Vil du søge boligstøtte

Her kan du læse, hvordan du søger boligstøtte

Start

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Start Beregn din boligstøtte

Hvis du bor til leje i en bolig med eget køkken, kan du måske få boligstøtte. Du skal bo i boligen hele året.

Prøv beregneren. Den giver et vejledende beløb:

Hvis I bor flere sammen, er det kun én person, som kan få boligstøtte. Boligstøtten bliver udbetalt til den, der laver ansøgningen eller til boligselskabet, som trækker beløbet fra huslejen.

Boligstøtte til andels- eller ejerbolig

Du kan også søge boligstøtte til en andels- eller ejerbolig, hvis du er førtidspensionist eller folkepensionist. Boligstøtte til andels- og ejerboliger udbetales som lån. Du kan læse mere om boligstøtte til andels- eller ejerbolig under "Vil du vide mere".

Boligstøtte ved forældrekøb

Hvis dine forældre har købt en lejlighed til dig, og du har underskrevet en lejekontrakt med dem, kan du søge boligstøtte efter de normale regler.

Boligstøtte ved fremleje

Det er en god ide, at du har din lejekontrakt på din fremlejede bolig klar, når du skal søge om boligstøtte. Den skal du nemlig sende med, når du søger om boligstøtte.

Det er vigtigt, at den du fremlejer din bolig af melder flytning til folkeregistret, hvis han/hun ikke bor der. Har personen ikke mulighed for det, kan hans/hendes indkomst blive regnet med, og det kan påvirke din boligstøtte.

Boligstøtte fra første dag – søg inden en måned

Har du søgt boligstøtte senest 30 dage efter du er flyttet ind, vil pengene blive udbetalt med tilbagevirkende kraft fra indflytningsdatoen uanset sagsbehandlingstiden, som kan være op til 13 uger.

Hvis du har behov for at få en foreløbig udbetaling, inden din ansøgning er behandlet, kan du ringe til Udbetaling Danmark.

Bliv klogere på boligstøtte

Hvor meget du kan få i boligstøtte kommer bl.a. an på:

  • din husleje, når udgifter til bl.a. el, vand og varme er trukket fra
  • hvor mange kvadratmeter boligen er
  • hvor mange børn og voksne, der bor i boligen
  • indkomst og formue for alle, der bor i boligen
  • om du er folkepensionist eller førtidspensionist.

Du skal ikke betale skat af din boligstøtte. 

Her kan du beregne, hvor meget du kan få:

Er du folkepensionist, førtidspensionist eller ikke pensionist?

Hvor meget du kan få i boligstøtte om måneden afhænger af, om du er folkepensionist, førtidspensionist eller ikke er pensionist.

Her er en oversigt over, hvad man højst kan få i boligstøtte:

Når du bor til leje og ikke er pensionist:   
Antal børn i boligen Maks. per md. (2019)
Ingen børn 1.018 kr.  
1-3 børn 3.582 kr.  
4 børn eller flere 4.478 kr.  
Når du er førtidspensionist efter de nye regler:    
Antal børn i boligen Maks. per md. (2019)   
0-3 børn i boligen 3.582 kr.  
4 børn eller flere 4.478 kr.  
Når du er førtidspensionist efter de gamle regler:  
Antal børn i boligen Maks. per md. (2019)   
0-3 børn i boligen 4.045 kr.  
4 børn eller flere 5.056 kr.  
Når du er folkepensionist:    
Antal børn i boligen Maks. per md. (2019)   
 0-3 børn i boligen 4.045 kr.  

Du kan måske få mere i boligstøtte, hvis:

  • du bor i en bolig, der er anvist af kommunen
  • du eller en anden i boligen får døgnhjælp efter servicelovens §96 eller
  • du eller en anden i boligen er stærkt bevægelseshæmmet, og boligen er tilpasset til det.

Du skal søge boligstøtte digitalt. Er du digitalt undtaget, kan du søge via en blanket.

Der er kun én person i boligen, der kan søge boligstøtte.

Her kan du se en film om, hvordan du søger boligstøtte:

Oplys husleje uden forbrug

Når du søger boligstøtte, skal du oplyse, hvad du betaler i husleje uden forbrug. Du skal derfor trække nogle udgifter fra.

Her kan du se en liste over, de udgifter, der skal trækkes fra som forbrug:

Du kan gemme undervejs

Du får at vide undervejs i ansøgningen, hvis du skal sende dokumentation med.

Du kan altid gemme ansøgningen og vende tilbage senere. Fx hvis du skal bruge tid på at finde dokumentation frem.

Privat lejebolig – hav lejekontrakten klar

Når du søger boligstøtte til en privat lejebolig, er det en god ide at have din lejekontrakt klar. Den vil du blive bedt om at sende med, når du udfylder ansøgningen om boligstøtte. Lejekontrakten skal være underskrevet af udlejer.  

Alment boligselskab – ingen lejekontrakt med

Bor du i et alment boligselskab, får Udbetaling Danmark automatisk oplysninger om boligen fra dit boligselskab. Derfor skal du ikke sende kopi af lejekontrakten.  

Husk at melde flytning til folkeregistret

Det er en god ide at melde flytning til folkeregistret, inden du søger boligstøtte. Det kan du gøre her på borger.dk, og tidligst fire uger før du flytter ind.

Du er velkommen til at søge boligstøtte lige efter. Udbetaling Danmark kan dog tidligst behandle din ansøgning fra den dag, du er flyttet ind. Det vil også sige, at boligstøtten først kommer, efter du er flyttet.

Søg indenfor 30 dage efter indflytning

Har du søgt boligstøtte senest 30 dage efter du er flyttet ind, vil pengene blive udbetalt med tilbagevirkende kraft fra indflytningsdatoen uanset sagsbehandlingstiden, som kan være op til 13 uger.

Hvis du har behov for at få en foreløbig udbetaling, inden din ansøgning er behandlet, kan du ringe til Udbetaling Danmark.

Du kan følge din ansøgning på din personlige side for boligstøtte: 

Du får udbetalt boligstøtte den første hverdag i måneden. Boligstøtte er forudbetalt.

Ved ansøgning – pengene kommer efter indflytning

Når du søger boligstøtte, kan Udbetaling Danmark tidligst behandle din ansøgning den dag, du er flyttet ind og betaler husleje.

Det betyder, at du først får penge, efter du er flyttet ind. Sådan vil det også være, selvom du har været i god tid og søgt før indflytningen.

Du har dog 30 dage efter indflytning til at søge i, hvis du går efter at kunne få boligstøtte fra den dag, du er flyttet ind. Pengene kommer så med tilbagevirkende kraft.

Vær opmærksom på, at sagsbehandlingstiden kan være op til 13 uger. Udbetaling Danmark gør dog alt for at behandle ansøgningen hurtigere.

Hvis du har behov for at få en foreløbig udbetaling, inden din ansøgning er behandlet, kan du ringe til Udbetaling Danmark.

Ved flytning – stop boligstøtten og søg på ny

Når du flytter, skal du afmelde boligstøtten på din gamle adresse og søge igen, hvis du ønsker boligstøtte i din nye bolig. Boligstøtten bliver ikke automatisk overført.

Bor du allerede i boligen, kan du få boligstøtte fra den 1. i måneden, efter Udbetaling Danmark har modtaget din ansøgning.

Hvordan udbetales min boligstøtte?

Din boligstøtte udbetales direkte til dig eller dit boligselskab, som trækker beløbet fra i din husleje.

Du kan se, hvordan din boligstøtte bliver udbetalt i det brev, du får fra Udbetaling Danmark, når din ansøgning er behandlet.

Du kan følge ansøgningen, se status på din sag og se breve på din personlige side: 

Hvis du søger om boligstøtte, skal din ansøgning behandles af Udbetaling Danmark. Sagsbehandlingsfristen for en ansøgning er 13 uger fra den dag, Udbetaling Danmark har modtaget din ansøgning.

Udbetaling Danmark er i gennemsnit 9 uger om at behandle din ansøgning

Du kan være med til at sikre, at din ansøgning bliver behandlet hurtigst muligt. Det gør du ved at vedhæfte den nødvendige dokumentation og sørge for, at dine oplysninger i folkeregisteret er korrekte.

Hvordan er sagsbehandlingsfristen og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fastsat?

En sagsbehandlingsfrist er den frist, som Udbetaling Danmark har fastsat for, hvor lang tid det må tage at træffe en afgørelse.

Sagsbehandlingsfristen og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er fastsat ud fra den tid, det normalt tager at behandle 80 til 90 pct. af de ansøgninger, Udbetaling Danmark får.

Du kan søge digitalt på vegne af en anden person, hvis du har en digital fuldmagt.

Hvis du ikke har en digital fuldmagt, skal du kontakte Boligstøtte, Udbetaling Danmark, som sender dig en ansøgningsblanket.  

Husk at vedlægge en fuldmagt

Husk at vedlægge en fuldmagt til ansøgningen. Hvis du også skal hjælpe personen i kontakten med Udbetaling Danmark, skal I vælge det, når I udfylder fuldmagten.

Du og den person, du hjælper, kan få mere vejledning her:

Du er altid velkommen til at kontakte os:

Hvad er forskellen på boligstøtte, boligsikring og boligydelse?

Boligstøtte, boligsikring og boligydelse er tre begreber, der dækker over den samme ydelse. Det har altså ingen betydning for dig, hvilken betegnelse der bruges.

Særlige regler

Her kan du læse om særlige regler for boligstøtte, hvis du:

Hvordan påvirker min formue boligstøtten?

Din formue kan måske påvirke, hvor meget du kan få i boligstøtte. Hvis din formue overstiger et bestemt beløb, lægges et formuetillæg oven i din årlige indkomst. Du kan læse mere om, hvad et formuetillæg er, og hvordan man udregner det her:

Hvornår får jeg svar på min henvendelse?

Udbetaling Danmark svarer så hurtigt som muligt. Hvis du har skrevet til Udbetaling Danmark, kan du regne med at få svar inden for 20 hverdage. 

Hvis du er utilfreds eller vil klage

Hvis du er utilfreds, er du velkommen til at kontakte Udbetaling Danmark. Hvis du er uenig i en afgørelse om din boligstøtte, har du mulighed for at klage over den. Udbetaling Danmark skal have din klage senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen.

Lovgivning

Kontakt Udbetaling Danmark, Boligstøtte