Du kan søge om boligstøtte, når du bor i en andels- eller ejerbolig. Boligstøtten bliver udbetalt som et lån.
Bor du i ejerbolig?
Når du bor i en ejerbolig, bliver boligstøtten udbetalt som et lån.
Du skal derfor skrive under på en gældserklæring for at få boligstøtte. Det betyder, at du hæfter personligt for gælden og har pligt til at betale lånet tilbage. Hvis det ikke er dig, der ejer boligen, skal du også få ejeren til at skrive under på erklæringen. Fx hvis det er din ægtefælle eller samlever, der er ejer, men dig der er pensionist.
Som sikkerhed for lånet skal du også have tinglyst et skadesløsbrev eller ejerpantebrev i boligen. Du kan kun få boligstøtte som lån, hvis du eller en anden i boligen ikke samtidig har et lån til at betale ejendomsskatter til samme bolig.
Bor du i andelsbolig?
Hvis du bor i en andelsbolig, bliver boligstøtten udbetalt som et lån.
Du skal derfor skrive under på en gældserklæring for at få boligstøtte. Det betyder, at du hæfter personligt for gælden og har pligt til at betale lånet tilbage.
Hvis det ikke er dig, der ejer boligen, skal du også få ejeren af andelen til at skrive under på erklæringen. Fx hvis det er din ægtefælle eller samlever, der er ejer, men dig der er pensionist.