Hvis du er på barsel og ikke er i et ansættelsesforhold, kan du som udgangspunkt ikke få udbetalt din optjente ferie. Du kan i stedet overføre ferien til din næste ferieafholdelsesperiode. Dette gør du ved at give besked til FerieKonto om, at din ferie skal overføres på grund af barsel som en feriehindring.
Du kan få overført op til 4 ugers ferie på grund af en feriehindring.
Husk at søge inden for fristen
Du skal være opmærksom på, at der gælder en frist for, hvornår du senest skal give besked til FerieKonto. Det skal du gøre i perioden fra 1. januar til 30. januar efter ferieafholdelsesperiodens udløb. En ferieafholdelsesperiode går fra den 1. september til 31. december det følgende år.
Du kan læse mere om overførsel af ferie, frister og søge om at overføre din ferie her:
Hvis du er forhindret i at holde ferie
Hvis du fortsat er forhindret i at holde ferie i afslutningen af den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, og der er tale om den samme type feriehindring (barsel eller sygdom), og du ikke er startet i arbejde i mellemtiden, kan du muligvis få udbetalt ferie.
Du kan læse mere om feriehindring hos Feriepengeinfo her:
Hvis du får udbetalt ferien som følge af feriehindring i særlige situationer ved længerevarende barsel, skal du ikke give Udbetaling Danmark besked om det. Udbetaling af feriepenge som følge af en feriehindring, har nemlig ingen betydning for dine barselsdagpenge.
Reglerne for udbetaling af feriepenge pga. feriehindring hører under ferieloven. Du skal derfor kontakte FerieKonto, hvis du har spørgsmål til udbetaling af feriepenge pga. feriehindring.
Hvis du vil holde ferie under din orlov
Vær opmærksom på, at du mister dage af din forældreorlov, hvis du ønsker at stoppe din orlov for at holde ferie med anden økonomiske kompensation end barselsdagpenge. Du kan nemlig ikke udskyde orlov pga. ferie som ledig.
Feriedagpenge
Har du optjent feriedagpenge, så vær opmærksom på, at du ikke kan få dem udbetalt under barsel.
Kontakt din a-kasse, hvis du har spørgsmål om feriedagpenge, eller hvis det drejer sig om udbetaling af feriedagpenge, efter du har været på barsel.
Du kan også læse mere om feriedagpenge her: