Børnehelbredsundersøgelser

Alle børn i Danmark får tilbudt regelmæssige gratis helbredsundersøgelser

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

  • oplyser og vejleder om sundhed og forebyggelse af sygdomme over for børn og deres miljø i hjem, daginstitution, kommunal dagpleje og skole
  • holder øje med det enkelte barns psykiske sundhed og trivsel.

Sundhedsplejerskeundersøgelse

Når du har fået et barn, tager sundhedsplejersken kontakt til dig for at arrangere et besøg.

Sundhedsplejersken vejleder bl.a. om amning, kost, spisekultur, barnets pleje og udvikling, dagligdagen, forældreroller og ansvar.

Sundhedsplejersken kan hjælpe dig med at få kontakt til andre mødre og med at danne mødregrupper.

Helbredsundersøgelser af skoleelever

Alle skolebørn skal tilbydes to forebyggende helbredsundersøgelser:

  • den første undersøgelse ved en (kommunal) læge eller sundhedsplejerske i barnets første skoleår
  • den anden helbredsundersøgelse skal tilbydes umiddelbart før skolepligtens ophør.

De børn, der har behov for det, får tilbudt ekstra undersøgelser i løbet af skoleforløbet.

Alle børn i Danmark tilbydes gratis vaccine mod:

  • difteri, stivkrampe, kighoste, polio (Di-Te-Ki-Pol), mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR) hos børn og unge under 18 år
  • røde hunde hos unge over 12 år
  • infektioner forårsaget af bakterien Hæmophilus influenzea, type b (Hib) hos børn under 6 år. Bakterien kan give hjernehindebetændelse (meningitis) og strubelågskatar
  • hepatitis B hos børn under 2 år, der er født af kvinder med kronisk hepatitis B
  • livmoderhalskræft (obs. 3 vaccinationer er nødvendig).

Du skal selv bestille tid til vaccinationerne hos dit barns læge. Du kan læse mere om det danske børnevaccinationsprogram på borger.dk.

Start Tandplejeintra

Børne- og ungdomstandpleje omfatter alle under 18 år.

  • Optagelse i børne- og ungdomstandpleje sker automatisk ved dit barns fødsel og forudsætter ikke tilmelding.
  • Det anbefales, at dit barn senest i ½-1 års alderen indkaldes til besøg på klinikken med henblik på at sikre tidlig opstart af hensigtsmæssige tandplejevaner og oplyse dig om hensigtsmæssig kost, mund- og tandhygiejne.
  • Ved dit barnets optagelse i den kommunale tandpleje orienterer kommunen dig samtidigt om, hvorledes kommunen har tilrettelagt sit tandplejetilbud. I denne forbindelse har kommunen pligt til at oplyse om de valgmuligheder du og dit barn har inden for børne- og ungdomstandplejen, herunder om regler for frit valg for børn og unge under 15 år, særlige regler for de 16-17 årige, regler for skift af behandler, eventuel egenbetaling og færdiggørelse af påbegyndte behandlinger.