Guide: Når I går fra hinanden - fælles børn under 18 år

Få styr på reglerne, før I laver aftaler om børn og økonomi ved skilsmisse og ophør af samliv

Børn - de vigtige beslutninger

Selv om I ikke er sammen længere, skal I som forældre stadig samarbejde om jeres børn. Det er vigtigt, at I taler om, hvordan jeres nye hverdag ser ud og får truffet aftaler, som jeres børn trives med.

Lav aftaler, som I tror på kan fungere i længere tid. De kan have stor betydning for jeres hverdag – det gælder aftaler om børnene og om økonomi.

Selv om det er en svær situation at være i, så sæt tid af til at forstå reglerne og blive enige om nogle aftaler. Husk at børnenes trivsel skal være centrum for jeres aftaler.

SES: Samarbejde efter skilsmisse – et digitalt forløb

I kan få hjælp til jeres overvejelser om, hvordan I kan samarbejde, og dermed hjælpe jeres barn, med Familieretshusets digitale forløb Samarbejde efter skilsmisse (SES). Forløbet tager ca. en halv time og er en hjælp til at undgå konflikter og blive bedre til at forstå og støtte jeres børn igennem, at I går fra hinanden.

Bemærk at det digitale forløb, SES, er obligatorisk at gennemføre for forældre, der skal skilles. Forløbet skal gennemføres inden for refleksionsperioden, der varer tre måneder.

Andre tilbud om hjælp til familien

Familieretshuset har en række tilbud til både jer, der skal skilles, og jer, der har været samlevende. Det er frivillige tilbud, som skal tilpasses den enkelte familie. Fokus er på at hjælpe jer med at indgå aftaler, som kan give familien ro og tryghed i en turbulent tid.  

Kommunen har muligvis også en række tilbud om hjælp til familien.

Tilbud til børn

Familieretshuset har flere tilbud til børn. Det kan blandt andet være børnesamtaler, børnegrupper og tildeling af kontaktpersoner til børn.

Hvis jeres barn er fyldt 10 år, har det ret til selv at bede Familieretshuset om at indkalde jer til møde om ændring af fx samvær og bopæl.

Kommunen og dit barns skole har muligvis også tilbud om hjælp til børn.

Der findes flere organisationer, der skriver om forældresamarbejdet, når I går fra hinanden fx Børns Vilkår.


Når I er sammen, har I som udgangspunkt fælles forældremyndighed. Det ændrer sig ikke, hvis I går fra hinanden.

Selv om I har fælles forældremyndighed, skal I stadig træffe en vigtig beslutning om, hvem af jer, der skal være bopælsforælder og hvem af jer, der skal være samværsforælder.

Bopælsforælder og samværsforælder er to forskellige ting og giver forskelligt ansvar og forskellige rettigheder i forhold til jeres børn.

Selv om I ønsker, at barnet skal have lige meget samvær med begge forældre, skal I stadig beslutte, hvem der er bopælsforælder, og hvem der er samværsforælder. 

Hvis børnene skal bo mest hos den ene forælder, vil den forælder være bopælsforælder. Det vil sige, at hvis I har en samværsordning (også kaldet deleordning), hvor barnet bor fx 9 dage hos den ene forælder og 5 dage hos den anden, bliver den forælder, barnet er mest hos, bopælsforælder.

Her er en oversigt over, hvad I skal være enige om, når I har fælles forældremyndighed, samt hvad bopæls- og samværsforælderen kan bestemme:

Tabel: Ansvarsområder for fælles forældremyndighed samt bopæls- og samværsforælder.
Fælles forældre­myndighed Bopæls­forælder Samværs­forælder

Værgemål

Væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb

Skolevalg, videreuddannelse

Skolefritidsordning

Risikobetonet fritidsaktivitet

Flytning udenlands, herunder flytning til Grønland og Færøerne

Navnevalg

Religiøse forhold

Pas

Direkte daglig omsorg

Daginstitution

Fritidsaktiviteter

Flytning indenlands

Skolepsykolog

Børnesagkyndig rådgivning

Afgørelser, der relaterer sig til samvær - direkte omsorg

Fritidsaktiviteter

Bopælsforælderens rettigheder

Børnene har deres folkeregisteradresse hos bopælsforælderen, som også er den, der vil modtage børne- og ungeydelsen. Derudover kan bopælsforælderen bestemme de mere overordnede forhold angående børnenes daglige liv.

Bopælsforælderen kan søge en række tilskud fra det offentlige, fx et børnetilskud som enlig forsøger og tilskud til daginstitution.

Bopælsforælderen vil i nogle tilfælde modtage børnebidrag fra samværsforælderen. Det afhænger af jeres konkrete situation. Nogle forældre aftaler, at der ikke betales et børnebidrag. Andre forældre aftaler, at der betales børnebidrag. I tilfælde af at I ikke kan blive enige, kan Familieretshuset i nogle tilfælde fastsætte et beløb og pålægge samværsforælderen at betale børnebidrag. 

Både bopæls- og samværsforælder

Hvis I har mere end ét barn sammen, og barnet er er under 18 år, kan I vælge at gøre den ene af jer til bopælsforælder for det ene barn og samværsforælder for det andet barn/de andre børn. Det behøver ikke at være én forælder, der er bopælsforældre for alle børnene.

Hvis I ikke er enige

Hvis I er uenige om barnets bopæl eller jeres samvær med barnet, kan I kontakte Familieretshuset.

Hvis I har fælles forældremyndighed, har barnet automatisk delt bopæl i tre måneder, efter I er gået fra hinanden – med mindre I bliver enige om, hos hvem af jer, barnet skal have bopæl.

Det betyder, at I ikke behøver at vælge, hvem af jer, der skal være bopælsforælder og hvem af jer, der skal være samværsforælder, før der er gået tre måneder.

Den automatiske delte bopæl bortfalder efter tre måneder og bliver ikke registeret i CPR (Det Centrale Personregister). Hvis I selv aftaler delt bopæl inden for de første tre måneder efter samlivsophævelsen, så bortfalder den ikke automatisk efter tre måneder.

Vær opmærksom på, at barnet ikke får automatisk delt bopæl efter, at I er gået fra hinanden, hvis I begge flytter fra jeres fælles hjem.

Delt bopæl – lav en aftale

Når I går fra hinanden, har barnet automatisk delt bopæl i tre måneder. I kan på et hvilket som helst tidspunkt efter, at I er gået fra hinanden, aftale, hvor barnet skal bo, og I kan eventuelt aftale, at barnet skal have delt bopæl. Aftalen kan være mundtlig eller skriftlig, og den skal ikke registreres nogen steder for at være gyldig.

I har altså som forældre mulighed for at indgå aftale om delt bopæl uden at tage kontakt til myndigheder.

Hvad betyder det at have aftalt delt bopæl?

Aftale om delt bopæl er en beslutning, som kun har betydning mellem jer som forældre.

Barnet vil, uanset om I får registreret en aftale om delt bopæl, fortsat kun have én folkeregisteradresse.

Forældre, der har en aftale om delt bopæl for barnet, skal være enige om alle overordnede beslutninger i forhold til barnets daglige liv. Den ene forælder kan fx ikke på egen hånd beslutte, hvilken daginstitution barnet skal gå i, eller hvor i landet barnet skal bo.

Det vil være forskelligt fra forældrepar til forældrepar, hvordan man griber det fælles ansvar for barnet an. Der er ikke krav om, at I har en deleordning, eller at I bor tæt ved hinanden – aftalen om delt bopæl og betingelser for den er op til jer. Samværets omfang er uden betydning for, om man kan have delt bopæl. Der er altså ingen forudsætninger for at have delt bopæl ud over fælles forældremyndighed og enighed.

I kan som forældre bede Familieretshuset om at registrere i CPR (Det Centrale Personregister), at I har aftalt delt bopæl, men registreringen har ingen selvstændig betydning.

Hvis I ikke er enige

Hvis I er uenige om barnets bopæl eller jeres samvær med barnet, kan I kontakte Familieretshuset.

Hvis I har aftalt delt bopæl, og du ikke længere ønsker den aftale, skal I blive enige om en ny aftale. Hvis I har fået registreret fælles bopæl for barnet i CPR (Det Centrale Personregister), skal I kontakte Familieretshuset for at få ændret registreringen i CPR.

Husk at have fokus på børnene, når I laver aftaler om, hvor meget børnene skal være hos hver af jer.

Aftale om samvær - skabelon

I kan selv lave en skriftlig aftale om samvær. Jeres egen aftale er lige så bindende som en aftale eller afgørelse, der laves i Familieretshuset.

Hvis I er enige om, hvordan samværet skal foregå, er der ikke behov for at kontakte Familieretshuset. I kan bruge skabelonen her til at skrive den aftale, I bliver enige om. Den skal underskrives og opbevares af begge parter.

I kan vælge at sende samværsaftalen til Familieretshuset til orientering, men det er ikke et krav.

Hvis I ikke er enige

Hvis I har brug for vejledning/rådgivning, eller I ikke kan blive enige om en samværsaftale, kan I kontakte Familieretshuset.

Hvis jeres situation ændrer sig

Ændrer jeres situation sig, kan I benytte jer af Familieretshusets tilbud, hvis I er i tvivl om eller har brug for rådgivning om, hvad der er bedst for barnet. Hvis I allerede har indgået en aftale om samværet eller bopælen, skal I være opmærksomme på, at forholdene skal have forandret sig væsentligt, for at der kan ændres på dem via en afgørelse.

Mulige tilskud fra det offentlige

Du kan få børnetilskud, hvis du bor sammen med dit barn og er enlig. For at få tilskuddet skal du være det, man kalder enlig forsørger.

Er jeg enlig forsørger?

Som hovedregel er du enlig forsørger, hvis du ikke lever i et ægteskabslignende forhold eller der er en anden, der bidrager væsentligt til husholdningen. Børnetilskud til enlige indgår ikke i din skattepligtige indkomst, og du skal derfor ikke betale skat af børnetilskud.

Hvad skal jeg gøre?

For at få børnetilskud til enlige skal du selv søge. Opfylder du betingelserne, er du først berettiget til tilskuddet i kvartalet efter, du har søgt. Én gang om året skriver Udbetaling Danmark til dig for at høre, om du stadig er enlig forsørger. For fortsat at få børnetilskud til enlige, skal du oplyse om din situation.

Ændrer din situation sig?

Du skal straks give Udbetaling Danmark besked, hvis din situation ændrer sig, og ændringen har betydning for det børnetilskud, du modtager.

Er du enlig forsørger og får SU, kan du søge om SU forsørgertillæg.

Før du søger om SU forsørgertillæg, skal du modtage børnetilskud fra Udbetaling Danmark. Derefter kan du søge om SU forsørgertillægget.

En gang om året (i november) skal du sende ny dokumentation for, at du stadig er studerende.

Du kan desuden vælge at tage supplerende SU-lån.

Hvad skal jeg gøre?

For at få SU forsørgertillæg skal du først modtage børnetilskud fra Udbetaling Danmark – derefter kan du søge om SU forsørgertillæg.

Børne- og ungeydelsen er automatisk blevet udbetalt til moren, mens I har boet sammen. Når I går fra hinanden, følger børne- og ungeydelsen den forælder, barnet opholder sig mest hos. Opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, følger børne- og ungeydelsen bopælsforælderen.

Hvad skal jeg gøre?

Du skal som udgangspunkt ikke gøre noget ift. børne- og ungeydelse.

Økonomi mellem jer

Forældre har pligt til at forsørge deres børn. En forælder, der ikke bor sammen med barnet, skal stadig være med til at forsørge det. Det kan fx være ved at betale børnebidrag til den anden forælder. Det gælder uanset, om I har været gift eller samlevende.

Aftale om børnebidrag

Som udgangspunkt aftaler I selv, om den ene af jer skal betale børnebidrag til den anden, og I aftaler selv beløbets størrelse. Den ene forælder kan dog efter ansøgning fra den anden forælder blive pålagt at betale børnebidrag.

Hvis I overvejer at lave en aftale om børnebidrag, kan I se på, hvor meget barnet opholder sig hos hver af forældrene. Det er blandt andet det, Familieretshuset ser på, hvis det er dem, der skal fastsætte børnebidraget. Derudover ser Familieretshuset på indkomsten hos den forælder, der skal betale bidraget, og på, hvor mange børn han eller hun har forsørgelsespligt overfor.

Hjælp til at aftale børnebidrag

Hvis barnet opholder sig nogenlunde lige meget hos begge forældre, og I begge opfylder jeres forsørgelsespligt, vil Familieretshuset som udgangspunkt ikke fastsætte et bidrag. Hvis barnet kun overnatter 4-5 gange hos den ene forælder over en 14-dages periode, vil Familieretshuset normalt fastsætte børnebidrag. Du kan bruge Familieretshusets Børnebidragsberegner til at se, hvordan bidraget normalt vil blive beregnet.

I kan også aftale, at I deler udgifterne til jeres børns forsørgelse mellem jer.  Her er det en god ide at have klare aftaler om, hvem der køber hvad til børnene. 

Hvis I ikke er enige

Er I ikke enige om en aftale om børnebidrag, skal I kontakte Familieretshuset.

Børnebidrag og skat

Du kan få fradrag for børnebidrag betalt til dine børn under 18 år, der ikke bor hos dig. Det kræver en skriftlig aftale om betaling af børnebidraget mellem jer to eller via Familieretshuset.

Du skal selv skrive dit bidrag på både forskudsopgørelsen og årsopgørelsen.

Hvis I hver har et barn boende, og I har en skriftlig aftale om at betale børnebidrag til det barn, som ikke bor hos jer, får I begge fradrag.

Hvis I selv aftaler, at der skal betales børnebidrag, skal I være opmærksomme på, at der skal betales skat, hvis beløbet er større end normalbidragets størrelse.  

Bodeling ved skilsmisse

Hvis I har været gift, skal jeres fælles formue som udgangspunkt deles lige imellem jer. Hvis I har fælles gæld, trækkes det fra jeres fælles formue, som deles ligeligt mellem jer. Hvis den ene af jer har personlig gæld, overtager den anden dog ikke halvdelen af gælden.

Sådan gør I, hvis I er enige om deling af boet

Hvis I er gift og enige om delingen, kan I selv dele jeres fællesbo uden godkendelse fra en myndighed.

Det er altid en god ide at lave en skriftlig aftale om bodeling, som bliver underskrevet af jer begge. Det kalder man en bodelingsoverenskomst.

Hvis fællesboet er af en vis størrelse og svært at få overblik over, kan det være en god idé at søge professionel hjælp til bodelingen.

Hvis I ikke er enige

Hvis I ikke kan blive enige om at dele boet, kan I hver især søge skifteretten om hjælp til deling af fællesboet.

Bodeling ved ophør af samliv

Hvis I har været samlevende, tager I som udgangspunkt det med, som I hver især ejer – men gæld, I har stiftet sammen, er stadig fælles. Ejer I noget sammen (fx en bil eller bolig), skal det deles, hvis I går fra hinanden – med mindre, I har lavet en aftale om andet.

Når I er gift, har I pligt til at forsørge hinanden. Den pligt ophører ved separation eller skilsmisse. I kan aftale, om den ene i en periode efter separationen eller skilsmissen fortsat skal forsørge den anden ved at betale et ægtefællebidrag. Hvis I aftaler bidragspligt, skal I også aftale, hvor lang tid forsørgelsen skal vare, fx et bestemt antal år fra separationen/skilsmissen eller uden tidsbegrænsning.

I kan også selv lave en aftale om ægtefællebidragets størrelse. Det er en god ide at lave en skriftlig aftale om beløbet. Hvor lang tid, der skal betales ægtefællebidrag, vil fremgå af skilsmissebevillingen fra Familieretshuset. 

Hvis I ikke er enige

Kan I ikke blive enige, om der skal være et ægtefællebidrag eller ej, indkalder Familieretshuset jer til et møde (en vilkårsforhandling). Hvis I ikke bliver enige, træffer Familieretshuset en afgørelse. Hvis I ikke er enige om ægtefællebidrag, vil Familieretshuset som udgangspunkt kun fastsætte det, hvis I har været gift i mange år, og ægteskabet har påvirket den ene ægtefælles mulighed for at forsørge sig selv i negativ retning. Det er altså ikke nok, at den ene tjener mere end den anden.

Familieretshuset kan også afgøre størrelsen af bidraget, hvis I er enige om, at der skal betales bidrag, men er uenige om bidragets størrelse.

I skal være opmærksomme på, at modtageren af ægtefællebidraget skal betale skat af bidraget, og at den anden part kan fratrække beløbet i skat. I skal selv skrive ægtefællebidraget på både forskudsopgørelsen og årsopgørelsen.

Din nye privatøkonomi

I forbindelse med en skilsmisse er det en god ide at se på din pension, og om du vil ændre på størrelsen af dine indbetalinger, så de passer til din nye situation.

Som udgangspunkt sker der ikke ændringer med jeres individuelle pensionsordninger, når I bliver skilt. I beholder hver især jeres ”rimelige” pensionsordninger. En ”rimelig” pensionsordning kan være en ordning, du har gennem dit arbejde. Det vil sige fx overenskomstbestemte pensionsordninger og/eller arbejdsmarkedspensioner.

En ”ikke-rimelig” pensionsordning kan være en pension, som du har indbetalt til ved siden af de overenskomstbestemte pensionsordninger og/eller arbejdsmarkedspensioner.

Hvis I ikke er enige

Det er skifteretten, der kan vurdere, om en pension er ”rimelig” eller ej. Det vurderes fra sag til sag, om der er tale om ”rimelige” eller ”ikke-rimelige” pensionsordninger.

Det er en god ide at kontakte dit forsikringsselskab, når I går fra hinanden og tale med dem om din nye situation. Der skal måske ændres eller optages nye forsikringer, fx:

  • Husforsikring
  • Indboforsikring
  • Bilforsikring 
  • Livsforsikringer           

Hvis du har skrevet testamente, hvor din tidligere ægtefælle eller samlever indgår, kan du overveje, om det skal ændres.


Hvis du bliver skilt, får Skattestyrelsen automatisk besked. Skattestyrelsen ændrer i sambeskatning, mens du selv kan rette i forskudsopgørelsen.

Sambeskatning betyder fx, at I har kunnet overføre uudnyttede personfradrag mellem hinanden. I er automatisk blevet sambeskattet fra det år, I blev gift. Ved separation eller skilsmisse ophører sambeskatningen fra det år, I går fra hinanden.

Forskudsopgørelsen er det en god ide at rette, hvis:

  • I har haft fælles ejerbolig
  • Du modtager eller betaler ægtefællebidrag
  • Du betaler børnebidrag
  • Du har positiv kapitalindkomst, og din tidligere ægtefælle har negativ kapitalindkomst.

Hvis I ejer en bolig sammen, skal du betale ejendomsværdiskat af din andel af boligen, så længe du bor i boligen.

Ejer I en bolig sammen og flytter fra hinanden, bliver du og din tidligere partner betragtet som henholdsvis lejer og udlejer.

Hvis I har været gift, kan I dog vælge først at blive betragtet som lejer og udlejer, efter at boet er blevet delt.

Se på skat.dk, hvilke regler og muligheder, der gælder for din situation:

Skilsmisse og ophør af samliv

Hvis I har fælles børn under 18 år, er der tre måder at blive skilt på: direkte skilsmisse med refleksionsperiode, skilsmisse med separation og skilsmisse efter særlige grunde

Direkte skilsmisse med refleksionsperiode

Hvis I søger om direkte skilsmisse med refleksionsperiode, er det en forudsætning, at I er enige om at blive skilt.

Af hensyn til børnene skal I have en tre måneders refleksionsperiode.

Inden for refleksionsperiodens start og indtil senest en måned efter udløbet af refleksionsperioden, skal begge forældre have gennemført et digitalt forløb (SES – Samarbejde Efter Skilsmisse). Kurset tager ca. en halv time og er en hjælp til at undgå konflikter og blive bedre til at forstå og støtte jeres børn igennem en skilsmisse.

I skal, efter først at have gennemgået det digitale forløb SES (Samarbejde Efter Skilsmisse), bekræfte, at I ønsker at blive skilt. Bekræftelsen skal ske senest inden for en måned efter udløbet af refleksionsperioden. Hvis fristen overskrides, bortfalder ansøgningen automatisk.

Familieretshuset sender jer hver et link til SES-forløbet, som kan gennemføres hjemmefra. Efter at forløbet er gennemført, får man en digital kvittering.

Skilsmisse med separation

I kan søge om at blive separeret. Separationen er en periode, hvor I skal finde ud af, om I ønsker at fortsætte med at være gift, eller om I ønsker at blive skilt. I behøver ikke at være enige om at blive separeret. 

I kan på eget initiativ få hjælp fra Familieretshuset, fx børnesagkyndig rådgivning eller konflikthåndtering. I kan også vælge at bruge det digitale forløb SES (Samarbejde Efter Skilsmisse), men det er ikke et krav. Kurset tager ca. en halv time og er en hjælp til at undgå konflikter og blive bedre til at forstå og støtte jeres børn, når I går fra hinanden.

I kan ansøge om skilsmisse på et hvilket som helst tidspunkt, mens I er separeret. Søger I om skilsmisse, inden I har været separeret i seks måneder, skal I dog have en refleksionsperiode, et digitalt forløb (SES) og bekræfte anmodningen om skilsmisse. Søger I om skilsmisse, efter I har været separeret i mindst seks måneder, gælder ingen af de krav.

Skilsmisse efter særlige grunde

Skilsmisse efter særlige grunde kræver ikke enighed. I den situation har du ret til at blive direkte skilt uden refleksionsperiode og separation uanset, hvad den anden part siger. Du skal dog kunne bevise eller sandsynliggøre den særlige grund. I ægteskabsloven nævnes følgende særlige grunde:

  • utroskab
  • to års adskillelse grundet uenighed
  • vold, herunder psykisk vold
  • seksuelle overgreb
  • bigami
  • børnebortførelse

Grundvilkår for skilsmissen - det skal I være enige om

Hvis I søger om direkte skilsmisse, er det en forudsætning, at I er enige om at blive skilt, og at I er enige om vilkårene for skilsmissen. Hvis I bor til leje, skal I være enige om, hvem af jer, der skal overtage lejemålet. I skal også være enige om, hvorvidt den ene skal betale et ægtefællebidrag til den anden.

Det er derfor vigtigt, at I forholder jer til nogle helt konkrete spørgsmål:

  • Skal den ene af jer forpligte sig til at forsørge den anden efter separationen/skilsmissen (ægtefællebidrag)?
  • Hvor længe skal forsørgelsen (ægtefællebidraget) vare?
  • Ved lejebolig: Hvem skal blive boende i jeres lejebolig, og hvem skal flytte?

Hvis I ikke er enige

Hvis I ikke er enige om vilkårene for jeres separation eller skilsmisse, indkalder Familieretshuset jer til et møde, som kaldes en vilkårsforhandling. Formålet med en vilkårsforhandling er, at I bliver enige. Hvis ikke det kan lade sig gøre, kan Familieretshuset træffe afgørelse om de vilkår, som I er uenige om.

Godt at vide

  • Nogle boligforeninger vil lade dig komme foran i køen, hvis du har brug for en lejlighed i forbindelse med skilsmisse.

Læs mere

I kan på eget initiativ få hjælp fra Familieretshuset, fx børnesagkyndig rådgivning eller konflikthåndtering. I kan også vælge at bruge det digitale forløb SES (Samarbejde Efter Skilsmisse), men det er ikke et krav.  Kurset tager ca. en halv time og er en hjælp til at undgå konflikter og blive bedre til at forstå og støtte jeres børn, når I går fra hinanden.

Godt at vide:   

  • Hvis I bor i lejebolig og har boet sammen i mindst to år, har en af jer ret til at blive boende og overtage lejekontrakten, så længe I kan blive enige om, hvem af jer det skal være.
  • Nogle boligforeninger vil lade dig komme foran i køen, hvis du har brug for en lejlighed i forbindelse med ophør af samliv.

Når I går fra hinanden, kan der være behov for at få hjælp og vejledning til samarbejdet om børnene eller til børnene, som kan have behov for at tale med nogen udefra.

Det digitale forløb SES (Samarbejde Efter Skilsmisse) er obligatorisk, hvis man har fælles børn under 18 og søger direkte skilsmisse, men alle har mulighed for at tage kurset. Kurset tager ca. en halv time og er en hjælp til at undgå konflikter og blive bedre til at forstå og støtte jeres børn, når I går fra hinanden.

Kommunen tilbyder muligvis kurser, samtaler eller anden form for hjælp og vejledning til jer eller jeres børn.