Der skal
betales gebyr i forbindelse med navneændring. Gebyret dækker sagsbehandling og bliver ikke refunderet,
hvis ansøgningen ikke kan imødekommes eller den trækkes tilbage. Du kan således heller ikke få refunderet gebyr, hvis evt. medunderskriver ikke vil signere. Gebyret skal betales med
Dankort, kreditkort eller MobilePay, når du indsender ansøgningen på borger.dk. Gebyret er på 585,66 kr. (2024).
Kan du ikke
betale med Dankort, kreditkort eller MobilePay, skal du betale gebyret som et girokort/indbetalingskort via
en netbanksoverførsel inden du indsender din ansøgning. Inden du betaler,
bør du lave en aftale med den myndighed, som modtager din ansøgning. Det er
enten dit bopælssogn eller den sønderjyske kommune, hvor du er født.
Din
dokumentation for, at du har indbetalt gebyret, er den kvittering, som du har
fået af din bank. Denne dokumentation skal du vedhæfte din ansøgning om navneændring som et bilag nederst på siden, hvor du oplyser navnet du ansøger om (Det er på Trin 2 af 6, når du udfylder ansøgningen).
Indbetaling af girokort via netbank
Når du
betaler gebyret, skal du sikre at:
-
de to første cifre i modtagerfeltet er "73"
- skrive kontonummeret: "84698857"
- skrive ansøgers nuværende navn i
feltet "Besked til modtager"
Betalingsoplysningerne
kan du finde på blanketten "Ansøg om navneændring – til print", side 4.
Når du efter
endt betaling ansøger om navneændring på www.borger.dk, skal du være opmærksom
på følgende:
-
at du under
"Betaling" vælger svarmuligheden: "Jeg mener ikke, at jeg
skal betale for denne navneændring"
-
at du i feltet
"Begrundelse herfor" oplyser, at der er lavet aftale med sognet
eller kommunen om, at girokortet betales via netbank.
Husk at
vedhæfte kvittering for betaling til ansøgningen.
Navneændringer
er gebyrfri, hvis:
-
navneændringen søges i forbindelse
med vielsen og der skabes en form for navnefællesskab og der søges
senest 3 måneder efter vielsen, eller
-
navneændringen gælder for et
barn under 18 år, som følge af én af forældrenes navneændring, og at der
skabes en form for navnefællesskab
Der skal kun betales ét gebyr, hvis navneændringen gælder ægtefæller, ugifte samlevende, børn under 18 år, søskende eller plejebørn under 18 år.
Læs mere om gebyr hos Familieretshuset:
Har du ved en fejl betalt gebyr, så skal du kontakte sognet for nærmere vejledning.
Sognet skal bekræfte, at gebyret kan betales tilbage. Hvis du er født i Sønderjylland, er det kommunen, hvor du er født.