om der skal være et ægtefællebidrag eller ej, indkalder Familieretshuset jer til et møde (en vilkårsforhandling). Hvis I ikke bliver enige, træffer Familieretshuset en afgørelse. For at et ægtefællebidrag eventuelt kan komme på tale, skal ægteskabet som udgangspunkt have varet i mange år, og ægteskabet skal have påvirket ens mulighed for at forsørge sig selv i negativ retning. Det er altså ikke nok, at den ene tjener mere end den anden.

Skilsmisse efter særlige grunde kræver ikke enighed. I den situation har du ret til at blive direkte skilt uanset, hvad den anden part siger. Du skal dog kunne bevise eller sandsynliggøre den særlige grund. I ægteskabsloven nævnes følgende særlige grunde:

  • Utroskab
  • To års adskillelse grundet uenighed
  • Vold, herunder psykisk vold
  • Seksuelle overgreb
  • Bigami
  • Børnebortførelse.

Ægtefællebidrag

Når I er gift, har I pligt til at forsørge hinanden. Den pligt ophører ved separation eller skilsmisse. I kan aftale, om den ene i en periode efter separationen eller skilsmissen fortsat skal forsørge den anden ved at betale et ægtefællebidrag. Hvis I aftaler bidragspligt, skal I også aftale, hvor lang tid forsørgelsen skal vare, for eksempel et bestemt antal år fra separationen/skilsmissen eller uden tidsbegrænsning.  

Størrelsen af selve bidraget kan Familieretshuset bestemme, men I kan også selv lave en aftale om ægtefællebidragets størrelse. Det er en god ide at lave en skriftlig aftale om beløbet og om, hvor lang tid, der skal betales et bidrag.

Kan I ikke blive enige, om der skal være et ægtefællebidrag eller ej, indkalder Familieretshuset jer til et møde (en vilkårsforhandling). Hvis I ikke bliver enige, træffer Familieretshuset en afgørelse. For at et ægtefællebidrag eventuelt kan komme på tale, skal ægteskabet som udgangspunkt have varet i mange år, og ægteskabet skal have påvirket ens mulighed for at forsørge sig selv i negativ retning. Det er altså ikke nok, at den ene tjener mere end den anden.  

I skal være opmærksomme på, at modtageren af ægtefællebidraget skal betale skat af bidraget, og at den anden part kan fratrække beløbet i skat.  

Bodeling og ophør af formuefællesskab

Hvis I har været gift, skal jeres fælles formue som udgangspunkt deles lige imellem jer. Hvis I har fælles gæld, trækkes det fra jeres fælles formue, som deles ligeligt mellem jer. Hvis den ene af jer har personlig gæld, overtager den anden dog ikke halvdelen af gælden.  

Hvis I har været samlevende, tager I som udgangspunkt det med, som I hver især ejer – men gæld, I har stiftet sammen, er stadig fælles. Ejer I noget sammen (fx en bil eller bolig), skal det deles, hvis I går fra hinanden – med mindre, I har lavet en aftale om andet.  

Sådan gør I, hvis I er enige om deling af boet

Hvis I er enige, kan I selv dele jeres fællesbo uden godkendelse fra en myndighed. Det er altid en god ide at lave en skriftlig aftale om bodeling, som bliver underskrevet af jer begge. Dette kalder man en bodelingsoverenskomst.  

Hvis fællesboet er af en vis størrelse og svært at få overblik over, kan det være en god idé at søge professionel hjælp til bodelingen.

Pension og skilsmisse

I forbindelse med en skilsmisse er det en god ide at se på din pension, og om du vil ændre på størrelsen af dine indbetalinger, så de passer til din nye situation.

Som udgangspunkt sker der ikke ændringer med jeres individuelle pensionsordninger, når I bliver skilt eller går fra hinanden. I beholder hver især jeres ”rimelige” pensionsordninger. En ”rimelig” pensionsordning kan være en ordning, du har gennem dit arbejde. Det vil sige fx overenskomstbestemte pensionsordninger og/eller arbejdsmarkedspensioner.

En ”ikke-rimelig” pensionsordning kan være en pension, som du har indbetalt til ved siden af de overenskomstbestemte pensionsordninger og/eller arbejdsmarkedspensioner.

Hvis I er enige om bodelingen, skal sagen ikke for skifteretten[HEG1] , men det er skifteretten, der kan vurdere, om en pension er ”rimelig” eller ej. Det vurderes fra sag til sag, om der er tale om ”rimelige” eller ”ikke-rimelige” pensionsordninger. Hensynet med at dele eller delvis dele den enes pensionsformue er at sikre den ægtefælle, der har den mindste pensionsopsparing.

Boligstøtte

Hvis du flytter i lejebolig eller bliver boende i jeres fælles lejebolig, kan du muligvis få boligstøtte. Det afhænger af din indkomst. Modtog I boligstøtte, da I boede sammen, skal du rette dine oplysninger, så du får den rigtige boligstøtte. 

Du skal selv søge om boligstøtte eller rette din indkomst på Din Boligstøtte.

Forsikringer 

Det er en god ide at kontakte dit forsikringsselskab, når I går fra hinanden og tale med dem om din nye situation. Der skal måske ændres eller optages nye forsikringer, fx:

  • Husforsikring
  • Indboforsikring
  • Bilforsikring
  • Livsforsikringer

Testamente

Hvis du har skrevet testamente, hvor din tidligere ægtefælle eller samlever indgår, kan du overveje, om det skal ændres.

Sambeskatning ophører ved skilsmisse og separation

Hvis du bliver skilt, får Skattestyrelsen automatisk besked. Skattestyrelsen ændrer i sambeskatning, mens du selv kan rette i forskudsopgørelsen.

Sambeskatning betyder fx, at I har kunnet overføre uudnyttede personfradrag mellem hinanden. I er automatisk blevet sambeskattet fra det år, I blev gift. Ved separation eller skilsmisse ophører sambeskatningen fra det år, I går fra hinanden.

Forskudsopgørelsen er det en god ide at rette, hvis:

  • I har haft fælles ejerbolig
  • Du modtager eller betaler ægtefællebidrag
  • Du betaler børnebidrag
  • Du har positiv kapitalindkomst, og din tidligere ægtefælle har negativ kapitalindkomst

Link: Sambeskatning ved skilsmisse (nyt vindue)

Link: TastSelv på skat.dk til ændring af forskudsopgørelse (nyt vindue) [https://tastselv.skat.dk/]  

Ejendomsværdiskat når I bliver skilt

Hvis I ejer en bolig sammen, skal du betale ejendomsværdiskat af din andel af boligen, så længe du bor i boligen.

Ejer I en bolig sammen og flytter fra hinanden, bliver du og din tidligere partner betragtet som henholdsvis lejer og udlejer.Hvis I har været gift, kan I dog vælge først at blive betragtet som lejer og udlejer, efter at boet er blevet delt.

Til jer der går fra hinanden

Hvis I har været samlevende, tager I som udgangspunkt det med, som I hver især ejer – men gæld, I har stiftet sammen, er stadig fælles. Ejer I noget sammen (fx en bil eller bolig), skal det deles, hvis I går fra hinanden – med mindre, I har lavet en aftale om andet.

Pension og ophør af samliv

Når I går fra hinanden, er det en god ide at se på din pension, og om du vil ændre på størrelsen af dine indbetalinger, så de passer til din nye situation

Boligstøtte

Hvis du flytter i lejebolig eller bliver boende i jeres fælles lejebolig, kan du muligvis få boligstøtte. Det afhænger af din indkomst. Modtog I boligstøtte, da I boede sammen, skal du rette dine oplysninger, så du får den rigtige boligstøtte.

Du skal selv søge om boligstøtte eller rette din indkomst på Din Boligstøtte.

Forsikringer

Det er en god ide at kontakte dit forsikringsselskab, når I går fra hinanden og tale med dem om din nye situation. Der skal måske ændres eller optages nye forsikringer, fx:

  • Husforsikring
  • Indboforsikring
  • Bilforsikring
  • Livsforsikringer

Testamente

Hvis du har skrevet testamente, hvor din tidligere samlever indgår, kan du overveje, om det skal ændres.

Ejendomsværdiskat, når I går fra hinanden

Hvis I ejer en bolig sammen, skal du betale ejendomsværdiskat af din andel af boligen, så længe du bor i boligen.

Ejer I en bolig sammen og flytter fra hinanden, bliver du og din tidligere partner betragtet som henholdsvis lejer og udlejer. Hvis I har været gift, kan I dog vælge først at blive betragtet som lejer og udlejer, efter at boet er blevet delt.

Læs mere og selvbetjeningsløsninger