Forældelse af feriepenge ved konkurs og rekonstruktion

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Hvis din arbejdsgiver ikke har udbetalt dine feriepenge, skal du inden en bestemt tidsfrist kræve, at de bliver betalt.

Til og med den 31. august 2020

Dine feriepenge bliver forældet 3 år efter den periode, hvor du skulle have holdt din ferie. Forældelsesfristen er beregnet på følgende måde: 

Feriepenge, som du har optjent i 2018 og afholdt i ferieåret, som løber fra den 1. maj 2019 til den 30. april 2020 bliver forældede, hvis du ikke senest den 30 april 2023 har krævet betaling og indledt 'retslig inddrivelse'. 

Fra den 1. september 2020

Dine feriepenge bliver forældet 5 år efter den periode, hvor du skulle have holdt din ferie (ferieafholdelsesperioden). Forældelsesfristen beregnes på følgende måde: 

Feriepenge, du skal bruge i periode fra den 1. september 2020 til den 31. december 2021, bliver forældet, hvis du ikke senest den 31. december 2026 har krævet betaling og indledt ’retslig inddrivelse’.

Retslig inddrivelse betyder, at du selv skal kontakte arbejdsgiveren for at få pengene udbetalt. Du skal kontakte din arbejdsgiver skriftligt, og du skal huske at gemme en kopi af dine breve.

Har du brug for hjælp til at få dine penge fra din arbejdsgiver?

Du kan få hjælp flere steder:

  • kontakt din fagforening
  • kontakt den gratis retshjælp i din kommune
  • kontakt en advokat.