Når du har lejet et værelse i en andens bolig, kan du søge boligstøtte, hvis du har dit eget køkken eller tekøkken, som du ikke deler med andre.
Man kan ikke få boligstøtte, hvis man er en del af husstanden og har fuld adgang til hele boligen, fx hvis du bor sammen med din kæreste, din ægtefælle eller dine forældre. Her betragtes du som beboer på adressen.
Det er heller ikke muligt at søge om boligstøtte, hvis boligen ikke er indrettet til, at der kan lejes et værelse ud. Det kan fx være, hvis boligen er en 1-værelses lejlighed.