Ansøg om separation
Hvis du og din ægtefælle ønsker at blive separeret, kan I søge om separation her.
Hvis I ikke er enige, kan sagen alligevel startes. I begge tilfælde starter sagen med, at en af jer indsender ansøgningen.
Der skal betales et lovpligtigt gebyr i sager om separation og skilsmisse som er 825 kr. (2024). Gebyret for en vilkårsforhandling er 2.150 kr. (2024).
Sådan gør du
- Du skal udfylde, underskrive med MitID, betale gebyr og indsende ansøgningen digitalt.
- Når du har udfyldt ansøgningen, underskrevet med MitID og betalt gebyret med betalingskort, oprettes sagen i Familieretshuset.
- Efter du har udfyldt og indsendt ansøgningen, kan der gå op til 24 timer, før du modtager en kvittering i Digital Post.