Når du ønsker at tage kørekort, skal du tilmelde dig køreundervisning. Det gør du på et af de undervisningssteder i landet, der underviser i den kategori, du ønsker at tage kørekort til.
Undervisningsstederne er overordnet set inddelt i 3:
- ungdomsskoler
- køreskoler
- AMU-centre (centre for arbejdsmarkedsuddannelser).
Der må tilbydes køreundervisning på undervisningssteder, der har tilknyttet minimum én godkendt kørelærer.
Du kan kontakte et undervisningssted tæt på dig, hvis du har spørgsmål til tilmelding og undervisningsforløb.