Boligstøtte er et tilskud til din husleje. Hvor meget du kan få afhænger bl.a. af, hvad du betaler i husleje.
Når du søger eller beregner boligstøtte, skal du oplyse, hvad du betaler i husleje uden forbrug. Du skal trække udgifter fra til fx:
- el
- varme
- varmt vand
- fællesantenne
- telefon, internet eller bredbånd
- leje, du har betalt forud
- indskud og afdrag på indskud
- garage eller carport
- møbler, hvis du lejer en møbleret bolig
- udgifter til vaskeri.
Hvis dine udgifter til fx a conto varme eller el stiger, fordi du bruger mere, får du ikke mere i boligstøtte.
Betaler du særskilt til forbedringer af din bolig, fx nyt køkken eller bad, skal du lægge det beløb til din husleje.