Oplys ændringer til folke-, førtids- og seniorpension

Her kan du:

  • give besked om ændringer i din indkomst, formue og personlige forhold
  • oplyse skattekort
  • give besked om midlertidigt ophold i udlandet

Når du modtager folke-, førtids- eller seniorpension, skal du give Udbetaling Danmark besked, hvis der sker ændringer i din indkomst, formue eller personlige forhold. Hvis din evt. samlever ikke er pensionist, skal du også give Udbetaling Danmark besked, hvis der sker ændringer i hans/hendes indkomster og formue. 

Hvis du skal oplyse om indkomstændringer

Du skal i de fleste tilfælde ændre din forskudsopgørelse på www.skat.dk, hvis du skal oplyse om indkomstændringer. Skattestyrelsen sender automatisk dine oplysninger til Udbetaling Danmark.

Du skal kun oplyse dine indkomstændringer her, hvis:

  • du ikke har været pensionist hele kalenderåret
  • der er sket ændringer i dine personlige forhold, hvis du fx er blevet enlig eller samlevende
  • din samlever er blevet pensionist i løbet af året.

Sådan gør du

  • Klik på 'Videre'
  • Log ind med MitID
  • Vælg den ændring, du vil oplyse om
  • Følg trinnene og udfyld relevante felter

Vær opmærksom på, at Udbetaling Danmark først har modtaget dine oplysninger, når du får vist kvitteringssiden. Du vil få en kvittering tilsendt.