Når du har fået for meget SU

For meget udbetalt SU? Her kan du se, hvordan du betaler tilbage, hvor meget du skal betale i renter, og hvem du skal kontakte, hvis du har spørgsmål

Start

For meget udbetalt SU

Når du har fået udbetalt for meget SU, er det Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der sender dig et krav om tilbagebetaling. Men det er Udbetaling Danmark, du skal betale tilbage til. 

Der kan være forskellige grunde til, at du har fået udbetalt for meget SU. Det kan fx være, at du:

  • har tjent for meget, mens du har modtaget SU
  • afslutter eller afbryder en uddannelse
  • skifter studieretning
  • modtager satsen for SU til udeboende, mens du er hjemmeboende 
  • er i lønnet praktik i forbindelse med din uddannelse.

Du kan læse mere om for meget udbetalt SU på su.dk. 

Når du har fået udbetalt for meget SU, er det Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der sender dig et krav om tilbagebetaling. Men det er Udbetaling Danmark, du skal betale tilbage til. 

Du skal kontakte dit uddannelsessted, hvis du har spørgsmål til, hvorfor du har fået udbetalt for meget SU. 

Du skal kontakte Udbetaling Danmark, hvis du har spørgsmål til tilbagebetalingen. 

Sådan betaler du tilbage

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen sender dig et brev, hvis du har fået udbetalt for meget SU.

Der er 2 måder, du kan betale din gæld tilbage på:

  1.  Du kan betale hele eller dele af beløbet tilbage. Dette er rentefrit, indtil du begynder på en afdragsordning, som automatisk starter, 2 til 3 måneder efter du har modtaget brevet. Du kan betale i selvbetjeningsløsningen ”Din SU-gæld” ved at klikke ”Start” øverst her på siden. Du kan også indbetale det fulde beløb ved at bruge de betalingsoplysninger, du har fået i brevet fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
  2. Du vil få en afdragsordning, som Udbetaling Danmark automatisk opretter for dig, hvis du ikke indbetaler det fulde beløb inden for 2 til 3 måneder, efter du har modtaget brevet fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 

Du kan enten betale med Betalingsservice, MobilePay eller betalingskort.

Betaler du ikke det fulde beløb tilbage på én gang, opretter Udbetaling Danmark automatisk en afdragsordning for dig. Det betyder, at du skal betale et afdrag hver måned, indtil du har betalt det hele tilbage. Du skal dog mindst betale 200 kr. tilbage om måneden.

Kravet skal betales tilbage i løbet af højst 3 år, uanset hvad du skylder.

Du kan se dit månedlige afdrag i selvbetjeningsløsningen ”Din SU-gæld” ved at klikke ”Start” øverst her på siden.

Har du problemer med at betale?

Du har 3 muligheder, hvis du har problemer med at betale i en periode:
  • Nedsæt dit afdrag: Du kan søge om at få nedsat dit afdrag i en periode. Det gør du ved at kontakte Udbetaling Danmark.
  • Udsæt betalingen: Du kan selv udsætte betalingen i en periode på op til 1 år. Dette gælder uanset gældens størrelse, da for meget udbetalt SU skal betales tilbage inden for 3 år. Du udsætter din betaling i selvbetjeningsløsningen ”Din SU-gæld” ved at klikke ”Start” øverst her på siden.
  • Forlæng perioden for din tilbagebetaling: Du kan søge om at forlænge perioden for din tilbagebetaling. Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldt.

Du er altid velkommen til at kontakte Udbetaling Danmark for vejledning om dine muligheder. 

Betingelser for forlængelse, og hvordan du søger

Ønsker du at søge om forlængelse af din tilbagebetaling, er det en forudsætning, at du fx:

  • har nedsat arbejdsevne
  • er førtidspensionister
  • ansat i fleksjob
  • er i ressourceforløb.

Du har ikke mulighed for at forlænge tilbagebetalingsperioden, hvis du fx har en lav indkomst, betaler flere lån samtidig, er ramt af inflation eller stigende rentesatser.

Hvis du ikke betaler til tiden, sender Udbetaling Danmark dig to rykkere. For hver rykker skal du betale ekstra i gebyr. Betaler du fortsat ikke, bliver din afdragsaftale opsagt, og derefter sender Udbetaling Danmark din gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Renter og gebyrer på for meget udbetalt SU

Fra du modtager brevet fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, går der 2 måneder, før der begynder at løbe renter på det beløb, du skal betale tilbage. Betaler du tilbage inden for de 2 måneder, vil det være et mindre beløb, du skal betale renter af. Det er derfor en god idé at betale så meget som muligt af, inden der begynder at løbe renter på det beløb, du skylder.

Renten på for meget udbetalt SU er i dag 11,75 procent. Renten fastsættes 2 gange om året, den 1. januar og den 1. juli. Renten tilskrives månedligt.

Du kan til enhver tid se renten på det beløb, du skal betale tilbage, i selvbetjeningsløsningen ”Din SU-gæld” ved at klikke ”Start” øverst her på siden.

Renten på for meget udbetalt SU gennem tiden

Her kan du se et samlet overblik over både aktuelle og historiske rentesatser på for meget udbetalt SU.

Pr. 1/9 1982 var renten på for meget udbetalt SU 8 %, pr. 1/8 2002 var renten 11,55 %, pr. 1/1 2003 var renten 10,95 %, pr. 1/7 2003 var renten 10,5 %, pr. 1/1 2006 var renten 10,4 %, pr. 1/7 2006 var renten 11 %, pr. 1/1 2007 var renten 11,75 %, pr. 1/7 2007 var renten 12,25 %, pr. 1/7 2008 var renten 12,35 %, pr. 1/1 2009 var renten 11,75 %, pr. 1/7 2009 var renten 9,55 %, pr. 1/1 2010 var renten 9,2 %, pr. 1/7 2010 var renten 9,05 %, pr. 1/7 2011 var renten 9,3 %, pr. 1/1 2012 var renten 8,7 %, pr. 1/7 2012 var renten 8,45 %, pr. 1/1 2013 var renten 8,2 %, pr. 1/7 2015 var renten 8,05 %, pr. 1/7 2021 var renten 7,65 %, pr. 1/1 2022 var renten 7,55 %, pr. 1/1 2023 var renten 9,9 %, pr. 1/7 2023 var renten 11,25 % og pr. 1/1 2024 var renten 11,75 %.

Du skal i nogle situationer betale gebyrer til Udbetaling Danmark i forbindelse med tilbagebetaling af for meget udbetalt SU:

  • gebyr ved brug af Betalingsservice eller anden betalingsform, pr. betaling: 14 kr.
  • rykker ved for sen betaling ved afdragsaftale: 91 kr.
  • opsigelse af aftalen om tilbagebetaling: 236 kr.

Betal med Betalingsservice, MobilePay eller betalingskort

Du kan tilmelde dine betalinger til Betalingsservice. Når du betaler via Betalingsservice, er du sikker på at betale til tiden, og du undgår rykkergebyrer.

Du skal følge 3 trin, hvis du ønsker at betale via Betalingsservice:

  1. Gå ind på: Tilmeld din tilbagebetaling af SU til Betalingsservice
  2. Indtast CPR-nummer, Reg.nr., kontonr. og kundenr.
  3. Godkend med MitID.

Når tilmeldingen er godkendt, kan du se den under dine betalingsaftaler i din netbank.

Du kan betale af på din studiegæld med betalingskort eller MobilePay ved at logge på selvbetjeningsløsningen, som du finder ved at klikke "Start" øverst her på siden. 

Du kan vælge at betale enkelte afdrag, betale et valgfrit beløb eller indfri hele gælden.

Hvis du bor i udlandet og skal betale for meget udbetalt SU tilbage, skal indbetalingerne overføres i danske kroner. Du er selv ansvarlig for, at afdragene bliver betalt til tiden. Det betyder, at beløbet senest skal være modtaget af Udbetaling Danmark den 8. i måneden.

De omkostninger, som din bank, postvæsnet og Danske Bank har i forbindelse med overførelsen fra udlandet, skal betales af dig. De samlede omkostninger skal derfor lægges til det afdrag, du betaler.

Betaling med indbetalingskort

Du får ikke tilsendt indbetalingskort, hvis du bor i udlandet. Har du en dansk netbank, kan du tilmelde din betaling til Betalingsservice. Du finder de oplysninger, din bank skal bruge, ved at logge på selvbetjeningsløsningen, som du finder ved at klikke "Start" øverst her på siden.

Har du dansk netbank?

Har du en dansk netbank, kan du tilmelde din betaling til Betalingsservice.

Betaling af for meget udbetalt SU via kontooverførelse fra et udenlandsk pengeinstitut

BIC/SWIFT-adresse: DABADKKK

IBAN-nr.: DK33 0216 4069 1613 59 - Dette IBAN kan kun bruges til tilbagebetaling af for meget udbetalt SU.Se IBAN-nr. for SU-lån.

Danske Bank, Holmens Kanal 2-12, 1092 København K

Overførslen skal ske i danske kroner.

CPR-nummer skal oplyses som reference ved alle indbetalinger, ellers kan Udbetaling Danmark ikke se, at betalingen kommer fra dig. Du skal selv betale de omkostninger, som er forbundet med overførslen.

Andre emner

Fuldmagt - hvis en anden skal hjælpe dig

Hvis en anden skal hjælpe dig med dit SU-lån eller for meget udbetalt SU, skal du først give denne person fuldmagt til kontakten med Udbetaling Danmark. Det gælder også, selvom I bor sammen, og den anden blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen. Du kan fx give fuldmagt til en, du bor sammen med, et familiemedlem eller en ven. Med en fuldmagt giver du personen lov til at handle på dine vegne, fx at drøfte din sag, få oplysninger om din sag eller helt overtage ansvaret for sagen.

Hvis du skal ringe på vegne af en anden

Skal du hjælpe en med SU-lån eller for meget udbetalt SU, kan personen give dig fuldmagt over telefonen, så du kan drøfte sagen med Udbetaling Danmark. Det gælder også, hvis I bor langt fra hinanden.

Hvis I er sammen

Hvis I er sammen, når du ringer, kan den, du skal hjælpe, give dig fuldmagt i starten af samtalen.

  • Ring til Studiegæld i Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 33 12
  • Indtast CPR-nummeret for den, du ringer på vegne af
  • Fortæl medarbejderen, hvem du ringer på vegne af, og at personen er sammen med dig
  • Medarbejderen beder om at tale med personen

Hvis I ikke er sammen

Har I ikke mulighed for at være sammen under telefonsamtalen, kan den, du skal hjælpe, først selv ringe til Udbetaling Danmark og give dig fuldmagt. Derefter kan du ringe og drøfte sagen.

  • Den, der skal have hjælp, skal selv ringe til Udbetaling Danmark, inden du ringer
  • Han/hun skal fortælle medarbejderen, at du skal have fuldmagt
  • Medarbejderen sender en skriftlig bekræftelse
  • Derefter kan du ringe til Udbetaling Danmark og drøfte sagen
  • Husk at indtaste CPR-nummeret for den, du ringer på vegne af.

Du skal sende skriftlig fuldmagt

Hvis du ønsker, at den anden skal kunne hjælpe dig fremover, skal du udfylde og underskrive en skriftlig fuldmagt.

Har du en funktionsnedsættelse, kan du have svært ved at udfylde blanketten ”Blanket til fuldmagt”. Studiegæld arbejder på at gøre blanketten webtilgængelig. Du er velkommen til at kontakte Studiegæld.

Du kan sende den underskrevne fuldmagt til Udbetaling Danmark med Digital Post. Hvis du bruger mobilen, kan du tage et billede af fuldmagten og vedhæfte det.

Du kan også sende fuldmagten til Udbetaling Danmark, Studiegæld, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød.

Hvis du er utilfreds eller gerne vil klage

Mener du ikke, at det beløb, som du skal betale tilbage, er korrekt, kan du indgive en klage til:

Vil du klage over afdragsordningen?

Hvis du er utilfreds med, hvor meget du skal betale af ad gangen, hvor længe du skal betale, gebyrer eller lignende, er du velkommen til at kontakte Udbetaling Danmark. Hvis du er uenig i en afgørelse om din afdragsordning, har du mulighed for at klage. Udbetaling Danmark skal have din klage, senest 4 uger efter du har modtaget afgørelsen.

Lovgivning

Kontakt Udbetaling Danmark, Studiegæld