Når du fylder 13 år, må du gerne tage et fritidsjob. Dine forældre skal vide, at du har et fritidsjob, når du er under 15 år.
Hvis du er mellem 13-15 år eller ikke har afsluttet 9. klasse, er der specielle regler for, hvilke typer fritidsjob du må have.
Du må påtage dig lettere arbejde
Du må kun påtage dig fritidsjob, som falder ind under kategorien "lettere arbejde".
Eksempler på fritidsjob, du gerne må tage:
- lettere budtjeneste - fx gå med aviser og reklamer
- lettere arbejde inden for landbrug - fx plukke bær og passe mindre husdyr og heste
- arbejde med at modtage og sortere flasker i et supermarked.
Eksempler på fritidsjob, du ikke må tage:
- arbejde i udgangskasser i supermarkeder
- arbejde, hvor du skal løfte kasser, der vejer mere end 12 kilo.
På Jobpatruljens hjemmeside kan du læse mere om, hvilke job du må tage: