Før du går bort - de vigtige overvejelser

Få overblik over alt det, der er godt at vide og overveje, før du går bort.

Dine ønsker - "Min sidste vilje" og testamente

Hvad er "Min sidste vilje"?

”Min sidste vilje” er et stykke papir eller dokument, hvor du kan give dine pårørende besked om dine ønsker til begravelse eller bisættelse. Det er altså ikke et testamente. Der findes forskellige skabeloner, som du kan bruge, men du kan også selv lave et dokument.  

I ”Min Sidste Vilje” kan du tage stilling til fx:

  • Begravelse eller bisættelse
  • Kiste
  • Urne
  • Tøj, man vil have på
  • Pynt på kisten
  • Hvor højtideligheden afholdes
  • Skal der være en præst til stede
  • Sange og salmer
  • Kirkegård og gravsted

Er ”Min sidste vilje” bindende?

Min Sidste Vilje er ikke juridisk bindende som et testamente.

Gode råd

Det kan være en god ide at tale med sine pårørende om ens ønsker og fortælle dem, hvor de kan finde dit dokument ”Min sidste vilje”.

Hvad er forskellen?

Har du et ønske om begravelse eller bisættelse, og ønsker du fx at få din aske spredt over åbent hav, kan du skrive det i et dokument som ”Min sidste vilje”.

Begravelse

Ved begravelse bliver afdøde lagt i en kiste og begravet på kirkegården.

Bisættelse

Ved bisættelse bliver afdøde brændt på et krematorium, og asken lægges i en urne, der nedsættes i jorden på kirkegården. Det er også tilladt at sprede asken over havet.

Askespredning over åbent hav

Hvis du ønsker, at din aske skal spredes over åbent hav, skal du skriftligt have tilkendegivet et ønske om det. Det kan bruge en blanket eller selv skrive ønsket ned.

Husk, at det skal indeholde dit navn, adresse, CPR-nummer samt dato og underskrift. Sørg for at lægge blanketten sammen med dine øvrige papirer til brug for de efterladte i forbindelse med dit dødsfald.

Spredning af asken skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø. Det er ikke tilladt at sænke en urne med aske i havet.

Når de pårørende anmelder dit dødsfald, skal blanketten vedlægges.

Hvad sker der, hvis jeg ikke har besluttet mig?

Hvis ikke du har oplyst, om du ønsker at blive begravet eller bisat, vil dine pårørende skulle beslutte, hvad der skal ske.

Gode råd

Det kan være en god ide at tale med sine pårørende om ens ønsker til begravelse, bisættelse og eventuel askespredning. Hvis du har skrevet dine ønsker ned til fx askespredning, er det en god ide at fortælle dem, hvor de kan finde dit nedskrevne ønske.

Borgerlig begravelse

Et alternativ til en kirkelig begravelse eller bisættelse er en borgerlig begravelse eller bisættelse. En borgerlig begravelse eller bisættelse kan fx foregå i eget hjem eller i et kapel.

Andre trossamfund

Er du medlem af et andet trossamfund, kan begravelsen eller bisættelsen foregå i et kapel på kirkegården eller i trossamfundets kirke.

Bestem hvad der skal ske med dine ejendele

Ved at oprette et testamente kan du bestemme, hvad der skal ske med dine ejendele, når du går bort. Du kan kun testamentere de tre fjerdedele af arven, der ikke skal tilfalde dine tvangsarvinger (ægtefælle og livsarvinger). Det er ikke obligatorisk at have et testamente.

Hvilke krav gælder for oprettelse af testamente?

  • Du skal være fyldt 18 år
  • Du skal være i stand til at ”handle fornuftigt”
  • Et testamente skal oprettes skriftligt 
  • Testamentet skal underskrives eller vedkendes (det betyder accepteres) under overværelse af to vidner eller en notar i byretten.
  • Vidnerne/notaren skal bagefter underskrive testamentet.

Kan jeg ændre testamentet?

Du kan som udgangspunkt ændre et testamente, hvis du ønsker det. Husk at tjekke testamentet igen, hvis der sker ændringer dit liv.

Sygdom og behandling

 Hvad er en fremtidsfuldmagt?

Ved at oprette en fremtidsfuldmagt kan du vælge en fremtidig repræsentant for dig. En fremtidsfuldmagt er et privat og selvvalgt alternativ til værgemål.

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som du kan oprette nu, men som først kan sættes i kraft, hvis du engang i fremtiden ikke selv længere har evnen til at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold på grund af sygdom, svækket mental funktion eller lignende.

En fremtidsfuldmagt ophører ved død

En fremtidsfuldmagt ophører, hvis du som fuldmagtsgiver går bort. 

Behandlingstestamente

Har du ikke registreret dine ønsker i et behandlingstestamentet, vil lægerne som udgangspunkt gøre, hvad de kan for at holde dig i live.

Ved at oprette et behandlingstestamente kan du sikre, at lægerne følger dine ønsker til behandling, hvis du en dag ikke selv er i stand til at give besked.

Hvad er forskellen på behandlings- og livstestemente?

Behandlingstestamentet har afløste livstestamente. Men hvis du har et livste-stamente, gælder det stadig.

Organdonation

Hvis du ikke selv har taget stilling, er det dine pårørende, der skal beslutte, om dine organer må blive doneret ved hjernedød.

Hvis du ønsker, at dine pårørende ikke skal være i tvivl om din holdning, er der tre ting, du kan gøre:

  • tilmelde dig Donorregistret digitalt. Du kan altid ændre din registrering.
  • hente en pap-udgave af donorkortet hos din læge, på biblioteket, i borgerservice eller på apoteket og bære det på dig. Tilmelder du dig Donorregistret, er det ikke nødvendigt, at du også udfylder donorkortet.
  • fortælle dine pårørende om din beslutning.

Din læge kan indstille dig

Et hospice er et sted med professionel omsorg, pleje og lindring til uhelbredeligt syge og døende mennesker. Din læge kan indstille dig til et ophold på hospice.

For at komme på et hospice, skal du:

  • Selv ønske at komme på hospice.
  • Have en uhelbredelig fremskreden sygdom, og din behandling skal være afsluttet.
  • Være med på, at hjælpen på hospicet er lindrende og ikke helbredende.

Med tanke på de pårørende - økonomien efter et dødsfald

Bankkonti spærres automatisk ved dødsfald

Når en dødsanmeldelse bliver registreret hos det offentlige, bliver alle afdødes bankkonti automatisk spærret. Bemærk, at også fælles bankkonti spærres.

Hvis I har fælles bankkonti, vil din ægtefælle eller samlever først kunne få adgang til efter et møde i skifteretten, som oftest finder sted tre til fire uger efter dødsfaldet.

Hav en ekstra bankkonto parat

Vil I sikre jer, at den længstlevende af jer ikke oplever økonomiske problemer ved ikke at kunne bruge fælleskonto, kan det være en god ide at oprette en ekstra bankkonto til hver af jer og have et passende beløb stående. 

Samlevende arver ikke hinanden automatisk

Er I samlevende, og altså ikke gift, arver I ikke automatisk hinanden. Det gælder uanset samlivsform, varighed af samlivet, og om der er fælles børn.

Opret et testamente, hvis din samlever skal arve

Hvis du ønsker at sikre din samlever bedst muligt, og I ikke ønsker at gifte jer, skal du oprette et testamente. Hvis I opfylder kravene for at oprette et udvidet samlevertestamente, kan din samlever komme til at arve næsten som en ægtefælle. 

Uden et testamente er det reglerne i arveloven, der bestemmer, hvem der skal arve efter dig. I første række går arven til dine børn, børnebørn eller oldebørn, fordi du ikke har nogen ægtefælle. Hvis du har fælles børn med din samlever, arver jeres fælles børn alt, hvis en af jer går bort.

Få et overblik

Familiens økonomiske situation bliver ofte påvirket efter et dødsfald. Det kan være en god idé at få overblik over, hvad der sker med dine forskellige pensionsordninger.

Hvis du ikke er gift, men ønsker at sikre fx din samlever, skal du kontakte forsikringsselskabet og oplyse, hvem du ønsker indsat som begunstiget.  

Også godt at vide

Opsparing eller forudbetaling

Mange ved, at en begravelse eller bisættelse er forbundet med store omkostninger. Hvis du ønsker selv at betale for din egen begravelse, kan du spare op til eller forudbetale din begravelse.

Hvad er forudbetaling eller opsparing til begravelse eller bisættelse?

  • En forudbetalt begravelse eller bisættelse er en aftale, hvor du selv tager stilling til mange af de praktiske forhold ved begravelsen/bisættelsen, samt forudbetaler en del af omkostningerne.
  • Opsparing til din begravelse eller bisættelse vil sige, at du sparer op til din egen begravelse/bisættelse.

Ved begge muligheder kan der være krav om, at man har en bestemt alder. Der kan også være regler om, hvor meget man kan indbetale til opsparingen.

Hvad er digital arv?

Din digitale arv er alt det indhold, du efterlader på computere og sociale medier som fx Facebook. I dag ligger billeder, breve og fotos ofte digitalt og er derfor svært at få adgang til for pårørende.

Generelle råd:

  • Beslut, hvad du ønsker, der skal ske med din digitale arv, når du dør.
  • Tag stilling til, hvad dine pårørende skal have adgang til.
  • Sørg for at gemme koder et sikkert sted.

Facebook og andre sociale medier

På sociale medier som fx Facebook, Instagram og LinkedIn lukkes din profil ikke automatisk ned efter et dødsfald.

På Facebook kan du under Indstillinger bestemme, hvad der skal ske med din konto, når du går bort. Søg eventuelt på ”eftermælekontakt”.

Google

Har man en Gmail, indhold på YouTube eller bruger Google Drev, kan man i Googles Inactive Account Manager (i den danske version: Administration af inaktiv konto) bestemme, hvad der skal ske, hvis kontoen ikke har været aktiv inden for en bestemt periode.

Du kan bestemme, at Google skal slette dine data, eller at en pårørende skal have adgang til dem.

Dokumenter i Digital Post og eBoks

Du kan give andre adgang til Digital Post, men vær opmærksom på, at deres adgang lukker ved dødsfald. Når en borger dør, vil alle adgange til postkassen blive spærret.

Den afdødes postkasse opbevares efter dødsfaldet. For at pårørende kan få adgang til en afdødes Digital Post, skal de kontakte e-Boks og vedlægge en skifteretsattest.

Hjælp til at finde den rette at tale med

At tale om døden er svært for de fleste. Mange taler med deres nærmeste, men det er også normalt at have behov for at tale med andre.

Nogle går igennem deres læge for at finde den rette hjælp, mens andre henvender sig til fx en præst i deres sogn. Der kan desuden være forskellige organisationer i din kommune, som du kan henvende dig til.