Er I ikke gift med hinanden, og ønsker I sammen at varetage omsorgen og ansvaret for jeres barn, skal I udfylde og underskrive en omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab. I får samtidig fælles forældremyndighed over jeres barn.
I kan udfylde erklæringen både før fødslen og i de første 4 uger efter barnets fødsel. Hvis barnet er mere end 4 uger gammelt, kan I ikke længere benytte løsningen, og barnets mor vil modtage et brev fra Familieretshuset gennem Digital Post med information om, hvordan I registrerer faderskabet.
Hvis I ikke begge har NemID*, skal I udfylde ’Erklæring til print’ og følge dens vejledning. I kan kun benytte ’Erklæring til print’, hvis der er særlige forhold, der gør, at I kan fritages for at udfylde og underskrive erklæringen digitalt.
*Hvis du ikke kan få NemID, eller hvis den der skal godkende ansøgningen ikke kan få NemID, skal I udfylde ’Erklæring til print’.
Vær opmærksom på, at den, der udfylder en omsorgs- og ansvarserklæring, kan udfylde den med enten sit NemID eller MitID. Vær dog opmærksom på, at den der udfylder erklæringen skal underskrive med NemID til sidst og at den, der skal medunderskrive, kun kan benytte NemID til at medunderskrive.