Ansøg om ændring af barnets bopæl

Der kan være flere grunde til at ændre barnets bopæl. Måske er I lige gået fra hinanden og skal etablere en ny bopæl til barnet. Måske har barnet allerede haft bopæl hos den ene forælder i en periode, men en af jer ønsker nu at ændre på det. Hvis I ikke er enige om at ændre barnets bopæl, kan I få hjælp i Familieretshuset. Du kan ansøge om ændring af barnets bopæl her.

Familieretshuset behandler kun sager om ændring af et barns bopæl, når forældrene ikke er enige. Hvis I som forældre er enige om at ændre barnets bopæl, skal I anmelde adresseændringen til kommunens folkeregister.

Du kan finde mere information om Forældreansvarslovens regler om barnets bopæl på www.familieretshuset.dk