Hvis din arbejdsgiver ikke har udbetalt dine feriepenge, skal du inden en bestemt tidsfrist kræve, at de bliver betalt.
Til og med den 31. august 2020
Dine feriepenge bliver forældet 3 år efter den periode, hvor du skulle have holdt din ferie. Forældelsesfristen er beregnet på følgende måde:
Feriepenge, som du har optjent i 2018 og afholdt i ferieåret, som løber fra den 1. maj 2019 til den 30. april 2020 bliver forældede, hvis du ikke senest den 30 april 2023 har krævet betaling og indledt 'retslig inddrivelse'.
Fra den 1. september 2020
Dine feriepenge bliver forældet 5 år efter den periode, hvor du skulle have holdt din ferie (ferieafholdelsesperioden). Forældelsesfristen beregnes på følgende måde:
Feriepenge, du skal bruge i periode fra den 1. september 2020 til den 31. december 2021, bliver forældet, hvis du ikke senest den 31. december 2026 har krævet betaling og indledt ’retslig inddrivelse’.