Valg af læge
Her kan du vælge eller skifte læge og skifte sygesikringsgruppe. Der er som udgangspunkt gebyr på lægeskift.
Information
Du kan ikke betale med MobilePay, selvom det er en mulighed i selvbetjeningen. Hvis du betaler med MobilePay, ser det ud som om, beløbet bliver trukket fra din konto. Men beløbet er kun reserveret og bliver ikke trukket på kontoen. Lægeskiftet bliver derfor ikke gennemført. Du skal i stedet betale med betalingskort. Har du ikke noget betalingskort, kan du henvende dig til kommunen og få hjælp.
Sådan gør du
- OBS: Hvis du ønsker, at din nye læge skal have overdraget din journal, skal du markere det i selvbetjeningsløsningen. Herefter skal du selv bede din nye læge om at få din journal hos din tidligere læge.
- Du skal have dit betalingskort klar, hvis du skal betale for at skifte læge. Vær opmærksom på, at du i nogle kommuner kun kan betale med Dankort.
- Har du ikke noget betalingskort, kan du henvende dig til kommunen og få hjælp.
- Når du skifter læge, skal du angive årsagen til, at du ønsker at skifte læge.
- Du får en kvittering til udskrift, når transaktionen er gennemført.