Anmod om begravelse eller ligbrænding
Her kan du, som afdødes nærmeste, bekendt eller kommune, anmode om begravelse eller ligbrænding af en afdød.
Sådan gør du
Hvis du bliver i tvivl om, hvad du skal gøre undervejs i anmodningen, har du mulighed for at klikke på et grønt spørgsmålstegn, som forklarer dig, hvad der skal stå i de forskellige felter.
I nogle tilfælde skal din anmodning udfyldes og sendes via den blanket, du finder under 'Øvrig selvbetjening', som hedder 'Anmod om begravelse og ligbrænding - til print'. Det gælder, hvis:
- afdøde ikke har et CPR-nummer
- dødsfaldet er sket i udlandet
- liget eller asken skal føres til udlandet
- asken skal anbringes på anden sømmelig måde
- eller du ikke har et NemID